Mandag den 2. i denne måned om aftenen kl. 8 stod en del velklædte og dårligt klædte tilskuere inden for porten til eksercerpladsen og så borgerne eksercere. Skildvagten forbød det ikke, før en underofficer af de her garnisonerende regimenter med grønne rabatter kom, og med en mandig stemme bød ham at jage de folk ud. Da man sagde ham at dette udtryk var upassende og at han gerne kunne være lidt mere høflig, gav han sig til at skælde ud og løftede sit værdighedstegn, hasselkæppen med en mine som om han havde lyst til at prøve den på tilskuernes rygge, som da gik ud ad porten. Når det ikke er tilladt at stå på nævnte sted, måtte man ønske skildvagten beordret til at nægte enhver uvedkommende indgang. Man undgik derved sådan ubehagelighed af en ubehøvlet underofficer.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3574-3575)
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7 August 1802, s. 3574-3575)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar