Forslag til at hindre at badende Mennesker ikke komme til Skade paa farlige Steder.

Søndag den 7. dennes skete det sørgelige uheld at en soldat af hans kongelige højhed kronprinsens regiment, en bondekarl fra Langeland, druknede ved tømmerpladserne da han gik for vidt ud i vandet for at bade sig. Forrige sommer druknede samme sted efter pålidelige beretning fire personer på samme måde.

Let og uden synderlig omkostning synes dette sørgelige onde for fremtiden at kunne forebygges ved i vandet at nedsætte pæle af træ samt påtegning om dybden bag pælen med kort advarsel for dem eller de der ikke kan svømme.

Denne anmeldelse med ide fremsættes offentlig da anmelderen ikke ved af hvem denne simple, men veldædige indretning kan og bør ventes foranstaltet.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6007-6008)

Atter nogle Ord om Hunde

Mange unge herrer, som i stedet for ved lovligt ægteskab at avle og opdrage børn - mange gamle pebersvende - og et endnu større antal sære eller forulykkede gamle fruentimmere - holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Disse mennesker, som venteligt alle ingen børn har, erindrer for det første ikke at de kunne hjælpe mange fattige menneskers ulykkelige børn fra hvad deres hunde koster dem. De erindrer ikke hvor meget de nedtrykker fattige familier, der må savne (som der står i skriften) de smuler, der falder af disse herrers og damers bord. De erindrer ikke at deres velfødte hunde ofte bidsk overfalder især fattige og ikke-velklædte mennesker på gaderne, som de ikke er vant til at se i deres herrers og fruers værelser. Og endelig erindrer de ikke, at disse deres hunde (efter hundenes natur) pisser på enhver ny genstand, og følgelig også på de grønsager og i de mælkebøtter, som amagerne sætter på fortovene. 

Sære eller forulykkede gamle fruentimmere holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Tænk på hvor mange fattige der kunne blive mæt af alt det som det bidske og pissende hundehold fortærer (Udsnit af stik af H. C. F. Holm 1830)

Anmelderen har med flere ofte været vidne til disse ækelheder. Han har ikke misundt hundeejere og hundeejersker at de får amagernes grønne sager og mælk befugtet og blandet med det udbytte som hundene kan give. Men ligeså umisundelig som anmelderen i denne henseende er, ligeså meget krænker og smerter det ham at hans fattige medbrødre og medbrødreinder skal således fornærmes af dette hundehold, i en tid da grønsager er alle hovedstæders vigtigste næringsmiddel, da mælk og grønsager er en af de sundeste ting til helbredets og livets ophold. Han ønsker derfor, at amagerne måtte blive pålagt at indrette forhøjninger således, at ufølsomme menneskers hunde ikke kan besudle og fordærve de varer, som alle og enhver køber og nyder.

J. S. Schiøtt

(Politivennen nr. 377, 13. juli 1805, side 5991-5993) 

Redacteurens Anmærkning

J. S. Schiøtt

Kraks Vejviser for 1807 angiver to personer som matcher: J. Sør Schiøtt, urtekræmmer, hjørnet af Rosenborg- og Tornebuskegade 229 og J. S. Schiøtt, kobbertrykker. Hjørnet af Christenbernikovstr. og Antonistr 331 og 32 . Men mon ikke det er den sidste, som også havde et indlæg i nr. 361, 23. marts 1805 til forsvar for kobbertrykkere?

Bekendtgørelse: Vejerbod på Gammeltorv

Der er nu på Gammeltorv opført en vejerbod for de torvekøbende, så disse ikke mere behøver at gå i brændevins- eller høkerkældrene, hvor både sælger og køber ventede på at få vejet, samtidig med at der blev udskænket. Der er i denne vejerbod tillige skiltet med en takst som er meget rimelig. Af indtil 10 Lispund betaler man kun 2 skilling vejerpenge og 2 skilling arbejdspenge, og af større vægt til 1 Skippund, kun 3 skilling vejer- og 2 skilling arbejdspenge. For lang tid siden har udgiveren af dette blad påpeget nødvendigheden og nytten af en vejerbod på torvet. Men han erkender med fornøjelse, at udførelsen langt overtræffer i bekvemhed og god indretning den forestilling der lå til grund for hans indrykkelse.

(Politivennen nr. 376, 6. juli 1805, side 5986-5987) 

Gammeltorv og Nytorv. Caritas-springvandet stod der også før den store brand 1795 raserede Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Vimmelskaftet og Frederiksberggade fuldstændigt. De fleste af bygninger er opført umiddelbart efter branden, altså fra 1795. Så billedet må give et indtryk af hvordan Gammeltorv og Nytorv så ud på artiklens tid. Hvor præcis vejerboden stod, har jeg ingen ide om.

