Bøn til det udenbys Politi

Man ville ønske at det udenbys politi ville anbefale Farimagsvej fra Vesterbro, om forbi Trommesalen og St. Jørgens Sø, indhegnet med et stakit til begge sider. Farligheden af en uindhegnet vej på den bratte brinke af en sø, og af de dybe grøfter på den anden side ved haverne og ved Trommesadlen er indlysende nok, så meget desto mere som det for ikke længe siden bekendtgjordes at en mand var omkommet i grøften ved Trommesalen.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 246, 8. januar 1803, s. 3933-3934)

Forestilling om tvende lysende Lygter paa Helsingørs Toldbodbro.

Da skippere som kommer i land og undertiden sent, ikke altid kan blive ekspederet straks eller forsynet med de mest nødvendige fornødenheder så hastigt at de kan benytte sig af dagslyset til igen at gå ombord, så udsættes de i mørke aftner når de er ubekendte og endnu mere om de efter en lang sørejse har kvæget sig lidt over nødtørst i glad vennelag, for den fare når de skal stige i deres både, at falde i vandet og da når ingen hjælp straks er for hånden at omkomme. 

Eksemplet haves for nylig den 29. i forrige måned da en skipper Møller fra Lübeck på sådan måde satte livet til og skal efterlade sig kone med 5 børn. Til forebyggelse af sådan fare eller i det mindste til nogen slags sikkerhed, ville de brændende lygter, en ved  Blokken og den anden henad kranen til, uden mindste tvivl have sand væsentlig nytte. 

Menneskeligheden ønsker det, og om man ikke straks skulle vide at udrede udgiften dertil, ville næppe nogen skipper når det blev foreslået og bestemt, undslå sig for at give 2 skilling dansk til en så ønskelig og meget nyttig brug. Det må ellers anmærkes at skipperen benyttede sig af sin egen lille bergensjolle bemandet med en matros og en dreng. Drengen stod i land, men matrosen var i båden. Og da han ville gribe efter skipperen, kæntrede jollen, matrosen faldt med i, men reddede sig. På anskrig om hjælp og lys, blev skipperen omtrent efter 20 minutters forløb fundet som død og blev uagtet alle anvendte redningsmidler - død!

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 246, [8 Januarii 1803], s. 3926-3928)

Havet ud for Helsingør Havn er i dag stadig et travlt forvand. Det var det også på Politivennens tid. Der gennemsejlede ofte konvojer på flere hundrede skibe på vej ind eller ud af Østersøen. Kronborg anes midt i billedet. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Til vores kyndige Læger

For en stor dels vedkommende må det tilskrives vores gode og duelige lægers råd og advarsel, at vore skønne ikke her så meget som andre steder skader deres sundhed ved sminke, snøreliv eller lignende. Kunne man ikke forvente at de på samme fornuftige måde gør dem opmærksom på at det er skadeligt ofte at bide på sine læber. Man må virkelig bedrøves, når man på komedien eller i andre offentlige forsamlinger ser hvorledes de kære damer hvert øjeblik trækker snart den øverste, snart den underste læbe ind under tænderne. Vane kan en så almindelig udbredt lade ikke undskyldes med. Dersom jeg skrev dette til danske tilskuer ville jeg bede ham udvikle det usmukke i dette lille koketteri, da hele ansigtet vansires for at få læberne lidt mere røde. Lægerne derimod ville fortælle dem, at just denne måde at gøre læberne røde på, betager den smukke rødme, at de ved at vædes idelig bliver udsatte for at sprække, og at man endog har eksempel på, at dette tyggeri har lagt grunden til kræft og til knuder på læberne.

(Politivennen.. Hefte 19. Nr. 246, 8. januar 1803, s. 3924-3925)

Fortsat Beretning om Kolonistbonden og den syge Familie, omtalt i nr. 243

Jeg kan kun føje lidt til distriktskirurgen hr. Kleins afgivne beretning om familien. Nemlig det at siden den 20. forrige måned er en søn mellem 10 og 11 år død. Med megen varm og sand deltagende glæde har jeg af ukendte ædle menneskevenner fra tid til anden modtaget 70 rigsdaler. Det er en stor hjælp, og anvendes med bedste overlæg, med den brave hr. Klein, til rekonvalescenternes pleje og helbreds fremme. Min og denne families varmeste tak skal hermed gives de ædelmodige givere. Der kan komme flere udførligere beretninger om familiens videre skæbne og øvrige gaver til sammes understøttelse. For armod hersker sammen med sygdommen. Herom skal med tiden for det respektive og velgørende publikum, blive fremlagt udførligere beretning og regnskab af

Krogenberg ved Helsingør
den 5. januar 1803
Jørgensen
Skovrider

E. Sk. Som et behagelig svar på en anonym tilsendt, velment skrivelse kan jeg svare at alt hvad som tilsendes mig pr. post også altid kommer mig rigtigt i hænde. 

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 246, 8. januar 1803, s. 3923-3924) 

Redacteurens Anmærkning

Artikelserie som omfatter nr. 243, 18. december 1802, s. 3886-3888, nr. 245, 1. januar 1803, s. 3905-3907, nr. 246, 8. januar 1803, s. 3933-3934 og Politivennen nr. 247, 14. januar 1803, s. 3937-3938

Uordner

3. På Børsen, i den gang som vender til banken, stabler nogle boghandlere deres bøger på sådan en måde, at vindueslyset borttages, og gangen bliver mørk. For slet ikke at tale om, hvad derved virkelig er sket, at personer har faldet i dette mørke, er det en ubehagelighed for børsbesøgende, og en stor uret mod alle bodholdere i denne gang, da det skræmmer køberne bort.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 245, 1. januar 1803, s. 3919)