Ønske fra Helsingør.

(Efter indsendt).

Den omstændighed at nogle borgere i Helsingør der har husarindkvartering, har ment at den fra de indkvarterede heste faldende gødning tilhørte dem og at dette fra den anden side er gjort dem stridigt, foranlediger det ønske at det ved anordning måtte bestemmes hvem denne gødning tilhører.

For den borger der har indkvartering, vil det være hårdt om bestemmelsen faldt imod ham. For han blev da nødt til at lave to møddinger i sin gård, en for gødningen af sine egne, og en for den af de indkvarterede heste.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 345, 1. december 1804, s. 5489-5490)

Uordener.

1) I mandags den 19. d. kl. 6 om aftenen overfaldt nogle maskerede knægte en pige der vilde gå ind til bager Rasmussens på Højbro Plads. De slog hende med kæppe på hovedet og rendte derpå hvinende og grinende borg. Idet denne skr[]streg anmeldes, tjener det tillige nævnte maskerede knægte til alvorlig efterretning at man har i sinde at hilse på dem ved lejlighed uden maske.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 344, 24. november 1804, s. 5478)

Ønske for Beboerne af den Helsingørske Daarekiste.

De efter reformationen sekulariserede klostre som på adskillige steder her i landet er indrettet til hospitaler for gamle, svagelige personer, er vist så priselige stiftelser at enhver der føler noget for sine lidende medbrødre, må glæde sig over at regeringen har anvendt disse store bygninger med tilhørende jordegodser til så hæderværdigt et brug.

Men det spørgsmål kunne måske med føje gøres: er også disse stiftelser overalt således indrettede som de burde være? Anmelderen heraf tror det ikke, han har haft lejlighed til at lære at kende hospitalet i Helsingør hvor han blandt andet lagde mærke til en højst vigtig mangel. 

Som bekendt er med hospitalet forbundet en dårekiste hvis indretning er så lidt menneskelig, så grusom at enhver som har set de ulykkelige som en ublid skæbne bragte derhen, må gennemtrænges af de vemodigste følelser.

Dårekisten er en fritstående bygning på den ene side af hospitalet som vender ud mod Kronborg. Den er altså udsat for at den storm og kulde som det nærliggende sund fører med sig. Væggene er af enkelte egeplanker hvori åbninger med blot et jerngitter for er anbragt til lysning. I ethvert lukaf er en seng med halm. Men ingen kakkelovn som på nogen måde kunne lindre vinterens kulde, hvilken enhver let ser må på det græsseligste plage de ulykkelige skabninger der opholder sig der da intet uden en blot bræddevæg beskytter dem mod vejrligets ubehagelighed.

En vanvittigs tilstand er vist nok den beklageligste som kan tænkes. At han bør være i sikker forvaring for hverken at skade sig selv eller andre, vil vist ingen nægte. Men hvorfor skal han behandles værre end misdæderen? Og det tør jeg sikkert påstå er tilfældet her.

Da Helsingørs hospital er en af de rigeste stiftelser i riger, synes det underligt at der ikke for lang tid siden er bødet på denne vist nok overmåde store mangel. Måske arbejder nuværende bestyrelse derpå. Det siger i det mindste rygtet at hospitalets ærværdige forstander har allerede for et år siden indgivet et forslag til direktionen om en dårekistes bedre indretning.

Men man tør håbe at direktionen ikke tøver med at udøve en for deres lidende brødre så højst vigtig velgerning, og kunne anmelderen heraf have bidraget noget dertil ved at skrive disse linjer, da vil han anse det øjbelik han anvendte herpå som det lykkeligste i sit liv.

P. Hansen.
Student. Boende på Regensen.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 344, 24. november 1804, s. 5465-5468)

Uordener.

6). Ejeren af gården på hjørnet af Købmagergade og Silkegade hvor der er vinkælder, har ladet lægge en bedækning af møg tværs over fortovet for at holde en gårdrende tør. Denne mødding står 2-3 tommer over fortovets linje, og lover en artig søle i tøvejr. Man håber at ejeren selv vil indse hvorledes gaderne ville se ud hvis hver ejer efter forgodtbefindende kunne lægge gødning på fortovene, og at han altså hellere lader sin gårdskarl bryde isen op end fordærver gangen for et helt publikum.

7) Det er ikke sjældent indtruffet at man fra de gader om Nikolaj Ruiner ser en hob drenge løbe omkring på vægtergangen og gøre spillopper. Undertiden kan man se dem løbe omkring på de faldefærdige mure og hvælvinger, og der til angst for alle tilskuerne øve sig i at stå på et ben eller i andre farlige stillinger. For ikke længe siden løb en af dem til og slog et slag på klokken som straks fik alle mennesker deromkring til at stikke hovederne ud af vinduerne da de tænkte at der var brand. Ikke sjældent øver de sig i at kaste med sten deroppefra imod husene i nabogaderne. Man ønskede at tårnvægteren ville indse hvor stor uskik alt dette er, og for fremtiden holde sådant småpak fra sit vagtsted.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 343, 17. november 1804, s. 5463-5464)

Uordener.

3) Imellem Hollænderbyen og Dragør skal efter rygtet adskillige kørende personer være med skældsord, trusler og slag overfaldet af mennesker som finder lyst i sådan vildskab. Man anser det for pligt at opvække politiets opmærksomhed på det. Et sådant rygte om det end ikke har fuldkommen grund, har den ubehagelige virkning på dem der skal tage ad denne vej.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 342, 10. november 1804, s. 5445-5446)