Sjoverstime og Billetprangen ved Hoftheatret.

(Efter indsendt)

Man bemærkede med fornøjelse den iver hvormed kontrolløren der er til stede ved billetkontoret ved Hofteatret, søndag den 16. dennes forsøgte at forebygge trangen og alarm af sjoverne. Og han fortjener publikums tak fordi han jog den skare af prangere ned. De samme personer man sædvanligvis ser prange med billetter som følgelig ikke skete nogen uret. Kun skade denne frist varede så kort. For så snart kontrolløren var gået bort, listede de sig tilbage igen. Nu stod man da atter i dette ubehagelige selskab som man vel måtte forlade og hellere igen søge sin billet på anden hånd.

Man ønskede derfor at kontrolløren forblev på den side af døren hvorfra man går ind til billetkontoret da publikum så kunne håbe at blive befriet for disse mennesker der ikke som bud, endnu mindre til personlig brug, tager billetter. For de opkøber dem i dusinvis, men blot for at prange med.

Underofficeren der med to mand var posteret uden for døren, holdt dem vel nogenlunde fra at trænge, men en sværm af sjovere var der dog.

Flere havde set disse personer komme ud med næverne fulde af billetter, sølge med halvt til hel 100 % fordel, og derpå trænge ind op ny. Men at drive sådan øger med billetterne, og således fordyre adgangen til en offentlig indretning, hvor der er sat en bestemt pris, er sandelig dog til åbenbare fornærmelse for publikum. Man må så meget mere ønske sjoverne bort fra Hofteatret som antallet af de pladser der ikke er abonnerede, ikke er flere end at de kan opkøbe de fleste billetter, og da står de i deres magt at stemme prisen til hvad de vil. Man hører alle forlange lige meget. Og at det har været tilfældet med Hofteatrets pladsloge- og parterrebilletter at de fleste har været opkøbte af sjovere, kan man overbevises om deraf at der næsten hver søndag en 1 højst 3/4 time efter kl. 11 har været flere tilbage af disse billetter, og i denne tid har sjoverne trængt så stærkt at det ikke vel har været muligt for andre at komme ind.

(Politivennen nr. 448, 22. november 1806, side 7119-7121)

Endnu et Ønske i Børstiden.

(Efter indsendt)

Til den anke som den sidste Politiven indeholder om de uvedkommendes bortvisning fra Børsen og auktionsbordene, bør med rimelighed tilføjes det ønske at de herrer købmænd og mæglere som finder interesse ved at lade deres kontorers yngre overvære auktionerne for blot at notere priserne, gav disse den advarsel næst at opføre sig roligt, at afholde sig fra at betage sæderne ved bordene. For disse står dog nok egentlig for liebhaverne og ikke for disse ynglinge. Nu derimod ses der som på parterret, at de unge ben hviles mens de gamle står, og hvorfor? Fordi de unge har tid nok til at tage bænkene i tide, og derimod for lidt fornuft til at besidde den beskedenhed der klæder ungdom så vel.

(Politivennen nr. 447, 15. november 1806, side 7114-7115)

En Tanke ved at see Flaget hejst paa Runde Taarn.

(Efter indsendt).

Man studser ved at se et kongeligt observatorium eller observatoriet ved det kongelige universitet blot at føre det danske handelsflag og ikke det danske kongeflag.

For synets skyld kan denne som det synes anmelderen, upassende beskedenhed eller ydmyghed ikke finde sted, for det splittede ses ligeså godt og hastigt som det hele.

Enhver sejlmager udhænger et kongeflag. Enhver gæstgiver hejser kongeflag. Gøgleren selv sætter ikke et helt flag for sin bod, hvis har har et splittet. Koffardimanden selv ønsker blot at turde føre kongeflag, og gør det når og hvor han tør. Det ville derfor ikke findes underligt at man ønskede at også på Rundetårn må vaje det splittede, eller det egentlige nationalfag. Denne forandring synes så meget mere passende som vor største danske konges navn står så tydeligt på tårnet.

