Om Fæstningsbroens Fejning

Kunne fæstningsbroerne der fejes af slaverne, ikke enten fejes på en anden tid af dagen, fx tidligt om morgenen, eller kunne fejningen ikke ske på en måde, så de gående led mindre af støvet, ved nemlig forud at overstænke og dæmpe støvet med vand?

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s.. 3579)

Tak til et Selskab af Musicerende

(Efter indsendt)

En velment tak til det selskab som torsdag den 5. august om aftenen i to både på Peblingesøen opførte en smuk koncert, og derved fornøjede såvel de der omkringboende som de på broen tilstedeværende. De bidrog til så mange menneskers uskyldige fornøjelse. Det ønske om at de snart på lige måde, når vejret var godt, ville gøre sig en del musikelskere forbundne ved en da capo.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3577)

Om bedre Adgang til hr. Nachtegals Institut

(Efter indsendt)

De offentlige indretninger som den tilrejsende gerne husker, synes mig burde være således, at nationen ikke skulle udsættes for begrundet kritik. Adskillige offentlige bygninger, fx opgangen til Rundetårn (jeg husker en, om opgangen til Kongens Bibliotek, hvor grupper af slaver etc. ligger og lyster sig) er omtalt i deres blad. Det har foranlediget mig til at bede Dem at lade følgende linjer få plads:

Franz Nachtegall (1777-1847) som han så ud omkring Københavns Bombardement 1807.

Hr Nachtegalls gymnastiske institut som er anlagt i Åbenrå i en gård købt af assessor Horn og af ham med meget held til fuldkommenhed, ville nok blive mere kendt, yndet og dyrket, dersom publikum ikke skulle udsættes alt for meget for at få tøjet revet i stykker, fordærvet eller oversmurt af gårdens holdende vogne og heste, der ofte afskærer passagen fuldstændigt til bygningen, kunne komme til lokal kundskab om dette institut.Hr. Nachtegall der bekendt griber enhver lejlighed for at udbrede disse for ungdommen så gavnlige legemsøvelser, vil dette her givne vink være nok.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3575-3576)

Redacteurens Anmærkning

Franz Nachtegall (1777-1847) var inspireret af nytænkningen indenfor pædagogiske gymnastik som var fremkommet i udlandet. Fra bl.a. Rousseau Johan Guts Muth (1759-1839) og Peter Vilaume (1746-1825). Nechtegalls fortjeneste var at organisere gymnastik, uddannelsen og undervisningen i Danmark. I 1798 var han begyndt at lave gymnastik i eget hjem sammen med nogle studerende. Han blev lærer ved Christianis "opdragelsesanstalt" og det Schouboeske Institut. 1799 oprettedes "Gymnastisk Selskab". November 1799 oprettede han "det private gymnastiske institut" ved dette institut samt matr. 45 i Østergade. Med kronprinsens hjælp kunne han anskaffe bedre instrumenter og købe "Ambassadørens Gård" 1800 med adgang fra Åbenrå. 1802 holdt han forelæsninger på universitetet. (Kilde: Skolen i militær idræt 200 år, 1804 - 25. august - 2004. Udarbejdet af Jesper Gram-Andersen ; for Center for Idræt, Forsvarsakademiet. - København, 2004).

Et lille indblik i hvordan det foregik, fremgår af nedenstående notits i Dagen, 28. november 1803:

I Gaar Aftes holdtes i det Nachtigalske gymnastiske Institut, i Anledning af dets fjerde Aarsfest, en offentlig Skue af Lærlingernes Fremgang i Ligevægt, Klavren, Voltigeren, Landsen, Fægten o.s.v. hvortil en anseelig Samling af Gymnastikens Yndere vare indbudne. Nogle af Lærlignerne udmærkede sig ved ugemene Færdigheder, og alle ved en umiskjendelig Lyst. Hr. Inspektör Mönster har skrevet et Indbydelsesskrivt til denne Höjtid; Om Svömmeövelser og deres fremgang hos os. Dette lille Skrivt maae være alle Yndere af denne ædle Kunst meget kjærkomment, da man deraf seer de heldige Fremskridt den gjør hos os. Deraf fortjener at mærkes, at to Sökadetter have kunnet nögne svömme 3000 Alen eller en Fjerdingvej og 1 Kadet svömmet 1100 Alen med Klæder og Sabel, og tilbagelagde denne Vej i 29 Minuter. - Ved Forsög over det menneskelige Legems Tyngdeforhold til Vandet, anstillede af Hr. Nachtigall, og som med Tiden kunne ventes bekjendtgjorte, er iblandt andet den Synderrlighed erfaret, at Opfostringsbörnene fandtes i Almindelighed betydelig lettere i Vandet end andre. Endelig underretter Forf. om, at et Selskab næsten er fuldtalligt, der ved Premier for Væddesvömninger vil opmuntre til at dyrke denne livsparende Kunst.

