Anmodning til Brolægningsinspektionen i Helsingør, eller hvem til vedkommer

Jeg vil gerne have ophævet den hævd, eller rettere den uskik, som nogle husejere i Helsingør måske tror at have erhvervet hævd på, nemlig ikke at anlægge vandafløb eller rendestene uden for deres gårde og huse, såsom ved nr. 285 og 312 i Kampergade, nr. 142 og 143 og 268 i Stengade, de mange huse på Strandgade etc.. For det synes dog ikke alene uretteligt, men også urimeligt, at vandet ved stærk regnskyl skal, hvor husene på begge sider lige højt, bliver stående midt på gaden, eller hvor husene på den ene side ligger lavere, skyller over til disse og hjemsøger samme med fugtighed og andre deraf flydende ubehageligheder.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. 3588-3589)

Færgestræde er det eneste sted som lever op til kravene om en rendesten i Helsingør i dag. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Et par Erindringer til hr. Byfoged Rommedahl i Kalundborg

Da jeg i nogle dage i år opholdt mig i nævnte min fødeby, oplevede jeg den gode orden hr. Rommedahl havde indført på det såkaldte Axeltorv. En orden hvilken hr. Rommedahl formentlig har observeret på Københavns torve, og som vor årvågne politimester hr. justitsråd Haagen har indført. Derimod var på Olai Kirkegård en ikke tilsvarende orden, da denne næsten overalt var oversået med afdødes ben, og ligeså den såkaldte rebslagerbane. En uskik som man håber snart at se hævet. I ligemåde ønskes meget, at den stygge kag, som står på det ellers ganske smukke torv, måtte fjernes, da den vækker en ubehagelig tanke. Jeg tvivler ikke et øjeblik om at jo hr. Rommedahl vil hæve de nævnte uordener.

Michael Neergaard
Kontorist.

(Politivennen.
Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. s. 3587-3588)

Forslag.

De mange sølystne og bådejere ved Langebro som så ofte vejr og forretninger tillader det, fornøjer sig med at sejle i den behagelige Kalvebod Strand, ville det være overmåde kærkomment, dersom det var iværksætteligt at se bommen ved stakaterne stå åbne til kl. 9 i den korte tid som endnu er tilbage af sommeren, også fremdeles når dagen bliver kortere til kl. 8. Da uden tvivl kun meget få af dem har lejlighed at anvende hele eftermiddagen på et par timers sejlads, må de altså ofte undvære denne fornøjelse - i skønt vejr - blot fordi at bommen bliver lukket kl. 8 og de ikke anser det for umagen værd for en halv times tid om aftenen at gøre alle fornødne tilberedelser.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14 August 1802], s. 3586-3587)

Ubehageligheder forårsaget ved det københavnske Toldhus’ Indretning, og Midler til disse Hævelse

Den første ubehagelighed er de 2 lange trapper, som adskiller pakhus-forvalterens kontor, havekontoret, vejerhuset fra toldinspektionskontoret, toldkontorerne og oplagskontoret. Det er tidsspilde, men en nødvendighed, at skulle gå op og ned adskillige gange, endog ved den mindste bagatels klarering. Og det giver tillige anledning til et slags væddeløb mellem de klarerende personer om hvem der bliver først ekspederet. Og det er sandelig meget ærgerligt for den gamle, eller den uegnede til sådan jagt, at han af fire eller fem kan være den første som bliver ekspederet i vejerhuset eller kontorerne nedenunder, og så på vejen til kontorerne ovenpå, må se sig forbiløbet af de andre letfodede og således blive den sidste der.

Den anden ubehagelighed som er den største, er den utålelige og sundheden fortærende hede og kvalme luft, som hersker i kontorerne ovenpå. Der er så trykkende, at den der er vant til frisk luft næppe kan udholde den et kvarter.

Disse ubehageligheder kunne afhjælpes, ved at anlægge alle kontorerne ved jorden. Væddeløbet ophørte da, og den svage blev ikke forurettet af den hurtigere. Dørenes idelige åbning mod den frie luft ville da skaffe denne adgang til værelserne, og gøre den sunde, i stedet for at de er yderst usunde opholdsteder, i særdeleshed for kontorernes personale, der desuden idelig sidder en stærk og usund arbejdsanstrengelse.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. 3583-3585)

Uorden i Roskilde Domkirke

Der er stadig adskillige ruder, endda hele partier, af vinduerne på denne skønne gamle bygning ødelagt. Rygtet vil vide at det meste af denne skade har stået siden 3. november. Man havde i det mindste håbet, at de påmindelser som før er givet i dette blad, havde båret frugt, da det gjaldt en mangel der endda kan skade kirkegængernes helbred. Det er nok muligt at kirkeforstanderens fravær af nogle mil fra Roskilde kan hindre ham i at føre det fornødne tilsyn. Men helt at undskylde ham, kan denne omstændighed ikke. Kan man ikke bestride sin post alt for godt, så kan man jo nedlægge den. Man synes også at det tilkom kirkens præster at give ham tilbørlige påmindelser om det.

Flere uordener foregår i denne kirke, som ikke er mindre kritisable. En rejsende fandt for nyligt at Dronning Margretes næse var slået i stykker, og at man med kul havde malet noget usømmeligt tøj på hendes pande.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s.3580-3581)