Ubehageligheder forårsaget ved det københavnske Toldhus’ Indretning, og Midler til disse Hævelse

Den første ubehagelighed er de 2 lange trapper, som adskiller pakhus-forvalterens kontor, havekontoret, vejerhuset fra toldinspektionskontoret, toldkontorerne og oplagskontoret. Det er tidsspilde, men en nødvendighed, at skulle gå op og ned adskillige gange, endog ved den mindste bagatels klarering. Og det giver tillige anledning til et slags væddeløb mellem de klarerende personer om hvem der bliver først ekspederet. Og det er sandelig meget ærgerligt for den gamle, eller den uegnede til sådan jagt, at han af fire eller fem kan være den første som bliver ekspederet i vejerhuset eller kontorerne nedenunder, og så på vejen til kontorerne ovenpå, må se sig forbiløbet af de andre letfodede og således blive den sidste der.

Den anden ubehagelighed som er den største, er den utålelige og sundheden fortærende hede og kvalme luft, som hersker i kontorerne ovenpå. Der er så trykkende, at den der er vant til frisk luft næppe kan udholde den et kvarter.

Disse ubehageligheder kunne afhjælpes, ved at anlægge alle kontorerne ved jorden. Væddeløbet ophørte da, og den svage blev ikke forurettet af den hurtigere. Dørenes idelige åbning mod den frie luft ville da skaffe denne adgang til værelserne, og gøre den sunde, i stedet for at de er yderst usunde opholdsteder, i særdeleshed for kontorernes personale, der desuden idelig sidder en stærk og usund arbejdsanstrengelse.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. 3583-3585)

Uorden i Roskilde Domkirke

Der er stadig adskillige ruder, endda hele partier, af vinduerne på denne skønne gamle bygning ødelagt. Rygtet vil vide at det meste af denne skade har stået siden 3. november. Man havde i det mindste håbet, at de påmindelser som før er givet i dette blad, havde båret frugt, da det gjaldt en mangel der endda kan skade kirkegængernes helbred. Det er nok muligt at kirkeforstanderens fravær af nogle mil fra Roskilde kan hindre ham i at føre det fornødne tilsyn. Men helt at undskylde ham, kan denne omstændighed ikke. Kan man ikke bestride sin post alt for godt, så kan man jo nedlægge den. Man synes også at det tilkom kirkens præster at give ham tilbørlige påmindelser om det.

Flere uordener foregår i denne kirke, som ikke er mindre kritisable. En rejsende fandt for nyligt at Dronning Margretes næse var slået i stykker, og at man med kul havde malet noget usømmeligt tøj på hendes pande.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s.3580-3581)

Om Fæstningsbroens Fejning

Kunne fæstningsbroerne der fejes af slaverne, ikke enten fejes på en anden tid af dagen, fx tidligt om morgenen, eller kunne fejningen ikke ske på en måde, så de gående led mindre af støvet, ved nemlig forud at overstænke og dæmpe støvet med vand?

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s.. 3579)

Tak til et Selskab af Musicerende

(Efter indsendt)

En velment tak til det selskab som torsdag den 5. august om aftenen i to både på Peblingesøen opførte en smuk koncert, og derved fornøjede såvel de der omkringboende som de på broen tilstedeværende. De bidrog til så mange menneskers uskyldige fornøjelse. Det ønske om at de snart på lige måde, når vejret var godt, ville gøre sig en del musikelskere forbundne ved en da capo.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3577)

Om bedre Adgang til hr. Nachtegals Institut

(Efter indsendt)

De offentlige indretninger som den tilrejsende gerne husker, synes mig burde være således, at nationen ikke skulle udsættes for begrundet kritik. Adskillige offentlige bygninger, fx opgangen til Rundetårn (jeg husker en, om opgangen til Kongens Bibliotek, hvor grupper af slaver etc. ligger og lyster sig) er omtalt i deres blad. Det har foranlediget mig til at bede Dem at lade følgende linjer få plads:

Franz Nachtegall (1777-1847) som han så ud omkring Københavns Bombardement 1807.

