Atter et Par Ord til Bedste for Publikums Øjne og Næser.

Allerede ofte er der i disse blade ønsket at den megen hensulende tang ved esplanademuren mellem Kastellet og toldboden måtte optages, ja endog med pengefordel kunne ske når som foreslået, dette sted indrettedes til en bådehavn.

Men samme sted har endnu en anden kilde til stank, den i den senere tid store slamkiste som er forlagt der. Det er en mangel som virkelig skriger om afhjælpning at denne så stinkende fos ikke som alle vore andre skarnkister, er dækket til. Denne pligt imod det store publikum som dels på esplanaden, dels på toldbodpladsen søger fornøjelse håber man snart at se afhjulpet. Dersom hertil behøvedes endnu flere bevæggrunde end dem øjet og næsen straks fremgiver, så tør man vel ytre at man for fremmedes skyld så meget som muligt bør skjule den skrækkelige vansir vores så skønne toldbodplads har fået ved dette ækle vælds forlæggelse der ind på.

Det hører ikke til min materie her at drøfte om dette også var det bedste sted til en skarnkistes anlæg, for havnens skyld.  Hvis det er sandt at denne kiste ikke bundfælder de grovere dele nok der fylder havneløbet - og om det er sandt hvad der virkelig er forsikret anmelderen at vandet ved bommen således forpestes af dette væld, at endog fiskene i kvaserne dør, hvis man ikke så hastig som muligt ser til at komme forbi stedet.

Så meget er vist at en god bedækning måske og en bedre indvendig indretning, ville i stor grad formindske denne kistes væmmelighed.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 334, 15. september 1804, 5316-5318)

Slet Ølforsynelse til Frederiksberg

Bryggerlauget i København skal forsyne Frederiksbergs indbyggere med øl. Men det går sådan til, at når man bestiller øl og betaler i laugshuset i dag, så må man sommetider vente flere dage inden man får det. Jeg har nu dagligt nogle og tyve arbejdsfolk i marken. Jeg bestilte øl og betalte det i torsdag den 6. september. Så blev det sagt at jeg ikke kunne få det før mandag den 10. Nu er det tirsdag, og jeg har endnu intet øl fået. Vand vil danske arbejdsfolk ikke drikke, og mælk eller mælk og vand kan de ikke alle tåle. Intet øl kan man købe på de mange værtshuse, da de alle klager at de ikke straks kan få øl for penge fra laugshuset. Det er mærkeligt at sådant kan eksistere i et kornland, således gik det mig i fjor, og således hvert år. *)

*) Almuen forledes derved til at ro, at kornudførsel er skyld i at man ikke kan få øl, og at råbe derimod. Og det er dog slet ikke godt at almuen har den tro.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 334, 15. september 1804, 5312-5313)

En Hex i København

På nærværende tid findes der en midaldrende svensk kone her i staden, som giver sig ud for at kunne hekse. For nogenlunde oplyste folk har man intet at frygte af denne kone, men dog vist nok for de mindre oplyste og især halvvoksne børn. Udgiveren har flere gange bemærket at hun kalder dem  ind i døre eller porte, for der at få underretning om deres tilkommende kærligheds forståelser osv. Hun er som oftest beskænket, taler ikke desto mindre ikke dårligt for sig og har en sagte listende gang. At hun har lange fingre, kan man vel ikke overbevise hende om, skønt det synes meget rimeligt. Hun er klædt i blå trøje, brunt skørt, gulbrunt tørklæde og brunt skørt, samt et meget stort hvidt tørklæde om hovedet. Hun opholder sig for det meste om formiddagen i Strandgade, Skt. Annæ Plads eller Amaliegade.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 333, 8. september 1804, 5307)

Redacteurens Anmærkning. 

Se bl.a. Kjøbenhavnsposten, 17. november 1835.

Utilladelig Morgen-Reveil.

Indsenderen af dette som bor i en af stadens såkaldte reelle gader, er ved en hændelse af at forflytte sit sovekammer fra bygningen til gården, over i den til gaden, blevet gjort opmærksom på en uskik som han håber blot bør blive vedkommende bekendt for at blive fjernet. Adskillige især spækhøkere og kælderfolk har for skik at lade vægteren vække dem, forinden han går fra sin post om morgenen, mellem 4 og 5 slæt. Dette gør da denne også, men på samtlige huses beboeres, naboers og beboeres bekostning. For hans slag på kælderskodderne er så djærve, gentages så ofte og med sådant crescendo at den ikke-pågældende som oftest vågner før vedkommende i kælderen omsider giver tegn til liv fra sig. 

Man betænker nu den syge der som oftest kummerligt og i smerte tæller nattens søvnløse timer og hen mod morgenen er faldet i slummer, med hvilken angst han vågner, og hvem erstatter ham tabet af den kvægede søvn som disse den natlige ros befordrere, men nu forstyrrere (foruden deres som oftest alt for høje sang af lange lange vægtervers) har forårsaget? Og hvem siger desuden at jeg, skønt frisk, skal vækkes af min søvn på en tid da mine forretninger tillader mig at nyde den? Indsenderen tror derfor med rette at sådanne folk hvis kald det er at være tidligt oppe, kan finde en for deres medborgere mindre byrdefuld måde at blive vækket på end den vægtertorden på vindueskodden. En lille klokke med en snor gennem vindueskarmen ville gøre den samme nytte og os andre ingen forstyrrelse.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 332, 1. september 1804, 5277-5279)

Uordener.

1) I Kompagnistræde nr. 51 er hverken hammer eller ringetøj på porten. Når nu en af gårdens beboere kommer hjem efter kl. 10, ser han sig nødsaget til at gøre en græsselig larm for at komme ind, som naboerne og Hoses folk allerede ofte har beklaget sig over da de derved forstyrres i deres nattero. Man håber at værten nok vil hæmme denne ubehagelige uorden.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5276)

Redacteurens Anmærkning 

Kompagnistræde 51 blev 1806 til nr. 54, og 1907 henlagt til Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15 og Snaregade 12-14. Denne indeholder adskillige ældre bygninger, tilsyneladende dog ikke den omtalte.