Advarsel til unge Mænd

(Efter indsendt)

En ung mand som den 17. september om aftenen gik på Købmagergade, så foran sig et velklædt fruentimmer gå på en underlig måde. Hun dinglede i den grad at han hvert øjeblik frygtede at se hende falde i rendestenen. Da han troede at hun enten måtte være fuld eller syg, holdt han øje med hende, også fordi han skulle samme vej som hun. På hjørnet af Gothersgade så han hende gå op ad hustrappen og famlende søge efter nøglehullet i døren. Da hun så ham stå stille bad hun ham hjælpe hende. Det gjorde han, og da døren var åbnet, takkede hun, men bad ham  hjælpe hende stuedøren op. Da det var sket, takkede hun ham igen og nødte ham meget til at komme med ind og sidde lidt. Det gjorde han og fandt værelset meget velmøbleret.

Efter at have siddet lidt ville han gå, men bemærkede at døren var låst. Han begyndt at ane uråd og krævede at blive låst ud. Det nægtede hun under megen banden og skælden ud. Hun truede også med at hendes mand nok skulle sætte hovedet til rette på ham. Denne mand eller den som skulle forestille ham, kom også straks efter ind fra gaden, og på hendes beskyldning om at den fremmede havde trængt sig ind på hende, truede han med bank. Heldigvis var den pågældende person så stærk at han uagtet den voldsomste medfart fra mandens og konens side trængte sig ud af gadedøren. Da en sådan forstilt fuldskab synes at høre til gavtyvenes nyeste kneb, så har den pågældende bedt om at få historien offentliggjort for at andre i lignende tilfælde kan tage sig i agt.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 283, 24. september 1803, s. 4502-4504)

"På Købmagergade så han foran sig et velklædt fruentimmer gå på en underlig måde. Hun dinglede i den grad at han hvert øjeblik frygtede at se hende falde i rendestenen." (Købemagergade set fra Rundetårn, 2015. Eget foto).

Advarsel til Brolægningscommissionen.

(Efter tilsendt.)

Tirsdag den 6. lå omtrent ved hjørnehuset af Kompagni- og Hyskenstræde en bunk blåler sammenklappet som så meget lignede den nys oplagte gade at mange i mørket faldt derover. Jeg styrtede over denne kl. 9.30 og mens fire nuksomme leende vægtere sagde: "der faldt atter en", faldt en pige ved siden af mig og skar sin arm på en flaske. Er dette rimeligt? Vil man ikke sætte en pæl med en lygte på, lad da en af fire sammenstødende gaders vægtere så længe blive befalet at varsle den gående. Man gav ham langt heller 5 styver for ikke at fald, end 2 faldne at rejses.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 281, [10. september] 1803, s. 4473-4474)

Anmærkning i Lyngby.

Gabestoksjernet eller halsjernet som hænger i kirkegårdens mur i Lyngby, klæder grumme ilde på dets sted, og så vidt man kan skønne af dette udslidte tilstand, bliver det nok sjældent brugt. Dette giver anledning til den formodning at velbemeldte jern kunne borttages uden at savnes, enten af retten eller af Lyngbys oplyste menighed.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 281, [10. september] 1803, s. 4470)

Om Mad til Nattergale i Bur

Vi har ladet os fortælle at de som holder nattergale i København, skaffer myretuer til deres underhold fra Danzig, Lübeck of Kønigsberg. Det er bekendt at vi ikke langt fra hovedstaden har myretuer nok og at de kan fås i hele læs, når de bestilles hos skovfogederne eller hos den kone i Skovshoved som ernærer sig af at samle mos i skoven til dyner og stolebetræk. Derfor beder vi her Politivennen om at lægge et godt ind for os fattige folk over for stadens velhavende mænd, at disse under os den fortjeneste. Vi kan skaffe myretuer til en bedre pris, end de kan fås fra Østersøens byer, med tillæg af fragt, assurance, told, landtransport. Udgifter som løber op i 150 %. Vi er igen til al mulig tjeneste.

Skovshoved den 16. august, 1803
Ane Nielsdatter
boende i huset ud til Bellevy med de to fløje på taget.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 280, [3. september] 1803, s. 4463-4464)

Spørgsmål om Hernhuttermenigheden i Byen

Er de der ikke hører til dette religionsparti, forment adgang til at overvære den religiøse forsamling i Stormgade? Jeg er så meget mere tilbøjelig til at drage denne almindelige sags pålidelighed i tvivl da jeg selv i en tysk hernhutterkoloni har deltaget i deres aftenandagt uden at mærke det mindste tegn på uvillige, ja end ikke til forundring derover, som om en fremmed var noget usædvanligt.

Ingen religiøs forsamling, som staten beskytter, bør holdes inden for lukkede døre. For det vækker grundet mistanke om dens tendens. Kristus advarer jo selv (Matt. 24, 26) mod konventikler.

Jeg forventer svar fra menigheden lærer, i samme blad hvor det blev lagt frem.

Det ville overhovedet være godt om man kendte noget til den københavnske hernhuttermenigheds forfatning, personale osv. Intet samfund der består i og ved kristendommens ånd - sandheden ånd! - skyr publicitet, tværtimod søger det.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 279, [27]. august 1803, s. 4437)

Redacteurens Anmærkning

Brødremenighedens hus lå i Stormgade siden 1783. Det forsvandt da hele den ene side af Stormgade blev revet ned i 1931 for at give plads til Nationalmuseet. Brødremenighedens medlemmer var især utilfredse med de statskirkelige præsters gridskhed. Grundlaget for det forsvandt med grundloven og siden sygnede Brødremenigheden hen. Menigheden blev dog først opløst i 1923.