Forslag til Petri Kirkes Foresatte.

(Efter Tilsendt.)

For dem som kun har svage øjne, ville det være en højst kærkommen ting om det lys fra vinduerne ved siden af prædikestolen ved gardiner blev dæmpet da det for sådanne personer er umuligt og for enhvers syn ikke tjenligt at se på taleren (hvilket man dog så gerne vil) når solen skinner stærkt derigennem.

(Hefte 23, Nr. 289, 5 November 1803, s. 4635-4636)

Uordener.

Den person som i huset nr. 39 i Store Kannikestræde næsten hver aften spiller på violin og synger dertil, vil vist gøre sig sine genboer på Regensen meget forbundet ved at lukke sine vinduer til når han musicerer, da man er overbevist om han selv vil indse at så behagelig god musik til hver anden tid end er, den dog meget forstyrrer dem der har alvorligere forretninger.

(Hefte 23, Nr. 289, 5 November 1803, s. 4606)

Om Salmebøger til Kirkeparaderne

Ved at overvære kirkeparaderne tit og ofte, er det faldet en besøgende i Garnisonskirken ind, at soldaterne da vist ikke kommer der bare for at paradere, men for at opbygges. Da det sker gennem sangen og prædikenen, ville det være ønskeligt om det blev muligt for soldaterne at deltage i kirkegangen ved at give dem bøger. Han mener endog at have set i mange soldaters ansigter en mærkelig lyst til at synge med, og at de har gjort det for enkelte særdeles almindelige afsungne salmers vedkommende.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at give hele garnisonen salmebøger, så ville det ikke være så dyrt at anskaffe et tilstrækkeligt antal til kirkeparaden. Disse bøger kunne, for ikke at blive væk, gemmes i kirken og uddeles af en sergent ved tjenestens begyndelse og indsamles igen ved den slutning.

Hvis man synes dette er et rigtigt forslag, så mener man at turde love sig at Københavns guvernør ville værdige dette forslag opmærksomhed.

(Hefte 23, Nr. 288, 29. oktober 1803, s. 4585-4586)

[Et tillæg til Politivennen nr. 384 1805 side 6113-6120 er et udskrift af domsprotokollen i landsretten fra 12. august 1805 vedr. en sag fra Politivennen nr. 290, s. 4714-4715. Ellen Kristine, enke efter den døde brændevinsbrænder Busch imod toldbetjent Mathiesen.]

Til overrabbineren af den jødiske menighed i København

Fredag den 30. september om eftermiddagen kl. 3 gik jeg tilfældigt over Købmagergade. Jeg så en del mennesker forsamlede, og erfarede at det var vekselerer Tikans kone, fra den jødiske menighed, som skulle begraves. Jeg blev forfærdet da jeg fik at vide at denne kone døde samme middag kl. 12 og nu 3 timer efter allerede skulle begraves.

Pladsen tillader ikke her at skildre det farlige ved en så hastig begravelse. Heller ikke at bevise hvorvidt det selv efter den jødiske religions love er tilladt at lade de døde ligge i 2 til 3 dage. Man behøver bare at gennemlæse hofråd og professor Mareus Hertz udkomne skrift "Über die frühe Beerdigung der Juden" , som udkom for 6 til 7 år siden i Berlin. Så vil man finde ud af hvor urigtigt og farligt det er at begrave et menneske så hastigt efter døden som det indtil nu har været skik hos den jødiske menighed.

Som fornuftig og veltænkende mand håber jeg at Deres velædelhed vil anbefale medlemmerne af Deres menighed, ved dødsfald ikke at lade nogen begrave før efter 24 timer.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 286, 15. oktober 1803, s. 4552-4553)

Kirkeuorden

Ofte kommer børn på 6, 8 eller 9 år ind i kirkerne under gudstjenesten. Deres trippen frem og tilbage og småsnak er forstyrrende. Dette kunne måske bedst håndhæves ved at vægterne ikke tillod børn som de skønnede under 10 år at komme ind, med mindre de var i følge med voksne. Mod den vane som adskillige børn har at komme ind, se sig lidt omkring og gå igen, kendes ikke andet middel end at enhver fornuftig viser en sådan opførsel den behørige foragt.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 285, 8. oktober 1803, s. 4541-4542)