Redacteurens Anmærkning

Vægt og mønt på Politivennens tid

1 Lispund = 8 kg
1 Skippund = 160 kg

1 Rigsdaler Specie = 6 mark = 96 skilling
1 Mark Specie = 1/6 rigsdaler = 16 skilling
1 Skilling Specie = 1/96 rigsdaler

Der lå også en vejerbod på daværende Halmtorvet ud for Knapsteds Gaard. Sådan cirka der hvor Lurblæserne står i dag.

Bidrag til husligt Politi blandt Tyende på Landet

De ulyksalige følger af løsagtighed er utallige og uendelige. Derfor anser de der er bekymret for medmenneskers vel og ve vist nok at det ikke er uvigtigt at tænke på midler til at forebygge dem. Og naturligvis er det behageligt for den redelige husfader at anvende de midler til det der på en passende måde kan være i hans magt.

Et kendt ord siger: lejlighed gør tyve. Dette gælder vel ikke mindst i henseende til det sjette bud, end til det syvende. Blandt de ulykkelige lejligheder til nævnte last er vel formentlig en af de almindeligste pigens ærinder i karlenes kamre for at rede seng.

Det faldt mig derfor ind, da jeg for 7-8 år siden blev bosat på landet, om ikke det var godt at lade karlene selv rede deres senge. Men det var usædvanligt på den egn. Alligevel besluttede jeg at prøve det.

Ikke Aale i Århus Stift, men Østby i Frederikssund Kommune. Men mon ikke der under stråtagene er foregået et og andet mellem karle og piger her som den redelige husfader burde holde øje med?

Jeg var så heldig at få skikkelige folk. Det forekom dem vel noget besynderligt. Men ved at sige dem at det således var mit ønske for ikke at spilde pigernes tid med det (den egentlige hensigt nævnte jeg netop ikke, fordi den ville have forekommet dem endnu mere besynderlig), gik det an uden vanskeligheder. Det er nok siden sket, at en ny karl har sagt mig, at det ikke var skik andre steder, og at det var han ikke vant til. Dertil har jeg koldblodig og uden bebrejdelse svaret ham, at jeg anså det for en tjenendes sag at rette sig efter husets skik, og ikke husets efter enhver ny tjenendes. Den som ikke befandt sig tilfreds med det, den stod til at flytte til skiftedagen for tyende. 

Siden da har jeg ved fæste en ny karl gjort ham bekendt med denne vores hus' skik. Derved indgår han da selv at være tilfreds dermed. Og jeg har aldrig haft nogen ubehagelighed af det.

Men jeg vil vel tro, at der ville være opstået flere vanskeligheder, hvis det ikke var blevet indført fra den allerførste begyndelse af min bosættelse her.

Ved denne skik i et hus forebygges, foruden førstnævnte last, virkelig flere ubehageligheder: I en landlig husholdning har pigerne flere småsysler, især ved mælkeriet, der optager tiden, end karlene, der langt lettere finder de fornødne øjeblikke til at rede en seng, end en pige til at rede mange. Behageligt ville det især være for udslæt, urenlighed og andre mulige svagheders skyld, om man kunne overlade hver sin seng. Men det falder en begynder for kostbart. Så længe to benytter seng sammen, skiftes de til hver anden dag at rede den. 

Anledningerne og lejlighederne til splidagtigheder og sammenholden i stridende partier indbyrdes mellem folkene i en gård, og til overlæg om hemmelige råd, der intet dur, bliver måske også ved en sådan indretning noget færre.

E. N. Krarup
Præst i Aale, Aarhus Stift.

(Politivennen nr. 376, 6. juli 1805, side 5973-5976)

Redacteurens Anmærkning

De ti Bud

I Politivennens kredse hed det 6. bud Du må ikke bryde ægteskabet og det 7. bud Du må ikke stjæle.

Efterretning for vindskibelige Tyender

Dette blad har før omtalt det alt det som kastes bort her i byen som skarn, der dog kunne indbringe de, der ville samle på det en god skilling. Her bekendtgøres nu de priser, der i Kristiania betales af glashandler Liebe for glasskår:

For krystalglas 100 pund 2 rigsdaler
For kronglas 100 pund 1 rigsdaler
For grønt glas 100 pund 3 mark
For butellieglas 100 pund 24 skilling

Man opfordrer herved hr Liebe til at oplyse hvem der er kommissionær i København, eller enhver som der køber glasskår, til at bekendtgøre deres priser. 

(Politivennen nr. 375, 29. juni 1805, side 5960-5961)