Om Holmens Kirke

(Efter tilsendt).

Holberg har allerede for så lang tid siden i et af sine skæmtedigte anført som en umulighed: "At før skal Holmens klokke med andre byens klokker lige gå". Men da det vel næppe er for at lade vores forevigede landsmænd beholde ret at denne kirkes urværk endnu i vores tid som oftest er i det mindste en halv time før eller efter de andre kirkers, så kunne det vel nu være tid til at afvænne det med en uorden hvorved det næsten i et århundrede har udmærket sig.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6091)

Om Vejene til Frederiksberg

(Efter indsendt)

For spadserende til og Frederiksberg er det en bekvemmelighed at kunne undgå den stinkende og trættende Vesterbro ved at benytte sig af Gammel Kongevej. Men for derfra at komme til Alleen, må man passere et stykke vej, som er belagt med spidse og slet nedstampede sten. Vel er ved siden af dette stykke til dels en smal, og som oftest smudsig jordvej, men denne benyttes hele tiden af vogne, så de gående må tage til takke med stenvejen, hvilket kuskene finder så slet, at de gerne vil skåne deres heste for den. 

Anmelderen tror at der med ubetydelige bekostning kunne gøres en bekvemmere passage både for kørende og gående. Måske det også var at håbe, at vedkommende ville lade denne hovedstadens betydeligste spadseregang forskønne ved over Trommesalen at lade anlægge en sådan alle for fodgængere, som der allerede er fra porten til accisseboden, og på Gammel Kongevej, hvor måske pladsen ikke tillod at afsondre vej for gående, at plante træer som engang med tiden kunne give skygge.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6089-6091)

Nutidens mennesker vil have meget svært  ved at genkende beskrivelsen fra artiklen. Her et kig ned ad Vesterbrogade mod Rådhuspladsen, se tårnet i baggrunden, som markerer hvad der på Politivennens tid var Vesterport. Vejen er i den grad blevet mere fremkommelig ... eller hvad?

Redacteurens Anmærkning

På et kort fra Stadsarkivets base fra 1741 kan man se at Gammel Kongevej og Frederiksberg er forbundet ved Værnedamsvej. Det er formentlig denne vej som er omtalt i artiklen. Om Gammel Kongevej skrev Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 60, 9. maj 1807, spalte 953.

Forsinkelse ved Nyhavns Færgestæd.

For nogen tid siden havde jeg og en anden et ærinde til Toldboden. Jeg kom til færgestedet på Christianshavn hvor min bopæl er, og bad om at blive sat til Toldboden. Mig blev svaret at sådant ikke kunne ske, men at vi kunne blive sat til Nyhavn hvortil vi resolverede os. Vi kom til Nyhavn, gik vores ærinde til Toldboden, kom tilbage igen for at lade os igen oversætte til vort hjem, men vi måtte vente 19 minutter før der kom en båd fra den modsatte side. Ved vor ankomst tilbage til Christianshavn, fandtes mange både, men ingen i Nyhavn. Undertegnede har derfor årsag til at påtale denne uorden som ved den lejlighed forårsages, og beder derfor vedkommende at befale færgekarlene at iagttage færgeplakaten som befaler at besørge enhver til sit bestemmelsessted mod betaling.

Christensen
Skomagermester. Store Kongensgade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6087-6088

Farlighed mellem Lundehuset og Vibenshus

Hvor farlig landevejen er for kørende på den ny anlagte vej mellem Lundehuset og Vibenshus, var jeg og andre øjenvidner til i søndags aften den 18. august kl. 9½ slet. En wienervogn, i mørke og uden at kunne se eller kende vejen, ja ved jævn kørsel, væltede ned i den hule vej. En gammel mand, en frugtsommelige kone, hvis ubehagelige følger man endnu lever i uvished om, og en flok små børn, undgik dog ved den højestes bestyrelse et værre onde og kom så vidt uskadt derfra. 

Men for at forebygge flere sådanne indtræffende ubehageligheder, hvorved enkelte personer, om ikke hele familier kunne blive ulykkelige, anmodes den høje vejkommission eller hvem andre der forestår overopsynet dermed, enten ved oplysning af fornødne lygter, eller også ved et foresat rækværk at få samme oplyst og forbedret til sikkerhed for enhver. Undertegnede er overbevist om de ansvarliges snarest gode foranstaltning derfor.

M. Cortzen
Nyhavn nr. 35-37

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6086-6087)

Nørre Fælled 1835. Den har nok ikke set så meget forskellig ud på Politivennens tid. I horisonten kan man over hestene skimte nogle kendetegn fra København: Møllerne på volden, Frelser Kirke på Christianshavn, Rundetårn og yderst til højre Frue Kirke. (Akvarel af H. G. F. Holm. Før og Nu 1919)

Redacteurens Anmærkning

Lundehus og Store Vibenshus

På et kort fra 1744 (Stadsarkivet) kan man se at Lundehus ligger ved Emdrup Søs sydøstlige hjørne. Store Vibenshus syd for ved det der i dag er Vibenshus Rundel. Den omtalte nyanlagte vej må altså svare til hvad der i dag er Lyngbyvejen.

Farlighed ved Rækværkerne på vore Broer

(Efter indsendt)

Først i denne uge faldt et omtrent 8 år gammelt barn ved at glide med foden ud mellem jernstængerne på midten af den såkaldte stenbro på Christianshavn. Der var ingen båd til stede. Og hun var uvægerligt druknet, hvis ikke en rask lille matrosdreng på omkring 12 år, havde sprunget ud og reddet hende med fare for sit eget liv, da hun allerede lå bevidstløs på bunden. Indsenderen heraf håber, at denne strålende dreng får belønning af vedkommende, som uddeler præmier for sådanne handlinger, Lige så sikkert håber han at det bevæger den eller de som er betroet opsyn over broerne i almindelighed, til at forsyne de jernrækværker der er på samme, med tværstænger, som gør et lignende tilfælde umuligt for fremtiden. 

Udateret billede fra tidsskriftet Før og Nu, 1915, Ovengaden Ovenvandet fra Børnehusbroen til Snorrebroen. Måske var det sådan en stenbro med tilhørende dårlige rækværk der her er tale om.

På de såkaldte vindebroer er foruden det omtalte farlige rækværk endnu en farlighed. Der er nemlig en åbning i midten mellem begge klappens rækværker. Den sluttes ved en krog, der befæster disse, men efter skibe er sejlet under er trængselen i almindelighed så stor, at de først længe efter kan befæstes af vægteren, og let kan et voksent menneske og endnu mere et barn skubbes herud og ned i den stride strøm, hvor redning er vanskelig, hvis ikke umulig. Man tror at jernrækværkerne på brofløjene kunne være således afpassede, at når broen var nede, skulle de slutte samme ligesom fløjene selv.

(Politivennen nr. 382, 17.august 1805, side 6076-6078)