Uhøflig Begægnelse paa Kastels Volden

Den 27. september mellem kl. 5 og 6 gik jeg med to damer på Kastelsvolden, hvortil vi har tegn. Men da vi kom nær en mand som gik og rev hø, blev vi meget dårligt modtaget af ham, fordi vi ville på op på brystværnet, hvilket ikke før er blevet os forbudt. Denne mand ikke alene overfusede os med grovheder og skældsord. Han stødte mig for brystet med riven og truede damerne med den, og råbte op om at høet var hans og han havde betalt for det. Jeg råbte alarm til skildvagten og gik straks derefter til kommandanten og beklagede mig. Kommandanten var meget venlig og sendte sin ordinans ud for at se hvem manden var. Det vist sig at det var marketenderen i Kastellet. Kommandanten sagde, at tingen skulle tages alvorligt, når jeg indgav en klage. Dette ville jeg også have gjort, hvis tiden tillod det. Men da jeg er på rejse tillader tiden mig ikke at gøre det. Jeg vil derfor nøjes med bare at fortælle mine medborgere om hændelsen, både for at de kan tage sig i agt, og for at mennesket tænkte sig om og af skam om ikke af fortrydelse ændrer sin slemme opførsel.

Svend Tergesen

Skibskaptajn

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 336, 22. september 1804, 5343-5345)

Uordener.

1) Når man går ved Gammelstrand forbi jødernes slagterbod, ser man en hel mængde piger og koner som ries og slås om kødet, men betænker denne ækelhed og endnu oven i købet klager mange jødiske familier over ikke at kunne få kød i rette tid. Denne uorden bedes det jødiske repræsentantskab at råde bod på. Tillige er denne støj også en ubehagelighed for genboerne.

5) I mange gader hvor bortkørelsen af gadeskarnet først sker om eftermiddagen, ser man dog folk kaste skarn og uhumskheder ud straks om morgenen. Denne uskik foregår navnlig i Dronningensgade på Christianshavn. Han håber at det ændres da det er meget besværende hele dagen at måtte døje stanken af de ved overørsel udspredte møddinger, og når det blæser at se sengehalm og deslige fare ind af ethvert åbent vindue

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5338)

Utæt Nattefarervogn.

(Efter indsendt.)

Torsdag den 20. september 1804 om aftenen kl. 10 slæt, har en natterenovationsvogn begyndt at læsse i Borgergade nr. 176 i sin vogn, derpå kørte han med læsset, og lagde det jævnligt efter sig gennem Borgergade, Store Grønnegade, Lille Grønnegade, Kongens Nytorv, Laksegade til Boldhusgade om ad Admiralgade til Holmens Bro og hele vejen til Christianshavn. Betalingen for natterenovation er så temmelig blevet forhøjet både for hus- og gårdejere og lejere at det i det mindste ikke burde lægges på gaderne til pestagtig lufts vedligeholdelse hele byen igennem. Vægterne i Borgergade er vidner hertil, og det blev mig lovet at de ville rapportere derom. Jeg beklager vægterne som må blive i den rådne stank hele natten igennem, og undrer mig meget at en sådan vogn ikke bliver anholdt af dem fordi han begynder at losse på uret tid og sted. At en vægter kan fejle, det er rigtig  nok. Men at alle vægtere heri fejler og tager imod stanken, det går over min forstand. Imidlertid lider alle københavnere derunder.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5333-5334)

To Uordener i Helsingør.

(Efter tilsendt.)

I Bjergegade har bager Borup sit plankeværk stående langt over rendestenen ud på gaden som forhindrer passagen, især når genboen lader sine porte der går op ud til gade, stå åbne hvilket sker næsten dagligt og hvorved folk let kunne blive overkørt, især når to vogne møder hinanden, hvilket ofte ser i denne smalle gade hvor der er stærk færdsel fra og til byens torv. Denne bagers rendesten er også uden for dette hans plankeværk, jævnlig opfyldt med urenlighed som hindrer vandets løb og forårsager utålelig stank af blod og anden uhumskhed der kommer ovenfra slagterens og forrådner i rendestenen på hede sommerdage. Det var derfor at ønske at bageren der eller i sin dont er en flink mand, blev pålagt at borttage sit plankeværk, at holde sin rendesten renset og hvis det behagede ham, at slå brædder for sine nye vinduer og døre.

På døren i rådstuebygningen står endnu malet at der er hvedemel etc. at få til købs, skønt melbutikken er flyttet derfra, hvorover folk går forgæves til rådstuen for at købe mel.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5328-5329)

Ønske til S. T. Overrabineren Hr. Gedallia.

Ved Elias Delbacos jordefærd den 12. i denne måned har overrabbineren ved den jødiske menighed, hr. Abraham Gedallia, der ellers er lige så bekendt ved sin retskaffenhed som ved sin lærdom og religiøse iver, holdt en tale hvori han blandt andet har ivret mod den nyere skik blandt jøderne at lade deres afdøde henstå i nogle dage før de jordes. Da nu denne skik er begrundet i den nyere lægekunsts heldige fremskridt og den efter de skarpsindigste mænds videnskabelige undersøgelser end ikke skal i nogen henseende være stridende enten mod religionsstifteren Moses' forskrift eller mod Talmudens bud, så er det højlidt at formode at oven meldte overrabbiner med hensyn til dette emne må være rykket et skridt videre frem i religiøs lærdom end alle hans berømte forgængere eller samtidige, og det var derfor at ønske at han enten selv velvilligt eller dertil af regeringen gennem sundhedskollegiet opfordret, offentligt opgav de grunde og motiver som har bestemt ham til at anbefale en fremgangsmåde der synes at være så i modstrid både med menneskekærlighed og alle de fornuftsprincipper samt videnskabelige bemærkninger som nu hyldes af den jødiske menigheds mest oplyste mænd.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5325-5327)