Nogle Uordener på Fredensborg

(Efter Indsendt)

Den 2. juni foretog jeg en rejse i selskab med andre til Fredensborg. Ved ankomsten der fandt jeg straks ved vejen i gaden lige for slottet en stor mødding liggende, som ikke alene var et hæsligt syn, men også afgav en ubehagelig lugt. Jeg tænkte, at vedkommende dog burde finde et mere passende sted at lægge den end lige ved vejen, hvor folk hele tiden skal passere.

Vi gik nu en tur i Kongens Have, men blev antastede af en mand, som enten må have været beruset eller halvt fra forstanden. Han tilbød at vise os om i haven. Men da vi før var bekendte her, bad vi ham at spare os sin umage. Desuagtet blev han alligevel ved at forfølge os lige til slottet, hvor vi endelig, for at slippe ham, måtte give ham en belønning. Han forlod os og tog straks fat på en anden honet familie, som kom straks efter os, og som vel også har måttet holde for dette menneskes påtrængenhed. 

I det øjeblik vi ville gå ind i haven, blev vi igen antastede af en halvvoksen dreng, som dårlig nok kunne tale. Denne tilbetlede sig rent ud en skilling. Straks derefter kom atter en lille dreng, som talte helt uforståeligt, og så vidt vi kunne mærke, ville han nok også have en skilling. Og for at blive disse drenge kvit, måtte vi atter, mod vor vilje, op med penge. Da det er at formode, at der på Fredensborg er en fattigkommission, som på andre steder, og det desuden er imod forordningen at sådant tiggeri finder sted, så tør man vente af denne kommission, at det bliver hæmmet. 

Søndag den 9. juni kunne en klejnsmeds uforsigtighed have forårsaget en sørgelig dag for Fredensborgs beboere. I smedens værksted var der nemlig anbragt en kasse med krudt. Smedens far og smedesvenden var i værkstedet, og et lille barn stod i den åbne dør. Formodentlig er en gnist kommet til krudtet, og ved dets smæld blev disse mennesker så ilde tilredt, at man endog tvivler om svendens liv. Og det lille barn er ligeledes meget forbrændt. Man overlader det til de ansvarlige at afgøre hvor farligt det kunne være blevet for de nær boende folk, hvis værkstedet var brændt af, og hvorledes sådan skødesløshed bør anses.

 (Politivennen nr. 374, 22. juni 1805, side 5941-5944)

Bekendtgørelse

Den uorden der er klaget over med spærring af fortovet udenfor nr. 19 i Vimmelskaftet er nu ved kælderfolkenes egen veltænkende ophørt, og deres telt stillet så højt, at man godt kan gå derunder. 

(Politivennen nr. 373, 15. juni 1805, side 5938)

Redacteurens Anmærkning.

Notitsen var et svar på en artikel i Politivennen nr. 371, 1. juni 1805, side 5906, og blev kommenteret igen i Politivennen nr. 374, 22. juni 1805, side 5955-5956

Menneskeskarns Udførsel til Frederiksberg om Aftenen

Udenfor Vesterport og helt til Frederiksberg møder man nu omstunder ofte om aftenen, endog så tidligt som kl. 9½, spaniensfarere med læs af den ækleste natur. På forespørgsel hedder det at det er en smed der bor uden for Vesterport, som lader disse sager udføre på sin andel i den Kongelige Enghave ved Frederiksberg. Man kan håbe at denne mand ville tænke over at han forstyrrer mange tusinde af sine medborgere i deres uskyldige fornøjelse efter fuldendt strengt dagsarbejde, måske tillige i deres eneste fornøjelse. Skulle denne betragtning ikke have nogen vægt hos ham, så vil man bede de der har magt til ifølge love at slå ned på uorden, ja endog de der kunne give love mod uordener, om at råde bod på dette uvæsen. 

Området mellem Frederiksberg Alle (tv) og Vesterbrogade (th), set fra Valby Bakke omkring 1830. (Stik af S. H. Petersen). 

Vel ved man, at disse sager skal ud af staden. Vel vil man ikke på dette sted omtale, hvor ønskeligt det var om man hos os før man kører dem ud, forvandlede disse urenheder til ikke-lugtende og bedre gødende jord med de midler som er opfundet andetsteds. Vel kan man ikke nægte at det i al fald er bedre at bruge dem til agergødning, end ophobe dem dem på Amager. Men lad i det mindste udkørslen ske om natten. Det vil sige den del af natten, da folk ikke morer sig med at spadsere.

Jeg kan ikke ved denne lejlighed forbigå, at manges ønsker blev opfyldt, hvis det ligeledes blev forbudt brændevinsbrændere, også ved højlys dag at udføre menneskemøg under navn af komøg. Disse læs ser og lugter man desværre alt for ofte her i København. For at skjule smugleriet er de tildækkede med lidt tyndt oven på den flydende ækelhed svømmende foder. Langs den gade hvor et sådant læs kører og spilder, er den ulideligste stank, og transporten tværs over fortovene samt pålæsningen er noget af det ækleste, der kan ses i den kongelige residensstad.

