15 februar 2015

Opfordring til Hr. Frey, Kompagnie-Chirurgus ved Kongens Regiment i Helsingøer.

Da De i Politivennen nr. 427 har klaget over at De den 22. juni i Kronborg Alle skal være overfaldet af en færgemands søn, men da De ikke har villet nævne denne, så kan såvel den uskyldige som skyldige blive mistænkt, hvilket enhver ærekær, er han endog kun færgemands søn, ikke vil mistænkes for, hvorfor vi undertegnede på egne og øvrige medbrødres eller færgemænds sønners vegne, opfordrer Dem ti lige så offentlig som De har anbragt Deres klage og angivet en færgemands søn, at opgive sammes navn og så fremt dette ikke sker, må vi anse Deres beskyldning for usandfærdig, måske anbragt for at kaste en skygge på færgemænds sønner, og da affordrer Dem sådant for domstolen der står lige såvel åben for os som enhver anden dansk undersåt.

Helsingør den 2. juli 1806.

F. Friderichsen. J. Hartvig. Johannes Bagge. H. Frideriksen. A. Møller.

(Politivennen nr. 428, 5. juli 1806, side 6808-6809)

Aftentorvet i Adelgade.

Siden den tid man ophørte med at lade patruljer om aftenen gå gennem udenden af Adelgade for at hindre det stygge torvevæsen samme sted, er denne uorden således tiltaget at de der bor i den ende af gaden, især husværte, inderligt længes efter en forandring i det og håber det.

Man tror at det ikke kan nægtes at denne omsætning som finder sted til at blive let af med stjølne varer, fremmer derved det desuden nok drevne tyveri og rapseri.

De gående lider forhindring og ofte grov tiltale, ikke just ene af de handlende, men af meget pak der uden enten at sælge eller købe, blot søger markedet for at have løjer.

Det er ikke længe siden at en karet som kom kørende, måtte standse og kusken tåle at to karle to fat ved tømmen og således førte ham fod for fod igennem.

Under påskud af at få byttet penge eller ved lus se på det falbudte, ser alle de som holder bod eller åbner døre, undertiden en hel hoben pak løbe ind som erbåde ubehageligt og farligt.

(Politivennen nr. 427, 28. juni 1806, side 6794-6796)

Advarsel til en usædelig.

Aftenen den 22. juni blev i Kronborg Alle et menneske som gik i forretninger på Kronborg Slot, overfaldet af en færgemands søn. Da man ikke skulle tro at blandt Helsingørs færgefolk kunne opholde sig sådanne folk som overfalder nogen uden at have nogen årsag til det, så advares herved samme at tage sig i agt en anden gang da i fald dette skulle passere igen, han da vil komme til bedre ansvar da man for denne gang ikke vil forårsage ham den skam at bekendtgøre hans navn.

Helsingør den 23. juni 1806

Frey
Kompagnikirurg ved Kongens Regiment, boende på Kronborg Slot.

(Politivennen nr. 427, 28. juni 1806, side 6794)

Til Hr. Chiariny.

(Efter indsendt).

Den af Dem brugte skik at nægte udgangsbilletter til deres vauxhall foreslår man Dem til publikums bekvemmelighed at forandre. Den er både urimelig og foranlediger de ubehageligste optrin. Når Kongens Teater selv giver udgangsbilletter, så tror man at De vil finde eksemplet følgeværdigt. De vil tillige derved jævne en stor misfornøjelse som denne skik og Deres fransktalende folks opførsel i anledning af samme har opvakt hos flere af dem der har gjort Deres vauxhall den ære at besøge det. 

(Politivennen nr. 427, 28. juni 1806, side 6792)

14 februar 2015

Uorden

Kunne de personer, hvis fag det er at rengøre og feje i kirkerne før gudstjenesten, ikke tillige påbydes at smøre med noget olie jernhængslerne på indgangsdørene til kirken. Det var særdeles ubehageligt og forstyrrende for andagten søndag den 15. juni at høre i Holmens Kirke hvordan hængslerne på døren ved indgangen under orglet gav en skærende lyd fra sig. Dens toner modulerede til kvinten, og nogle gange fristedes man til at tro, at man afprøvede toner på orgelet.

(Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6782-6783)

Jernhængslerne på kirkedøren til Holmens Kirke giver en skærende lyd fra sig, modulerende til kvinten.