Ønske i Frederiksberg Have.

Det var meget at ønske at vedkommende ville besørge de langt nedhængende grene afskåret af de træer som står for enderne af de oppe mod Frederiksberg Slot værende gange, da ikke alene de forbigåendes hatte meget let kan blive afkastet, men endog deres øjne er meget i fare ved at spadsere i disse ellers meget behagelige gange.

(Politivennen nr. 379, 27. juli 1805, side 6022) 

Anmodning til Vedkommende i Lyngby.

Ved en indgang til Lyngby kirkegård hænger et halsjern. Hvor upassende denne ting i flere henseender hænger der, behøves vel næppe at fremstilles. På de allerfleste steder i Danmark har man for længst bottaget dem. Nogle tilbageblevne har det lykkes dette blad at skaffe bort, og udgiveren håber at det ved vedkommendes bekendte tænkemåde også vil lykkes ham, deriblandt at tælle halsjern i Lyngby.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6014)

Stank ved Nørre Alle

(Efter indsendt)

En person, som den 18. i denne måned gik over Nørre Fælled i håb om at nyde frisk luft, mødte straks ved alleens begyndelse en yderst modbydelig rådden lugt. Uagtet stanken var næsten utålelig, kunne han dog ikke modstå driften til at opsøge denne pest-moders residens. Hvilket han ikke heller var nødt til at gå langt for at opdage. Straks ved alleens begyndelse på venstre side af samme var nemlig en frygtelig hule, hvori en utallig mængde, for størstedelen halv forrådnede levninger af dyr, lå utildækkede og udbredte en så skrækkelig stank, at han straks måtte forlade stedet. Uagtet han dog i følge sit studium, var temmelig vant til at indånde lugten af forrådnende legemer. Bekendt med den del af politivæsnet som angår sådan uorden, tør han sikkert håbe, at den ansvarlige på det kraftigste vil søge at dæmpe, og for fremtiden fjerne dette farlige onde.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6013-6014)

Forslag til Bestyrelsen af Rosenborghave.

(Efter indsendt.)

En del af bænkene i denne have er så lave at mænd af nogen højde ikke godt kan sidde på dem. For gamle personer er det især ubekvemt at sidde med opstående bøjede knæ.

Man ønskede at der altså foruden de nuværende bænke der for den største mængde spadserende er bekvemme, også sattes nogle højere bænke for de her omtalte personer.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6012-6013)

Om Retskrivning på Gadenavne og Skilte her i Byen

(Efter indsendt)

Politivennen har før omtalt skønskrivning på vores skilte og gadenavne. Men med lige så megen grund må man kritisere den skødesløse bogstavering, der ses på adskillige skilte her i byen. Og det kan man undre sig over, da læsning af trykte danske skrifter, hvori man dog bør formode at de fleste ord er rigtigt bogstaveret, er temmelig godt i gang blandt alle stænder. Og man tvivler ikke på, at der foruden det meget andet nyttige der læres i de prisværdige søndagsskoler, også der drives på retskrivning og rigtig bogstavering. Alligevel ser man endog på de nyeste skilte en særdeles dårlig bogstavering, der som oftest røber, at den skrives som det lyder i øret. Således ser man vid øl, i stedet for hvidt øl, og på et skilt nylig: Her klenges porcelin. Man ser indhugget i marmor: Rosenbor Quarteer og Borre-gade, og på et monument på kirkegården uden for Nørreport, der har kostet mange hundrede daler: Ægtefælde. Men ingen offentlig ting er så vanhelliget ved dårlige og urigtige indskrifter som gaden Sqvalder-gården. På hjørnet af Dybensgade står den benævnt: Squader-gaden. På hjørnet af Laksegade: Squaller-garden, og på hjørnet af Hummergade: Svalergaarden. Og alle steder med bogstaver der overhovedet ikke kan betegnes som skønskrift.

Man kunne nævne endnu flere urigtige indskrifter, der ses på de allerfleste skilte. Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade, vanhelliges ved en urigtig bogstavering, Fariquer i stedet for Fabriqueur.

Salig P. C. Abildgaards Gravsted på Assistenskirkegaarden er et  fremragende eksempel på hvordan retstavning og beskrivelse skal gøres.

De ord, der indhugges i monumenter, burde dog for sikkerheds skyld efterses før de forevigedes, af en nogenlunde sprogkyndig. Det er så flovt at støde på et fejlstavet ord i en indskrift, der ellers er højtravende. Ligeså burde det som på skilte og andre offentlige underretninger skal fremstilles og berettes publikum, fremsættes rigtig bogstaveret. Det er så smukt, at man forstår sit modersmål rigtigt.

Disse foreløbige anmærkninger over retskrivningen i offentlige bekendtgørelser, vil tid efter anden end mere forøges. Bidrag dertil vil vist nok ingenlunde mangle. Med skæve og brogede bogstaver ser man meget ofte en mand vil have noget bekendtgjort på et skilt, som ingen kan bogstavere sig frem i, og hvor man omsider er nødsaget til at sige til sig selv: Gud ved hvad det er, denne mand har villet sige de forbipasserede.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6009-6012) 

Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade (nr. 13), vanhelliges ved en urigtig bogstavering, "Fariquer" i stedet for "Fabriqueur". Heldigvis for Politivennens skribent ser det ud til at Mulberry og Hotel Chocolat har rettet op på det: Hotel Chocolat - det er vel godkendt?

Redacteurens Anmærkning

Comstabili i Østergade

Der er formentlig tale om konditor Louis Comstabili, som på det tidspunkt ejede matrikel nr. 13 (nuværende Østergade 13, lædervareforretningen Mulberry og Hotel Chocolat). Huset står der endnu, men er ombygget senere.