Allerbedst var det at forbyde alt kohold inden voldene.

 (Politivennen nr. 373, 15. juni 1805, side 5934-5936)

Ønske for dem som lyster at spadsere i Marienlyst Have

(Efter indsendt)

Det er beklageligt at den port til Kongens Have (Marienlyst) ved Helsingør, som vender ud mod Hammermøllevej, skal være lukket for mange skikkelige personer, der uden at være udmærkede ved høj rang eller post, dog er kongens tro undersåtter, og altså tror sig berettigede til den kongelige gunst at bruge den frie spadseregang. For folk hvis forretninger ikke tillader dem at blive længe ude, er den anden vej ad Lappen alt for lang, og for gamle svagelige folk og børn alt for møjsommelig, da denne vej, som fører til den eneste behagelige spadseretur ved Helsingør, dels går på en ujævn stenbro, dels igennem sand. 

Hvis den anden port blev åbnet, ville haven derimod vinde flere spadserende, og gærderne omkring den da ganske sikkert også opfylde deres bestemmelse, i stedet for som nu hvor  mange for ikke at gå vejen ad Lappen, kryber over det. Da der ikke mere går kreaturer løse på marken, og porten desuden let kan lukkes på samme måde som den ved Lappen, så kan man næsten ikke andet end være overbevist om, at dette for Helsingørs spadserende så vigtige ønske vil blive opfyldt.

(Politivennen nr. 372, 8. juni 1805, side 5911-5912) 

Marienlyst Slot. Gammel Hellebækvej forløber bag ved slottet, oppe i terræn. Foto: Erik Nicolaisen Høy

Redaktørens Anmærkning

På et gammelt kort over Helsingør fra 1817 er Marienlyst Slot lige akkurat med, desværre uden angivelse af vejnavne. Lappen må vel være den vej som fører forbi slottets østside selv om den på kortet er angivet som Strand Vej. Hammermøllevej kan næppe være den nuværende Hammermøllevej i Hellebæk. Måske er der tale om Gl. Hellebækvej?

(Tilføjet 24. november 2015. Ifølge en kommentar til denne post skulle mysteriet være opklaret på følgende vis:

Hammermøllevej er den nuværende Gl. Hellebækvej. Den omtalte port findes stadig, eller rettere, der er stadig en port der. Den i dag altid åben for publikum.
Lappen er betegnelsen for den del af Helsingør, der ligger langs Nordre Strandvej øst for Marienlyst Slot.

Redacteuren takker for opklaringen!

H. C. Andersen beskriver Helsingør og Marienlyst på denne måde i "Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer" (Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1826):

...Først tæt ved opdagede jeg det. "Ak Herre jemini, tænkte jeg, det ser jo ud som den baggesenske fødeby" - men da jeg kom indenfor porten så de høje huse og den brogede menneskevrimmel, troede jeg at være i København og blev ret let om hjertet. Jeg så forleden første gang Marienlyst, og de høje bakker og dybe gange bragte mig til at tro, jeg vandrede i det sachsiske Schweiz; hvor fortryllende dejlig er dog udsigten fra den øverste terrasse, dybt under mig byen og det gamle Kronborg, lige for Sundet, vrimelnde af skibe og til baggrund den svenske kyst, der ser mig så søsterlig dansk ud, at jeg ikke kan tænke det som et andet kongerige: kun det sorte Kullen i sin blålige tåge siger mig at hist ude begynder et nordligt klippeland ... Byens hovedgade bar aldeles et sydligt præg, så man troede at være i en italiensk by, hvor der skulle ske en hellig procession. Alle husene var behængt med kranse, ja nogle næsten dækkede med grønt; fra genbo til genbo havde man draget guirlander over gaden, eller snore med flag; på flere steder var endogså smukke ideer udførte. Herskabet spiste på Marienlyst, og udenfor slottet viste sig en stor linedanser- og beridertrup, som det var enhver frit tilladet at se. De kan tro at det var et herligt syn at se terrasserne besatte med tilskuere, lige fra det nederste op til det øverste, og rundt om i træerne sad drenge og klaskede i hænderne for bajaz...

 

Usikkerhed på Nørrebro

(Efter indsendt)

I mandags morgen kl. 4½ blev 2 kvinder, som i deres lovlige ærinde gik til Blegdammen, overfaldet af 2 velklædte mandspersoner og uden mindste anledning mishandlet på den mest uanstændige måde. Personerne som øvede denne udåd, formodes at høre til et selskab som fulgte efter. Nogle af disse misbilligede handlingen og forfulgte gerningsmændene. Skade er det at disse personer ikke blev pågrebet, så de til den offentlige sikkerheds betryggelse, dem selv til advarsel og andre ligesindede til eksempel kunne blive pågrebet og straffede.

(Politivennen nr. 371, 1. juni 1805, side 5895-5896)