11 december 2014

Anmærkninger over det brøstfældige Hus paa Hjørnet af Borgergade og Dronningens Tvergade No. 119.

Dette hus er virkelig et stygt syn for de forbigående, og et farligt opholdssted for dets beboere. For ikke alene er grunden aldeles nedsunket, men hele huset er af den beskaffenhed at det ved den første storm truer med at falde ned, og med dets fald forvolde mange menneskers ulykke. Skorstenen er sprukken fra øverst til nederst og kan ved den ringeste uforsigtighed forårsage den største ildsvåde. Da brandkommissionen for nogle år siden påmindede den forrige ejermand at lade den reparere, døde manden kort derefter, og der blev ikke gjort de mindste ved huset. Da nu den nuværende ejer ikke har nogen penge i huset, så synes at det er ham ligegyldig om det står eller falder ned. Man har lagt mærke til at dette hus er i en tid af et par år udskudt og nedsunket over 1½ meter. Noget gør det vel også til sage at der først længe efter husets bygning blev gravet kælder og såeldes blev grunden endnu svagere. Da nu dette huses reparation eller opbygning er en sag af største vigtighed, så ønsker man at dette så snart som muligt iværksættes.

C. Krampf.

Tegnemester, Borgergade nr. 112.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 317, 19. maj 1804, s. 5037-5038)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar