Stank ved Nørre Alle

(Efter indsendt)

En person, som den 18. i denne måned gik over Nørre Fælled i håb om at nyde frisk luft, mødte straks ved alleens begyndelse en yderst modbydelig rådden lugt. Uagtet stanken var næsten utålelig, kunne han dog ikke modstå driften til at opsøge denne pest-moders residens. Hvilket han ikke heller var nødt til at gå langt for at opdage. Straks ved alleens begyndelse på venstre side af samme var nemlig en frygtelig hule, hvori en utallig mængde, for størstedelen halv forrådnede levninger af dyr, lå utildækkede og udbredte en så skrækkelig stank, at han straks måtte forlade stedet. Uagtet han dog i følge sit studium, var temmelig vant til at indånde lugten af forrådnende legemer. Bekendt med den del af politivæsnet som angår sådan uorden, tør han sikkert håbe, at den ansvarlige på det kraftigste vil søge at dæmpe, og for fremtiden fjerne dette farlige onde.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6013-6014)

Forslag til Bestyrelsen af Rosenborghave.

(Efter indsendt.)

En del af bænkene i denne have er så lave at mænd af nogen højde ikke godt kan sidde på dem. For gamle personer er det især ubekvemt at sidde med opstående bøjede knæ.

Man ønskede at der altså foruden de nuværende bænke der for den største mængde spadserende er bekvemme, også sattes nogle højere bænke for de her omtalte personer.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6012-6013)

Om Retskrivning på Gadenavne og Skilte her i Byen

(Efter indsendt)

Politivennen har før omtalt skønskrivning på vores skilte og gadenavne. Men med lige så megen grund må man kritisere den skødesløse bogstavering, der ses på adskillige skilte her i byen. Og det kan man undre sig over, da læsning af trykte danske skrifter, hvori man dog bør formode at de fleste ord er rigtigt bogstaveret, er temmelig godt i gang blandt alle stænder. Og man tvivler ikke på, at der foruden det meget andet nyttige der læres i de prisværdige søndagsskoler, også der drives på retskrivning og rigtig bogstavering. Alligevel ser man endog på de nyeste skilte en særdeles dårlig bogstavering, der som oftest røber, at den skrives som det lyder i øret. Således ser man vid øl, i stedet for hvidt øl, og på et skilt nylig: Her klenges porcelin. Man ser indhugget i marmor: Rosenbor Quarteer og Borre-gade, og på et monument på kirkegården uden for Nørreport, der har kostet mange hundrede daler: Ægtefælde. Men ingen offentlig ting er så vanhelliget ved dårlige og urigtige indskrifter som gaden Sqvalder-gården. På hjørnet af Dybensgade står den benævnt: Squader-gaden. På hjørnet af Laksegade: Squaller-garden, og på hjørnet af Hummergade: Svalergaarden. Og alle steder med bogstaver der overhovedet ikke kan betegnes som skønskrift.

Man kunne nævne endnu flere urigtige indskrifter, der ses på de allerfleste skilte. Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade, vanhelliges ved en urigtig bogstavering, Fariquer i stedet for Fabriqueur.

Salig P. C. Abildgaards Gravsted på Assistenskirkegaarden er et  fremragende eksempel på hvordan retstavning og beskrivelse skal gøres.

De ord, der indhugges i monumenter, burde dog for sikkerheds skyld efterses før de forevigedes, af en nogenlunde sprogkyndig. Det er så flovt at støde på et fejlstavet ord i en indskrift, der ellers er højtravende. Ligeså burde det som på skilte og andre offentlige underretninger skal fremstilles og berettes publikum, fremsættes rigtig bogstaveret. Det er så smukt, at man forstår sit modersmål rigtigt.

Disse foreløbige anmærkninger over retskrivningen i offentlige bekendtgørelser, vil tid efter anden end mere forøges. Bidrag dertil vil vist nok ingenlunde mangle. Med skæve og brogede bogstaver ser man meget ofte en mand vil have noget bekendtgjort på et skilt, som ingen kan bogstavere sig frem i, og hvor man omsider er nødsaget til at sige til sig selv: Gud ved hvad det er, denne mand har villet sige de forbipasserede.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6009-6012) 

Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade (nr. 13), vanhelliges ved en urigtig bogstavering, "Fariquer" i stedet for "Fabriqueur". Heldigvis for Politivennens skribent ser det ud til at Mulberry og Hotel Chocolat har rettet op på det: Hotel Chocolat - det er vel godkendt?

Redacteurens Anmærkning

Comstabili i Østergade

Der er formentlig tale om konditor Louis Comstabili, som på det tidspunkt ejede matrikel nr. 13 (nuværende Østergade 13, lædervareforretningen Mulberry og Hotel Chocolat). Huset står der endnu, men er ombygget senere.

Forslag til at hindre at badende Mennesker ikke komme til Skade paa farlige Steder.

Søndag den 7. dennes skete det sørgelige uheld at en soldat af hans kongelige højhed kronprinsens regiment, en bondekarl fra Langeland, druknede ved tømmerpladserne da han gik for vidt ud i vandet for at bade sig. Forrige sommer druknede samme sted efter pålidelige beretning fire personer på samme måde.

Let og uden synderlig omkostning synes dette sørgelige onde for fremtiden at kunne forebygges ved i vandet at nedsætte pæle af træ samt påtegning om dybden bag pælen med kort advarsel for dem eller de der ikke kan svømme.

Denne anmeldelse med ide fremsættes offentlig da anmelderen ikke ved af hvem denne simple, men veldædige indretning kan og bør ventes foranstaltet.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6007-6008)

Atter nogle Ord om Hunde

Mange unge herrer, som i stedet for ved lovligt ægteskab at avle og opdrage børn - mange gamle pebersvende - og et endnu større antal sære eller forulykkede gamle fruentimmere - holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Disse mennesker, som venteligt alle ingen børn har, erindrer for det første ikke at de kunne hjælpe mange fattige menneskers ulykkelige børn fra hvad deres hunde koster dem. De erindrer ikke hvor meget de nedtrykker fattige familier, der må savne (som der står i skriften) de smuler, der falder af disse herrers og damers bord. De erindrer ikke at deres velfødte hunde ofte bidsk overfalder især fattige og ikke-velklædte mennesker på gaderne, som de ikke er vant til at se i deres herrers og fruers værelser. Og endelig erindrer de ikke, at disse deres hunde (efter hundenes natur) pisser på enhver ny genstand, og følgelig også på de grønsager og i de mælkebøtter, som amagerne sætter på fortovene. 

Sære eller forulykkede gamle fruentimmere holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Tænk på hvor mange fattige der kunne blive mæt af alt det som det bidske og pissende hundehold fortærer (Udsnit af stik af H. C. F. Holm 1830)

Anmelderen har med flere ofte været vidne til disse ækelheder. Han har ikke misundt hundeejere og hundeejersker at de får amagernes grønne sager og mælk befugtet og blandet med det udbytte som hundene kan give. Men ligeså umisundelig som anmelderen i denne henseende er, ligeså meget krænker og smerter det ham at hans fattige medbrødre og medbrødreinder skal således fornærmes af dette hundehold, i en tid da grønsager er alle hovedstæders vigtigste næringsmiddel, da mælk og grønsager er en af de sundeste ting til helbredets og livets ophold. Han ønsker derfor, at amagerne måtte blive pålagt at indrette forhøjninger således, at ufølsomme menneskers hunde ikke kan besudle og fordærve de varer, som alle og enhver køber og nyder.

J. S. Schiøtt

(Politivennen nr. 377, 13. juli 1805, side 5991-5993) 

Redacteurens Anmærkning

J. S. Schiøtt

Kraks Vejviser for 1807 angiver to personer som matcher: J. Sør Schiøtt, urtekræmmer, hjørnet af Rosenborg- og Tornebuskegade 229 og J. S. Schiøtt, kobbertrykker. Hjørnet af Christenbernikovstr. og Antonistr 331 og 32 . Men mon ikke det er den sidste, som også havde et indlæg i nr. 361, 23. marts 1805 til forsvar for kobbertrykkere?