Malede Slagterboder paa Ulfelds Plads.

Dette torv har nylig fået nogen prydelse derved at nogle af de der stadehavende slagtere frivilligt har malet deres boder. Dersom denne nethed blev almindelig, ville det være en sand formindskelse af pladsens uanselighed og gøre det tåleligt for dens beboere at se ud af deres vinduer. Helst om den unyttige skamstøtte blev taget bort, der både vansirer, optager plads og sætter en i forlegenhed når man skal give en fremmed besked derom.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 187, 21. november 1801, s. 2985-2986)

Gjentaget Ønske om Stakit for Nyhavns Hoveds Slæbested, og andre lignende Steder.

(Efter Meddelt)

Tirsdag aften den 10. november kl. 10 gik jeg med en madsperson ned af Nyhavn. Ved et af de sidste huse gik en mandsperson forbi os, han havde efter anseelse drukket for meget, eller han så mere ud efter at han gik i søvne, som en der ikke havde sovet i nogle nætter. Vi bemærkede ham begge, og min ledsager gik efter ham, da han efter den retning som han tog, nødvendig måtte komme i vandet. Vores formodning var rigtig, han var ganske tæt derved, da han sagde ham med temmelig høj stemme: De går nok fejl, hvor vil De hen? Han for sammen som om han vågnede af søvne, hvor vil De hen, ved De at De er ved Nyhavn og tæt ved vandet? Er jeg i Nyhavn, jeg logerer ude ved Grønningen ved Citadellet, og troede jeg var i Bredgade. Han fulgte ham op af Nyhavn. 

Jeg tror at det er pligt at gøre de ansvarlige opmærksomme på at der foranstalte et stakitværk, med port som lukkes om aftenen, da det er anden gang at jeg har set mennesker på dette sted nær ved at komme til ulykke. For tre vintre siden skete det at nogle af mine betjente kørte til komedien, da de var i vognen, vendte kusken. De troede at noget var i vejen, og at han ville køre ned af Kvæsthusgade, men til deres angst og forfærdelse kørte han helt ned til vandet. Til lykke var der en af dem som fik karetdøren op, sprang op og holdt hesten. Begge disse tildragelser er sandfærdige, og ønskes fremsatte i Politivennen.

* * *

Der er før i bladet forslået stakitport ved Nyhavn. Men sikkert er der mange lignende åbne slæbesteder eller alt for lave bolværk som trænger til samme forsigtighedsanstalt.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 187, 21. november 1801, s. 2984-2985)

Uordener

1) På hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads befinder sig af og til en matros efter udseende, iklædt gamle sejldugs lange bukser og trøje, som trygler af de forbigående, ventelig under skin af at have været med den 2. april. Er dette virkelig tilfældet, behøver han næppe at tigge, da der så rundelig er sørget for de kvæstede. Og mindst på et sted hvor rejsende passerer, som kommer eller går til skibs, og man bør bortfjerne alt som kan give anledning til at formode vi var utaknemmelige mod vore krigere.

3) Der er i ikke lang tid stedt 2 til 3 begravelser på Garnisons Kirkegården. Det var meget at ønske at den uting at begrave folk i byen blev ganske ophævet. Ikke alene for de ulykker som kunne hænde ved de beviste honores, at heste kunne blive løbske, men end også for de usunde dunster det mulig kunne give i en tæt bebygget by.

9) Længe har omplantningen ved hjørnegården af Gammeltorv og Nygade været borttaget fra den del som vender til torvet, og dog har fortovet været overmåde farligt, da flisestenene ligger til dels på kant. Man beder de ansvarlige at der hastigt bliver rådet bod på det.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2974-2976)

Hændelse i Kongens Have.

Den 9. november om eftermiddagen gik jeg sammen med en person af den jødiske nation som efter hans udsigende skal bo i Kompagnistræde nr. 151, en time i Kongens Have, og da klokken var noget over 5 slæt, ville vi gå ud af porten til Gothersgade, men fandt den lukket, måtte altså gå ud til volden gennem gartnerens gård der spurgte jeg en karl hvad tid porten blev lukket? Svaret blev at de på den tid af året kunne lukke når de ville. Jeg synes derimod at det var rimeligt at der blev givet signal med en klokke som om sommeren, eller også bekendtgjort i aviserne, eller rent tillukket så ingen kunne komme ind. Straks råbte en ud af et loftsvindue at vi kunne henvende os til hofmarskallen, der kunne vi få efterretning.

Vi blev nu bange der skulle komme flere, eller en hund der kunne bide os, og altså gik for at undgå ubehageligheder.

P. Aagaard, boende i Admiralgade nr. 112.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2973)

Det mørke Maaneskin.

To aftner i denne uge har publikum måttet lide under den kære månes uefterrettelighed der synes at have sat sig for at spille den ved vor gadebelysning anbragte og på rigtige beregninger grundede økonomi det ene puds efter det andet. Skaden er at meteorologien ikke er drevet til den højde som astronomien! Når man engang kan udregne, ikke alene når månen skinner over vor dunstkreds, men også når denne er så fri fra tåge og skyer at skinnet kan række ned i vore gader og stræder, vil ingen indretning kunne være ypperligere end den nuværende.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 186, 14. november 1801, s. 2972)