Kongens Have har efterhånden lidt betydelige afkortninger, tab på sine behageligheder i de sidste 16 år. Den dejlige plæne foran hin tids orangerihuse og et stort stykke af de herlige sidealleer. Haveparter som for længe siden er blevet indhegnet til militære øvelser. Dertil kommer i de sidste tider bortskæringen af betydelige gange og pladser til anlægget af den nye gade.
- At der i disse indretninger er blevet virkelig sigtet til statens tarv og byens bekvemmeligheder, derom har man fuldeste overbevisning. Men imidlertid føler dog hovedstaden et længselsfuldt afsavn ved at se sin skønneste prydelse, sit sundeste vederkvægelsessted, så lidt svare til hin nydelige forfatning, hvori dens aldrende indvånere minder sig det for nogle og tredive år siden. Vel var kortererne omkring springvandet dengang indringede med stakitværk gennem hvilket de små børn nysgerrigt tittede ind til disse forbudte steder hvor vore dages unge generation nu kan spøge i frihed. Men denne indhegning gav med alt det haven et vist højtideligt udseende når man kastede øjet ind til de duse af gale træer beskyggede alleer, hvorigennem det lille gotiske rundrammede, stenlysthus bævede sig medoldtidens ærværdighed, mens springvandet raslede i sine stråler, og nattergalens toneslag hentryllede spadseregængerne i de blide sommeraftener.
- Jeg mindes det ret godt. Det er nu tolv år siden den sidste nattergal slog i Kongens Have. tjynkede vemodigt sin afskedssang. - Den blide, rolige, indhæftning fratog altså ikke haven noget af sin ynde og skønhed, kun spadserefriheden led derunder. Den dejlige, melankolske, grannegang er derimod i de sidste tider uden nødvendighed, og til de spadserende tvang, blevet hegnet ganske ind, med samt dens omliggende vildnisser. I begyndelsen lod det som man ville danne blosterkvarterer af disse indelukker. Men som tiden viser, begynder man nu at belægge dem med mistbede, henad den vakre kavalergangs ene side. En indretning som vist nok vidner om opsynsmændenes vindskibelighed og omhu for havens frugtbarhed. Men dens andet, ikke mindre væsentlige øjemed, indbyggernes forfriskning og forlystelse, viger derved betydeligt af. -Således er Kongens Have nu på alle kanter omgærdet og belemret med de grimmeste, rådneste, stankmøddinger, møgbed på møgbed, hvilke især om vinteren efter en varm dag (når alt det skarn og dræk dunster ud) gør haven til det fæleste, usundeste spadserested *). Og hvor meget forpestes ikke byens atmosfære ved en sådan opdynget strækning af forfulet renovationsskarn inden for sine volde. Uagtet man ellers er så omhyggelig for at køre al anden uhumskhed ud på fri mark som snarest, ja vi krymper os ved kirkegårdene, hvor ligene dog graves så dyb ned.
Der er vel intet spørgsmål om at byen jo ville vinde betydeligt i zir og sund luft, dersom alle disse mistbænke blev afskaffede, og deres plads som for nuværende tid udgør meget over halvdelen af haven, indrettedes til alleer og andre skønne anlæg. Derved vandt haven igen hvad den havde tabt af sit fladerum. - Herimod kan gøres den betydelig indvending. Ved mistbænkenes dyrkning indbringes en del hvilket da ville savnes. Til det svares: Når haven fik den skønne og sunde indretning (det stykke som ligger på den anden side af kanalen, i Sølvgade, måtte føjes til) så kunne sikkert en eller flere restauratører stå sig godt ved at betale en klækkelig afgift for stader eller sommerboliger i haven. Og denne indtægt måtte da anvendes til at købe jord for, til de inddragne mistbænkes anlæg uden for byen. Gik dette ikke an, så lader man enhver voksen spadserende betale en skilling ved indgangen til samme anvendelse. Dermed blev ydermere vundet at den rå almue som nu (et ubehageligt syn på et høvisk spadserested) slænger sig omkring i haven i sine besølede og tilrakkede klæder, kom sjældnere og opførte sig des anstændigere. Soldater og matroser i ordentlig mondur **
Blev dette forslag eller noget lignende fuldført, da ville nok haven kaste lige så eget af sig som nu. Hvilket den også burde. For det er ingen sag at gøre projekter hvorved enten regeringen eller private folk, klippes på sine indkomster.
Odin Wolff. Dr.
*) Vel har Kongens Have fra sin første fremkomst af under Christian den Fjerde efter gammeldags huslig maner været indrettet som køkkenhave. Men dels lå haven på den tid et stykke uden for byen, dels er der en stor forskel på veldyrkede bede til tarvelige madurter, og uhumske mistbænke som her nu ryger op med ådselsstank.
**) Og da burde de være fri for betaling.
(Politivennen, nr. 237, [7 November 1802], s. 3784-3788)
