Spørgsmaal til Vedkommende i Helsingør.

(efter indsendt)

Kan det være tilladt i en købstad at have møddingested på  offentlige gader. Når man kommer til Helsingør og har passeret den smukke Svingelport, ser man straks på venstre hånd et sådant samlingssted hvor skarnet, efter sigende sammendynges fra mandag til lørdag aften, skal endog undertiden ligge søndagen over, når grundejeren ikke synes at have lejlighed til før at lade det køre bort. Gående som vil passere porten og deri møder kørende, må finde sig i at retirere til dette ubehagelige sted. Ejeren anmodes venligst at befri de gående for eftertiden for denne ubehagelighed. Ellers er i fugtigt vejrlig og på grund af den stærke færdsel på ingen gade en sådan søle som fra denne port 4 til 5 huse ned ad Stengade, og da bønderne på torvedagen med deres heste og vogne optager ikke alene fortovet, men tillige det meste af gaden som dog her er smallest, så kommer de gående som må trave i al dyndet midt ad gaden, ofte i møde med de kørende. En af politiet indført orden med bøndervognenes holden ville ikke være uden nytte.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 234, [17 Oktober 1802], s. 3737-3738)

Gaden Svingelport i Helsingør som har navn efter byporten. Her set ind mod Stengade. (Eget foto 2018).

Om Plankeværker i Byen

Efter ildebranden kunne man mene der var grund til at forvente at ikke alene de mange tildels meget høje plankeværker, som allerede desværre findes på så mange steder i byen, snart blev fjernet, men desuden blev forbudt at opføre nye. Det er imidlertid langt fra tilfældet, og følgerne ville, hvis en ny ildebrand indtraf, være følelige.

Det skrives i anledning af det nyligt opførte plankeværk ved Admiralitetet, og af at være gået med angst under det udhængende brøstfærdige plankeværk på hjørnet af Rådhusstræde og Nybrogade.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s. 3726)

Uorden på Stengade i Helsingør

(Efter indsendt)

De herrer bryggere og brændevinsbrændere, som bor på Stengade i Helsingør tæt ved Svingelport, har den ubehagelige og utilladelige vane at lade de skarndynger de fejer sammen lørdag blive liggende på gaden indtil søndag morgen. Det fører til sande ubehageligheder for folk, som i mørke aftner skal passere gaden. De kan ikke alene let falde over en sådan skarndynge, hvilket for nyligt var tilfældet med en af byens respektable borgere, men også må træde i snavs til midt på benene. En uorden som man formoder disse værdige borgere vil undlade for eftertiden, og ligesom andre skikkelige folk lade dem smukt bortføre samme aften, så meget mere som de ikke mangler tjenestefolk eller heste og vogne.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s.3724. En lignende klage findes endvidere på s. 3437-3438)

Stengade 10, tæt på Svingelport. Her lå der skarndynger så man trådte i snavs til midt på benene weekenden over. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

En lille Forbedring ved det københavnske såkaldte Hamborger agende Postkontor.

(Efter indsendt)

Når man nogle gange har døjet den tur at indlevere et brev på ovennævnte postkontor, fristes man let til at få ideer. For ikke at tale om trængselen som her finder sted, må man oven i købet høre på tåbelige vittigheder, der uagtet de hendør i det øjeblik de udtales, dog fornærmer. Og det som mere er, tiden hendøses, for sjældent slipper man med mindre end et par timer, og det er dog virkelig for et driftigt menneske lidt vel meget. Hvor ønskeligt derfor at direktionen her, som ved brandkontoret, holdt et bud der ved nummer tilsagde enhver når det var hans tur. Mændene på kontoret kunne så med mere ro udføre deres embede. Og den der fik et sent nummer kunne så enten gå hjem eller også forrette et eller andet vigtigt ærinde. Uden at behøve som skik er, at slå sig igennem for i en hast at blive ekspederet.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s.3720-3721)

I Anledning af det i Politivennen nr. 228 om Skydningen på Lygtevejen

Er en aldeles urigtig anmeldelse, da flere end 50 mennesker på forlangende kan bevise, at der ikke har fundet fyrværkeri sted. Ligesom også den omtalte skydning (som ved øvrighedens tilladelse var i anledning af et selskabs solennitet) kun skete med 9 skud af gangen, og imellem hver salve var der mindst et ophold af ½ time. Ligesom også at de brugte kanoners ladning kun bestod af 10 lod krudt af gangen.

Som følge heraf beder man den nævnte anmeldelse tilbagekaldt i Deres næste blad, da direktionen i modsat fald af selskabers deltagende medlemmer er blevet opfordret til at påtale det.

På Venneselskabets direktions vegne efter anmodning den 22. september 1802

H. Lindegård
P. t. sekretær

***

På ovenstående opfordring svares: Da direktionen selv vedgår at den ting som der er klaget over, nemlig skydning med kanoner, og i øvrigt kan bevises at have forvoldt fare for rejsende, virkelig er begået, så kan en så velbegrundet linje ikke tilbagekaldes. Direktionen er meget langt fra at tro at den ulykke at have fået et lem beskadiget ved løbske heste er mindre, når 9 skud og ikke 10 har forvoldt den. Eller at to lod krudt er for lidt til at jage skræk i en bondehest. Hvad det angår, at klagen bruger ordene: "Vi hørte at man på Vennelyst foruden fyrværkeri desuden morede sig med at affyre kanoner" så tror man gerne [] ord at der den aften ikke brændtes fyrværkeri. Men ved nøjere betragtning vil man finde at det heller ikke er sagt om den aften. Imidlertid, hvis sådan mening findes deri, da erklæres herved at indsenderen ikke har haft den.

 (Politivennen. Hefte 18. Nr. 232, 2. oktober 1802, s.3709-3710)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på en artikel i Politivennen nr. 228, 4. september 1802, s. 3633-3634