Anmærkninger over det brøstfældige Hus paa Hjørnet af Borgergade og Dronningens Tvergade No. 119.

Dette hus er virkelig et stygt syn for de forbigående, og et farligt opholdssted for dets beboere. For ikke alene er grunden aldeles nedsunket, men hele huset er af den beskaffenhed at det ved den første storm truer med at falde ned, og med dets fald forvolde mange menneskers ulykke. Skorstenen er sprukken fra øverst til nederst og kan ved den ringeste uforsigtighed forårsage den største ildsvåde. Da brandkommissionen for nogle år siden påmindede den forrige ejermand at lade den reparere, døde manden kort derefter, og der blev ikke gjort de mindste ved huset. Da nu den nuværende ejer ikke har nogen penge i huset, så synes at det er ham ligegyldig om det står eller falder ned. Man har lagt mærke til at dette hus er i en tid af et par år udskudt og nedsunket over 1½ meter. Noget gør det vel også til sage at der først længe efter husets bygning blev gravet kælder og såeldes blev grunden endnu svagere. Da nu dette huses reparation eller opbygning er en sag af største vigtighed, så ønsker man at dette så snart som muligt iværksættes.

C. Krampf.

Tegnemester, Borgergade nr. 112.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 317, 19. maj 1804, s. 5037-5038)

En Advarsel til menneskekjærlige Husejere.

(Efter tilsendt).

Mandag formiddag den 7. dennes faldt fra en tagrende på hjørnehuset af Rådhusstræde og Farvergade nr. 24 idet renden blev renset, en sten ned og ramte på hovedet af en mand som gik på fortovet hvor stenen faldt. Den var af en sådan størrelse at den slog hul i hatten som var næsten ny, og ville altså når den var faldet på et hoved med svagere bedækning eller på ethverte anden sted af legemet, forvoldt en betydelig kontusion som muligvis også kunne være blevet dræbende. Dette har man anset for pligt offentlig at bekendtgøre for at vise de husejere der er ligegyldige nok til ikke at lade de forbigående advare om at vogte sig når husets tagrender gøres rene, hvor unødvendigt det dog er af sådan advarsel gives.

Den 9. maj 1804.

Politivennen. Hefte 25, Nr. 316, 12. maj 1804, s. 5024-5025)

Et mølleønske

Var det ikke muligt at møllerne eller deres folk blev forpligtet at male den rug som Holmens folk bringer til mølle, frem for brændevinsskrå. Desto mere fordi denne rug er løn in natura, og når den ligger i 14 dage på møllen, bliver man nødt til at købe brød. Når man så ikke længere kan finde udveje for penge, må man tage den umalet tilbage fra møllen og være nødt til at sælge den, hvilket sætter fattige folk i denne klasse meget tilbage.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 316, 12. maj 1804, s. 5023)

Uordener.

1) Når man går Rådhusstræde ned og er kommet over Vandkunsten, ser man på højre hørne påskrevet Frederiksholms Kanal, men ligeover for står Vandmøllestræde så at gaden på denne måde har to navne.

2) Uden for dette hvorpå der står Vandmøllestræde, og som er trukket meget ind, står en afviser som kan være farlig netop fordi man ikke i mørke formoder en afviser så overmåde langt ude fra huset.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 315, [5]. maj 1804, s. 5006-5007)

Ønske imod ubehagelige Gadeoptrin.

I eftermiddag omtrent kl. 4 til 5 blev der et særdeles opløb udenfor huset i Gothersgade nr. 22, og årsagen var bogkræmmer Soldin og en arbejdskarl som efter sigende skulle være blevet slået af ham, hvilket jeg dog ikke kan tro da ovennævnte Soldin adskillige gange har været i mit hus og ikke opført sig uordentlig. Men dette er en sandhed at der findes mange slette mennesker som blot føler sig lykkelige i det øjeblik når de kan tilføje et stakkels menneske ondt.

Så længe øvrigheden ikke befaler at et menneske som gal skal forvares, så er han berettiget til at gå på gaden uden at nedrige og slet tænkende skulle ustraffet overfalde ham. Den person som her tales om, synes at være forladt af sine egne trosfæller, og de kristne behandler ham hver dag ilde. Efter at han i dag var kommet ind i den gård hvor jeg bor, blev han på dyrisk maner nedtrukket af en trappe, og siden af den stærke karl som foregav at være slået af ham, pryglet i ansigtet, så længe at blodet allevegne fra gik ud, siden udkastet af gården og på det jammerligste efterfulgt af nogle drenge. Gid dog noget måtte gøres mod de stadige spektakler man snart i en, snart i en anden gade må se med dette menneske. De forarger børn og støder ethvert menneskes følelse.

København den 4. maj 1804

Holger Mølsted,
Gothersgade nr. 22.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 315, [5]. maj 1804, s. 5006-5007)

Redacteurens Anmærkning.

Gothersgade nr. 22 blev 1806 til nr. 6. I 1962 nedrevet og indgik herefter i Adelgården.