I november 1826 rapporterede Nachtegall, nu direktør for de gymnastiske øvelser, at det havde behaget hans majestæt at tilkendegive provst dr. Schack og vedkommende præster og skolelærere på Københavns Amt at indføre svømme- og andre legemsøvelser i de navngivne skoler. Nachtegall omtaltes også i Kjøbenhavnsposten, så sent som 22. juli 1828:

Den heri Staden oprettede Normalskole for Gymnastik, som efter Hr. Oberstlieutenant og Directeur Nachtegalls Bekjendtgjørelse i Gaars Adresseavisen, nu er aaben for enhver, der ønsker at gjøre sig bekjendt med den gymnastiske Underviisning, har allerede begyndt at virke til sit Maal i en dertil opført stor og særdeles vel indrettet Bygning ved Siden af Sølvgadens Caserne, hvor tillige det militaire gymnastiske Institut har faaet sit Lokale; ogsaa skulle de her garnisonerende Regimenter og Corpser benytte en for dem alene bestemt Plads i Bygningens nederste Etage til gymnastiske Øvelser. Saavel det fuldstændige Omfang af gymnastiske Discipliner, som her skulle dyrkes,og hvortil alle fornødne Apparater haves, som den Hensigtsmæssighed, med hvilken det Hele er ordnet, lader saa lidet tilovers at ønske, at det i det mindste ikke er almindeligt bekjendt, at nogen anden Stad har en i det Hele større og bedre Indretning af dette Salgs at kunne opvise, end denne Sikkert maa ogsaa den Nytte, som den gymnastiske Normalskole vil stifte, blive eget stor, da den under 25de f. M. paabudne almindelige Indførelse af Gymnastik i alle Rigets Skoler vil hidkalde mange Lærere, som i den skulle finde Leilighed til at lære denne Underviisning at kjende.

Begjering til hvem som raader for Orden paa Exerseerpladsen.

Mandag den 2. i denne måned om aftenen kl. 8 stod en del velklædte og dårligt klædte tilskuere inden for porten til eksercerpladsen og så borgerne eksercere. Skildvagten forbød det ikke, før en underofficer af de her garnisonerende regimenter med grønne rabatter kom, og med en mandig stemme bød ham at jage de folk ud. Da man sagde ham at dette udtryk var upassende og at han gerne kunne være lidt mere høflig, gav han sig til at skælde ud og løftede sit værdighedstegn, hasselkæppen med en mine som om han havde lyst til at prøve den på tilskuernes rygge, som da gik ud ad porten. Når det ikke er tilladt at stå på nævnte sted, måtte man ønske skildvagten beordret til at nægte enhver uvedkommende indgang. Man undgik derved sådan ubehagelighed af en ubehøvlet underofficer.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3574-3575)

Noget om det saa kaldte Parti-Spil.

Udgiveren har modtaget et brev om dette overhåndtagende krospil hvoraf følgende her uddrages:

"I denne sag skriver jeg med den inderligste følelse da nævnte spil engang har bedåret mig selv og bragt mig til ødelæggelsens bred. Dog, held! i tide blev mine øjne åbnet, så jeg indså dette spils hele afskyelighed. Jeg vendte derfor om i tide og gid enhver med mig ville gøre det! Jeg fandt at alene værten og den såkaldte markør beriges ved det, og at enhver spiller forarmes. Disse har hver 2 skilling i indtægt af hvert spil. Når der nu alene spilles 6 til 7 timer og dagen, og i hver time spilles magelig over 20 spil, så er det daglig 6 rigsdaler omtrent i hver sådan kippe franarret dårernes lommer. Og hvilken betydelig sum udkommer da ikke som daglig borttages fra de bedårede spilleres ynkværdige koner og børn, disses tilstand gennemtrænger min sjæl med den ømmeste medlidenhedsfølelse og det inderligste ønske: at Københavns så årvågne politimester ville give de kipper hvor dette højst ødelæggende spil drives, deres sidste stød. Hvor megen mangel og elendighed ville derved afhjælpes, ja vel endog selvmord, tyveri og flere stygge laster hæmmes. Vel kunne der udpeges mange steder hvor dette hazardspil går i svang, dog på den ene side hindrer visse betænkeligheder og på den anden side tvivles på ingen måde på at politiet jo ok vil opdage dem. Her siges ikke mere end at Antonistræde giver forargelige beviser. Denne er min bedrøvelige erfaring, osv."

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3572-3574)