Styg stank og endnu værre syn ved Langebro

En mand som gik over Langebro, bemærkede på byens side en utålelig stank, og lokaliserede den fra et hus indrettet til at sætte druknede lig. Han så derind og så gysende to lig, ikke alene blottede, men også forbidt af rotter. Dette fæle syn sammen med stanken og ligenes opsvulmede skikkelse af heden, vakte både gysen og harme hos ham. Dette skete den 3. april. Manden tænkte på graverkarlene. Man håber at der gøres anstalter til at have nogle kister stående klar for at kunne afværge rottebid, og at ligene bliver begravet før forrådnelsen går så vidt.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 328, 4. august 1804, s. 5226-5227)

Spørgsmål til Politiet i Lyngby

(Efter indsendt)

Er den uanstændighed tilladt som foregår ved Lyngby Sø at nogle kuske praktiserer at lade en fuldstændig nøgen dreng sætte sig på deres heste for at ride ud i vandet, på et tidspunkt hvor så mange spadserende, især fruentimmer, går i skoven for at fornøje sig, og dels sidder at spise aftensmad. Da en sådan kusk blev foreholdt denne uanstændighed af et siddende selskab, blev der (som man naturligvis ikke kunne forvente andet af en sådan karl) svaret med grovheder, og siden var der adskillige andre, som desuagtet på lige måde benyttede den samme dreng.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 328, 4. august 1804, s. 5215-5216:)

Til bedste for Skolebørn i Brønshøj

I Brønshøj er, lidt fra ovennævnte møddinger, en meget stor ler- og sandgrav i siden på den bakke hvor skolen er bygget. Den er forfærdende dyb og stejl. Imellem denne afgrund og et halvgærde er der en opgang eller sti for børnene fra vejen op til skolen, der højest er en god alen bred fra gærdet til graven. Man kan ikke undre sig nok over, at endnu ingen af de børn der dagligt går der, er faldet og kommet til skade! At det alligevel nok engang vil ske, forekommer uundgåeligt efter nærværende omstændigheder! For selv for et voksent menneske, som er uvant hertil, skal der virkelig lidt mod til at betræde denne vej, gerne i mørke, såvel som når det har regnet og jorden er blød og slibrig.

Godt nok er der en anden vej til skolen. Men da denne sti stikker nærmere ligefor skoledøren, så vælges denne, for sin højere beliggenhed i slemt føre, muligvis frem for den anden - uagtet sin rædsomhed. At denne sti enten blev forsynet med et rækværk, eller, hvad der nok var bedre, blev ganske spærret, er anmelderens bøn til de ansvarlige. Dette vil og bør sikkert også ske, når der er en der kommer til skade her. Men den, i hvis lod dette falder, vil vist desværre hvis han overlever, imod sin vilje komme til at fylde en plads på fattiglisten.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 327, 28. juli 1804, s. 5210-5211)

Uorden i Brønshøj

(Efter indsendt)

Nogle bønder fra Husum by i Brønshøj Sogn, Københavns Amt har for skik at når de kommer tilbage fra København med deres møglæs, hvad enten der er dårligt eller godt føre, aflæsser deres vogne midt på gaden i Brønshøj, tæt ved den nye landevej.

Der ligger så altid 6-7 forskellige møgdynger, som vel tilhører lige så mange ejere. Disse ofte blandet med den ildelugtende urenlighed, som ligeledes af ovennævnte husumbeboere føres hertil fra sukkerhusene i staden, udsender en kvælende dunst og en pestagtig stank, der må være ikke så lidt modbydelig for de omkringværende boliger og deres beboere, fx præstegården, skolen, kroen med flere gårde og huse. For slet ikke at tale om at det vand, der løber fra dem, fordærver den nyligt anlagte landevej gennem byen.

Anmelderen, mener at det altid er en uskik at henlægge skarn i så stor mængde og så slemt et indhold, som noget heraf sandelig er, på et offentlig sted, bare pga. magelighed, for at spare en fjerdingvej. Han udtrykker det håb at disse møddinger bliver afhentet af deres ejere. De ville vel, som alt andet skarn, lugte forfærdeligt, når der da skulle røres i dem. Men - den trøst at det engang fik ende, og at - de aldrig kom der mere - ville være en sand velgerning for de af Brønshøj bys beboere, der endnu kunne og ville bruge den første og tredje sans: Synet og lugten til noget bedre end møddinger. For enhver bør jo passe på sin ejendom.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 327, 28. juli 1804, s. 5209)

Om Badehuse i Stadens Østerende

(Efter indsendt)

Mon hovedstaden snart kan gøre sig håb om flere badeindretninger, end den der er ved Langebro. Det ville være ønskeligt for den del af stadens beboere som bor oppe i byen, og som har følt søbadets velgørende virkning, hvis der fx var sådanne huse udlagt ved citadelspynten eller længere inde mod toldboden, uden for gamle kvæsthus på strømmen. Det ville sikkert ikke blive dem nægtet at få dem oplagt på Holmen om vinteren. Mange beboere i stadens østerende må nu lade være med at bade. Når de benytter badehusene ved Langebro, må de gå en lang vej og kommer trætte og svedige til badet. En hovedårsag til at hypokonderi, gigt, lungesyge, gastriske febre og andre sygdomme nu om stunder har taget så meget overhånd hos os, må vi søge i, at vi er ophørt med at rense og styrke vores hud ved bad og andre midler.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 327, 28. juli 1804, s. 5205-5206)