Uordener

1) På hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads befinder sig af og til en matros efter udseende, iklædt gamle sejldugs lange bukser og trøje, som trygler af de forbigående, ventelig under skin af at have været med den 2. april. Er dette virkelig tilfældet, behøver han næppe at tigge, da der så rundelig er sørget for de kvæstede. Og mindst på et sted hvor rejsende passerer, som kommer eller går til skibs, og man bør bortfjerne alt som kan give anledning til at formode vi var utaknemmelige mod vore krigere.

3) Der er i ikke lang tid stedt 2 til 3 begravelser på Garnisons Kirkegården. Det var meget at ønske at den uting at begrave folk i byen blev ganske ophævet. Ikke alene for de ulykker som kunne hænde ved de beviste honores, at heste kunne blive løbske, men end også for de usunde dunster det mulig kunne give i en tæt bebygget by.

9) Længe har omplantningen ved hjørnegården af Gammeltorv og Nygade været borttaget fra den del som vender til torvet, og dog har fortovet været overmåde farligt, da flisestenene ligger til dels på kant. Man beder de ansvarlige at der hastigt bliver rådet bod på det.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2974-2976)

Hændelse i Kongens Have.

Den 9. november om eftermiddagen gik jeg sammen med en person af den jødiske nation som efter hans udsigende skal bo i Kompagnistræde nr. 151, en time i Kongens Have, og da klokken var noget over 5 slæt, ville vi gå ud af porten til Gothersgade, men fandt den lukket, måtte altså gå ud til volden gennem gartnerens gård der spurgte jeg en karl hvad tid porten blev lukket? Svaret blev at de på den tid af året kunne lukke når de ville. Jeg synes derimod at det var rimeligt at der blev givet signal med en klokke som om sommeren, eller også bekendtgjort i aviserne, eller rent tillukket så ingen kunne komme ind. Straks råbte en ud af et loftsvindue at vi kunne henvende os til hofmarskallen, der kunne vi få efterretning.

Vi blev nu bange der skulle komme flere, eller en hund der kunne bide os, og altså gik for at undgå ubehageligheder.

P. Aagaard, boende i Admiralgade nr. 112.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2973)

Det mørke Maaneskin.

To aftner i denne uge har publikum måttet lide under den kære månes uefterrettelighed der synes at have sat sig for at spille den ved vor gadebelysning anbragte og på rigtige beregninger grundede økonomi det ene puds efter det andet. Skaden er at meteorologien ikke er drevet til den højde som astronomien! Når man engang kan udregne, ikke alene når månen skinner over vor dunstkreds, men også når denne er så fri fra tåge og skyer at skinnet kan række ned i vore gader og stræder, vil ingen indretning kunne være ypperligere end den nuværende.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2972)

Spørgsmål om Opsyn med Slaverne

Fredag den 13. november kl kvart over fire om eftermiddagen i skumringen, stod to slaver sammen på volden mellem Nørre og Østerport. De var begge uden gevaldiger og uden opsyn, og den ene af slaverne stod med et gevær i hånden. Spørges: Tør det tillades de, som for en misgerning har tabt deres frihed, og altså har så lidt at tabe, at være uden opsyn, med et morderisk våben i hånden?

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2970-2971)

Svar paa den i Politivennen No. 185 indrykkede Forespørgsel angaaende Aarøsunds Færgeløb.

Følgende mening angående denne sag er ikke af hr. postmester Bøeg men af en anden mand blevet udgiveren meddelt:

"Efter forordningen af 29. februar 1788 er den ved samme i Hertugdømmerne indførte nye species-mønt og ny skillemønt de eneste der gældende møntsorter, og ingen er forpligtet til at modtage nogen anden møntsort. Ved forandringen af 21. juni 1793 er den i Danmark og Norge i året 1791 indførte species-mønt der er udmøntet efter samme gehalt, vægt og møntfod, som denne ligeledes befalet som gældende for hertugdømmerne.

Kortet fra det Kongelige Bibliotek er fra 1864, men viser detaljerne i det omhandlede område. Fyn til højre, og daværende Nordslesvig (nuværende Sønderjylland) til venstre, samt "Orösund". Da artiklen blev skrevet, lå Årøsund i hertugdømmet Slesvig.

Da Årøsund ligger i hertugdømmet Slesvig, så kan hr. postmester Bøeg ikke være forpligtet til at modtage fragten for Årøsunds smakke i danske courrant-bankosedler

Når altså hr. ***** ikke, som han efter ovennævnte forordning burde, havde forsynet sig med slesvigholstensk eller dansk og norsk speciesmønt, men kun havde danske courant-bankosedler at betale med, så måtte hr. Bøeg når han føjede ham i at modtage dem, være berettiget til under titel af agio at lade sig godtgøre disse sedlers mindre værdi efter kursen.

Dette er nok for at vise det urimelige i spørgerens mening og hans uvidenhed i henseende til lovene. Næppe vil hans spørgsmål værdiges højesterets opmærksomhed.

***   ***   ***
Udgiveren kan efter at have indrykket ovenstående ikke andet end yttre at han for sin part finder denne gendrivelse aldeles ufyldestgørende. Han er ikke derved bragt ud af den tro at indførelsen af slesvigholstensk mønt som den ene gældende i Holsten og det stykke af Danmark som kaldes Slesvig, ikke kan berettige en oppebørselsmand til andet, end til at tage valuta for den i danske penge anordnede afgift, i slesvigholstenske penge, men aldeles ikke til at påstå at denne indførelse af anden mønt forhøjede alle afgifterne over det ved forordningen bestemte. 

Hr. Bøeg har derfor tror han endnu, handlet urigtigt i at lade sig betale valuta i danske sedler for 16 mark slesvigholstensk, i stedet for valuta i slesvigholstenske penge for 16 mark dansk.

Udgiveren antager imidlertid gerne at hr. Bøeg har handlet bonafide efter sin overbevisning. han tror sikkert at regeringen ved sin bestemmelse heri, vil give den rejsende vished og tilintetgøre enhver tanke om at der fra landsfaderens side kan gøres indvendiger der begunstigede en del af statens borgere mere end den anden.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 185, 7. november 1801, s. 2961-2964)

Redacteurens Anmærkning.

Men den kunne retten nu alligevel godt. Se Redacteurens Anmærkning til det første indslag om emnet, Politivennen nr. 184.