Hr Nachtegalls gymnastiske institut som er anlagt i Åbenrå i en gård købt af assessor Horn og af ham med meget held til fuldkommenhed, ville nok blive mere kendt, yndet og dyrket, dersom publikum ikke skulle udsættes alt for meget for at få tøjet revet i stykker, fordærvet eller oversmurt af gårdens holdende vogne og heste, der ofte afskærer passagen fuldstændigt til bygningen, kunne komme til lokal kundskab om dette institut.Hr. Nachtegall der bekendt griber enhver lejlighed for at udbrede disse for ungdommen så gavnlige legemsøvelser, vil dette her givne vink være nok.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3575-3576)

Redacteurens Anmærkning

Franz Nachtegall (1777-1847) var inspireret af nytænkningen indenfor pædagogiske gymnastik som var fremkommet i udlandet. Fra bl.a. Rousseau Johan Guts Muth (1759-1839) og Peter Vilaume (1746-1825). Nechtegalls fortjeneste var at organisere gymnastik, uddannelsen og undervisningen i Danmark. I 1798 var han begyndt at lave gymnastik i eget hjem sammen med nogle studerende. Han blev lærer ved Christianis "opdragelsesanstalt" og det Schouboeske Institut. 1799 oprettedes "Gymnastisk Selskab". November 1799 oprettede han "det private gymnastiske institut" ved dette institut samt matr. 45 i Østergade. Med kronprinsens hjælp kunne han anskaffe bedre instrumenter og købe "Ambassadørens Gård" 1800 med adgang fra Åbenrå. 1802 holdt han forelæsninger på universitetet. (Kilde: Skolen i militær idræt 200 år, 1804 - 25. august - 2004. Udarbejdet af Jesper Gram-Andersen ; for Center for Idræt, Forsvarsakademiet. - København, 2004).

Et lille indblik i hvordan det foregik, fremgår af nedenstående notits i Dagen, 28. november 1803:

I Gaar Aftes holdtes i det Nachtigalske gymnastiske Institut, i Anledning af dets fjerde Aarsfest, en offentlig Skue af Lærlingernes Fremgang i Ligevægt, Klavren, Voltigeren, Landsen, Fægten o.s.v. hvortil en anseelig Samling af Gymnastikens Yndere vare indbudne. Nogle af Lærlignerne udmærkede sig ved ugemene Færdigheder, og alle ved en umiskjendelig Lyst. Hr. Inspektör Mönster har skrevet et Indbydelsesskrivt til denne Höjtid; Om Svömmeövelser og deres fremgang hos os. Dette lille Skrivt maae være alle Yndere af denne ædle Kunst meget kjærkomment, da man deraf seer de heldige Fremskridt den gjør hos os. Deraf fortjener at mærkes, at to Sökadetter have kunnet nögne svömme 3000 Alen eller en Fjerdingvej og 1 Kadet svömmet 1100 Alen med Klæder og Sabel, og tilbagelagde denne Vej i 29 Minuter. - Ved Forsög over det menneskelige Legems Tyngdeforhold til Vandet, anstillede af Hr. Nachtigall, og som med Tiden kunne ventes bekjendtgjorte, er iblandt andet den Synderrlighed erfaret, at Opfostringsbörnene fandtes i Almindelighed betydelig lettere i Vandet end andre. Endelig underretter Forf. om, at et Selskab næsten er fuldtalligt, der ved Premier for Væddesvömninger vil opmuntre til at dyrke denne livsparende Kunst.

I november 1826 rapporterede Nachtegall, nu direktør for de gymnastiske øvelser, at det havde behaget hans majestæt at tilkendegive provst dr. Schack og vedkommende præster og skolelærere på Københavns Amt at indføre svømme- og andre legemsøvelser i de navngivne skoler. Nachtegall omtaltes også i Kjøbenhavnsposten, så sent som 22. juli 1828:

Den heri Staden oprettede Normalskole for Gymnastik, som efter Hr. Oberstlieutenant og Directeur Nachtegalls Bekjendtgjørelse i Gaars Adresseavisen, nu er aaben for enhver, der ønsker at gjøre sig bekjendt med den gymnastiske Underviisning, har allerede begyndt at virke til sit Maal i en dertil opført stor og særdeles vel indrettet Bygning ved Siden af Sølvgadens Caserne, hvor tillige det militaire gymnastiske Institut har faaet sit Lokale; ogsaa skulle de her garnisonerende Regimenter og Corpser benytte en for dem alene bestemt Plads i Bygningens nederste Etage til gymnastiske Øvelser. Saavel det fuldstændige Omfang af gymnastiske Discipliner, som her skulle dyrkes,og hvortil alle fornødne Apparater haves, som den Hensigtsmæssighed, med hvilken det Hele er ordnet, lader saa lidet tilovers at ønske, at det i det mindste ikke er almindeligt bekjendt, at nogen anden Stad har en i det Hele større og bedre Indretning af dette Salgs at kunne opvise, end denne Sikkert maa ogsaa den Nytte, som den gymnastiske Normalskole vil stifte, blive eget stor, da den under 25de f. M. paabudne almindelige Indførelse af Gymnastik i alle Rigets Skoler vil hidkalde mange Lærere, som i den skulle finde Leilighed til at lære denne Underviisning at kjende.