Til Ejeren af Lavendelstrædes Mølle, med et Forslag til Politilovgivningen

Det er nok så bekendt at den mølle som står på kurtinen af Østervold, på offentlig foranstaltning blev forsynet med et rækværk (NB som man endog kunne ønske lidt bedre end det er) efter at folk var blevet skamslået og dræbt. Og man bør såvel som medkristne som enhver mølleejer tænke at han langt hellere vil betale en udgift på et par rigsdaler, end være sig bevidst at blot et eneste barn var rørt af hans møllevinger, såfremt ellers hans hjerte er som det bør være. I denne overbevisning anmoder man medborgerligt ejeren af Lavendelstrædes mølle om at sætte et rækværk omkring sin mølle. Om end den ikke som det forlyder, for nogle år siden havde slået et menneske ihjel, så har den dog bevisligt på mindre end 4 uger slået to børn meget slemt, skønt til alt held ikke dødeligt.

Tillige tør man foreslå vore politilovgivning at det ved forordning måtte fastsættes at ingen mølle herefter bygges således at vingerne ikke kommer jorden nærmere end 6 fod. En ubetydelig ting for bygherren, men en rimelig velgerning mod mange forældres hjerter!

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3605-3606)

Om Sengeklæders Luftning på Nikolaj Kirkegård

Man spørger enhver som kender svaret om det er forbudt en simpel eller fattig arbejdende mand at lægge sengeklæder på Nikolaj Kirkegård til udluftning, da der ikke findes bedre steder deromkring. Eller om denne frihed blot er forbeholdt de rige og fornemme, som man ser daglig at henlægge der.

Denne forespørgsel kommer af at jeg i går den 11 august lod min pige henlægge mine sengeklæder på Nikolaj Kirkegård, efter at jeg i 3-4 dage i forvejen hver dag havde ladet forespørge hos graverkarlen om det var tilladt der at henlægge sengeklæder. Og hver gang fik det svar at det ikke var belejligt. Nu, nemlig i går, som før nævnt, lod jeg mine klæder henlægge uden videre forespørgsel, da jeg så at der var plads og lejlighed dertil. Men ikke så snart var de lagt der, før graverkarlen ved nævnte kirkegård kastede klæderne ud og viste pigen bort. Min kone som stod der, indvendte at de kunne blive liggende der, da det ikke var nogen til hinder, og hun blev med grove og uanstændige udtryk henvist til Holmens Kirkegård. Her tror jeg det er mindre ladsiggørligt, da jeg ikke henhører under det sogn. Jeg havde tilbudt ham godtgørelse for den ulejlighed eller umage han kunne have derved. Så det synes at det kun er hans chikanelyst, fordi klæderne uden hans vilje var henlagte, der for en så ubetydelig tjeneste har bragt ham til sådan opførsel.

København den 12. august 1802
J. Schinkell
Skomagermester boende ved
hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3602-3604)

Redacteurens Anmærkning

 Pladsmanglen i København gjorde at folk måtte være opfindsomme med at finde åbne pladser til at tørre tøj. De mere fornemme borgere kunne leje sig in på Trinitatis Kirkes ringerloft på 900 m2. 

Noget om løse Hunde ved Landevejene.

Det var ønskeligt om den sidste forordning om løse hunde i købstæderne også til dels kunne udstrække sig til landsbyerne, især dem som ligger ved landevejene. For rejsende som af sådanne løse hunde bliver angrebet og forfulgt, kan let når hestene er sky, blive udsat for meget ulykkelige hændelser. På vejen fra København til Helsingør ligger når man har passeret Niverød Kro og Beljours Gård, et s???dehus på venstre hånd og et andet husmandshus fra hvilke to store glubske hunde løbende overfalder de rejsende. En som den sidste 5. august red forbi der hvis hest var lidt sky og blev det mere ved disse hundes hidsige overfald, var i megen frygt for at hesten skulle sætte ned i grøften og derved måske udsætte ham for at tabe liv og helbred. Om disse hundes ejere måtte tilholdes at holde deres hunde bundne, ville den ansvarlige øvrighed derved meget forbinde sig alle der rejser forbi der.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14 August 1802], s. 3589-3590)

Redacteurens Anmærkning

En lignende klage "Gale Hunde paa Landet." findes i Politivennen. Hefte 18. Nr. 227, [28 August 1802], s. 3618-3619.

Anmodning til Brolægningsinspektionen i Helsingør, eller hvem til vedkommer

Jeg vil gerne have ophævet den hævd, eller rettere den uskik, som nogle husejere i Helsingør måske tror at have erhvervet hævd på, nemlig ikke at anlægge vandafløb eller rendestene uden for deres gårde og huse, såsom ved nr. 285 og 312 i Kampergade, nr. 142 og 143 og 268 i Stengade, de mange huse på Strandgade etc.. For det synes dog ikke alene uretteligt, men også urimeligt, at vandet ved stærk regnskyl skal, hvor husene på begge sider lige højt, bliver stående midt på gaden, eller hvor husene på den ene side ligger lavere, skyller over til disse og hjemsøger samme med fugtighed og andre deraf flydende ubehageligheder.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. 3588-3589)

Færgestræde er det eneste sted som lever op til kravene om en rendesten i Helsingør i dag. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Et par Erindringer til hr. Byfoged Rommedahl i Kalundborg

Da jeg i nogle dage i år opholdt mig i nævnte min fødeby, oplevede jeg den gode orden hr. Rommedahl havde indført på det såkaldte Axeltorv. En orden hvilken hr. Rommedahl formentlig har observeret på Københavns torve, og som vor årvågne politimester hr. justitsråd Haagen har indført. Derimod var på Olai Kirkegård en ikke tilsvarende orden, da denne næsten overalt var oversået med afdødes ben, og ligeså den såkaldte rebslagerbane. En uskik som man håber snart at se hævet. I ligemåde ønskes meget, at den stygge kag, som står på det ellers ganske smukke torv, måtte fjernes, da den vækker en ubehagelig tanke. Jeg tvivler ikke et øjeblik om at jo hr. Rommedahl vil hæve de nævnte uordener.

Michael Neergaard
Kontorist.

(Politivennen.
Hefte 18. Nr. 225, [14]. august 1802, s. s. 3587-3588)