05 oktober 2014

Uorden i Roeskilde.

Blandt de uordener som findes i Roskilde, er især at lægge mærke til domkirkegården der nok næppe findes mage til i landet. Den ligner en landsbygade opfyldt med ler og grus, rendestensskarn og møddinger. I vådt vejr udsættes man for at gå i skarn til midt på fødderne som det nylig var tilfældet ved prinsessens bisættelse. Næppe kunne herrerne træde ud af vognen for skarn, gravene ligger nedtrampede, ligstenene sønderknuste. Man forbigår kirkens vinduesruder der enten er udblæst eller ituslået. Man ønsker at sådant må hæmmes af de ansvarlige. Men kirken mangler vel evne til at holde alt i tilbørlig stand?

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 203, 12 Marts 1802, s. 3241)

Noget til Fordeel for Fruentimmer, som ere fremmede i København.

Siden fremmede konditorers etablering i København blev så almindelig, er det blevet brug her som i andre store steder at fruentimmerne kommer på offentlige traktørhuse. Man må undres over at dette ikke har foranlediget spiseværterne til at gøre sådanne indretninger at de også kunne blive deres gæster. Rejsende, især der uden familiebekendtskaber opholder sig her, savner dog et sådant sted da ikke altid haves et logi hvo de kan få den fornødne spise. Det ville derfor være nyttigt om en af hovedstadens restauratører etablerede sig dertil.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6 Marts 1802, s. 3226-3227)

En meget farlig Opfindelse af Tjenestepiger i København

Ved et par måske uhelbredelige gigtpatienter af tjenestepiger som i disse dage er indkomne på hospitalerne, er opdaget en ny måde at skaffe sig denne forfærdelige sygdom på. Den består i, at de benytter den tid hvor de har ærinder til at gå på dansebod, og derefter på gaden afkøler det kogende blod og lader kulden og vinden borttage alle spor af den nedstrømmende sved, for at den nydte fornøjelse ikke bliver røbet af så ubedragelige tegn!

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6. marts 1802, s. 3226)

Et Par Ønsker til Gouvernementet.

De i Politivennen før omtalte pestilentialske urenligheder bag Toldbodvagten og husarkasernerne vedvarer endnu til vores stads vanære. Ja svinagtigheden truer nu næsten hele hele friheden (eller de elysiske marker, Esplanaden eller hvad andet navn man giver den) så ingen uden væmmelse kan betræde denne der ellers skulle og kunne være københavnernes smukkeste spadsereplads. At forekomme denne uorden tror man lader sig vel gøre når pladsen blev taget under samme tilsyn som voldene. Det måtte nemlig ikke tillades nogen at forrette alle sine fornødenheder på denne mere end de andre. Gangene alene skulle være til de spadserendes tjeneste og hvoraf da flere måtte anlægges om det blev fornødent. Nogle flere bænke måtte også opsættes.

Til denne ordens vedligeholdelse kunne vel en skildvagt blive nødvendig. Men i mangel deraf opsynet også gerne bestrides af skildvagten ved husarkasernerne og en af de 3 skildvagter der står tæt ved hinanden uden for Toldbodvagten når de blev beordret dertil. Om nytten og nødvendigheden af offentlige vandhuse er før blevet talt ofte, men forgæves.

For nogle dage siden sås en rask officer at tumle sin hest op og ned i de elysiske marker som på en ridebane uagtet der gik adskillige spadserende af begge køn. Hvilket dog ikke er passende.

Da den varmere tid nærmer sig, gøres forud det ønske til governementet at spadseretiden på volden måtte forlænges til kl. 11 i den rette sommertid, til bedste for mange skønne mænd og ynglinge hvis forretninger har holdt dem i hede beklumrede værelser indtil langt ud på aftenen.

København har så få spadseresteder at man vil blive governementet meget forbundet for enhver god anordning der gøres til disse forbedring.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6 Marts 1802, s. 3222-3224)

Om en offentlig Koncert-Bygnings Raadelighed.

I anledning af den givne velgørenhedskoncert sidste søndag den 21. i denne måned i det Kongelige Musikalske Akademis sal, såvel som det foregående sammesteds opførte Haydns Skabelsesoratorium hvor menneskeforsamlingen begge gange var så talrig at man havde megen grund til at befrygte salens sammenstyrtning, så meget mere begrundet som den er indrettet i den almindelig alle bygningers svageste øverste etage, forsynet med et hængeværkstagloft, bedes til i tide at søge forebygget alle dog mulige omsider indtræffende ulykker ved sådanne overordentlige til et snævert rum indskrænkede og altså tæt sammenpakkede menneskeforsamlinger der alt for meget forøger lasten og den forud ved byggeriet kalkulerede hele masses tålende vægt, i Deres blad offentlig fremsat dette ønske:

"At alle københavnske musikalske selskaber og klubber ville forene sig og lade bygge en så fuldkommen og høj koncertsal i staden at samme måtte kunne rumme i det mindste et tusind mennesker, hvortil måtte kunne ventres nu let at findes lejlighed ved entreprise af bygherrerne, af de fra Rosenborg Have nedlagte byggepladser eller muligvis andet sted og helst på et af stadens torve for kørselsfærdslen mere bekvemme byggepladser. Da også derved særdeles nødvendig måtte haves hensyn til at anlægge koncertsalen i bygningens nederste etage og gives samme i det mindste to etagers højde med rummelige særskilte indkørsels- og udkørselsporte, såvel som særlige fraskilte ind- og udgange for fodgængere samt alle ellers øvrige mulige fornødne sidebekvemmeligheder tæt ved og omkring koncertsalen til konditorservering, retirader og indelukket opholdssted for domestiker.

Ved sådan de musikalske selskabers forening, alene indskrænket til en mennesket så værdig samling ved koncerttidsfordriv måtte også foruden den anførte så vigtige personlige sikkerhed for livs og lemmers bevaring ved sådanne uskyldige sammenkomster, for ethvert nu i denne henseende adskilt selskab især ufejlbarlig vindes en anselig besparelse udi de nu havende separate betydelige koncertudgifter, en mere sikkerhed endnu haves for ugentlig i vintertiden at nyde denne ædle, sjælen frydende og hjertet blidgørende fornøjelse, og endelig kunne forventes en betydeligere forøgelse i personalet end nu ved alle koncerter almindeligvis bruges, og disse ligeledes opmuntres til med flid at dyrke denne ædle kunst og videnskab - samt da først blive i stand til at lægge for dagen nu, og mulig ellers for livstid, skjulte musikalske talenter.

*   *   *

Udgiveren tror det fortjente undersøgelse om ikke Nikolaj Kirkes ruiner kunne indrettes til et sådant offentligt koncerthus. At denne bygning der dog skal bruges til noget, ligger midt inde på en plads og altså afsondret fra vognenes støj på kørebroen; at den omliggende plads giver den herligste lejlighed til at foranstalte de bekvemmeste adgange og adkørsler; endelig at man her kan give koncertsalen så stor højde man vil og efter fysikken regler bør - alt dette synes at tale for sådan en anvendelse.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 201, 27 Februarii 1802, s. 3211-3214)


Redacteurens Anmærkning

Politivennen. nr. 231, [25 September 1802], s. 3 bekendtgøres at: "Musikalske Akademis sal i Laugebeks Gård på Gammelnytorv bliver nu understivet, for hvilken priselige omsorg bestyrerne offentlig takkes."

Der er muligvis tale om Det kongelige musikalske Akademi (1767-1817). K. H. Seidelin benyttede sig af lejligheden til et forslag om Nikolaj Plads.