(Politivennen nr. 447, 15. november 1806, side 7112-7113)

Forslag til Bedste for Forstædernes Beboere

(Efter indsendt)

Københavns forstæder vokser stadig. Den største af dem, Vesterbro, står vist nok ikke tilbage for vore købstæder af middelstørrelse (det skulle da lige være fordi den ingen kirke har. Et savn den dog ikke endnu har skreget over, om man end ikke med rette kunne antage de fleste denne forstads beboeres id for modfoderi af kirkegang, for at bruge et Rothes udtryk). Og desto mere synes det rimeligt at sørge også noget for disse forstæders beboeres tarv.

Del af forstaden Vesterbro, Vesterbro Apotek. (Før og Nu 1919). Bebyggelsen var koncentreret vest for Skydebanen. Og da stranden gik langs nuværende Sønder Boulevard, var området ganske idyllisk. 

For blot at nævne en mangel, må det være ubehageligt for disse udenports københavnere, at de ikke alene ikke kan få de periodiske blade, der omhandler deres indenvolds medborgeres æstetiske, dramatiske, moralske, politivæsenske tarv før lang tid efter at de er læst inde i byen. Men at endog de udenbys nyheder, der ikke kan komme ind ad portene, uden at passere dem, først skal være kendt længe inde i byen, før de kan læses i forstæderne.

Man foreslår derfor til det Kongelige Generalpostamts bedste bedømmelse, at den træffer den indretning ved fodposten, at de indbyggere i Københavns forstæder der holder uge- eller dagblade i København, af hvad navn være kan, fra Tilskueren af til Addresseavisen begge indberegnede, måtte få disse besørget til sig med fodpostens bud, efter at bestilling var gjort og modtaget på kontoret imod en passende betaling. Ligesom den måde som aviser og andre periodiske blade som går til provinserne, bestilles hos, og forsendes af generalpostamtet.

Det synes anmelderen tydeligt at der ville være tre nyttige følger. a) Forstædernes indbyggere får afhjulpet et savn der er ikke så ubetydeligt, som det kan synes ved første øjekast. Det er altid vigtigt at få fx Addresseavisen så tidligt som muligt. Det indser enhver da ellers de fleste oplysninger er opsnappede inden man når kontoret. At have andre æstetiske eller politiske blade så våde fra pressen som muligt, er heller ikke uvigtigt for de få der virkelig søger åndelige føde. Og endnu mere for den store hob, der blot ønsker at anses for at søge dem, og hvem det altså er magtpåliggende at kunne vise på alle offentlige forsamlingssteder at de har hvæsset deres snakketøj på øjeblikkets allernyeste emner.

b) For udgiverne af de periodiske blade blev en sådan indretning vel ganske kærkommen, da den højst sandsynligt skaffede dem holdere i personer der nu ikke var det, fordi tingene, som man siger, er mugne før de fås. Og at holde bud til at ombringe et enkelt blad i forstæderne vil ikke kunne betale sig.

c) Endelig tør man tro at den foreslåede indretning ville give en øget indtægt for den så nyttige fodpost, og at den i så henseende ville tildrage sig vedkommendes kyndigere drøftelse.

(Politivennen nr. 447, 15. november 1806, side 7106-7109)

Redacteurens Anmærkning

Rothe

Det er lidt usikkert hvem denne Rothe er. Slægten er omfattende. To gode bud er landsdommer Casper Peter Rothe (1724-1784) som udgav et par bøger som kan være skribenten bekendt. Eller filosoffen Tyge Jesper Rothe (1731-1795). Valdemar Henrik Rothe (1777-1857) var kapellan (1822-1830),  senere sognepræst (1830-1857) ved Trinitatis Kirke Ifølge WikiSource en omdiskuteret præst, men han var i udlandet 1801-1807.

Vesterbro Apotek blev oprettet 1795. Billedet viser apoteket (1802 eller 1805), som var indrettet der 1795 af apoteker Johan Gottlieb Blau. Det eksisterer ikke længere. Apoteket flyttede over på den anden side af vejen og Blau åbnede Gammeltorv Apotek ved siden af Domhuset, i dag hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv. Vesterbro Apoteks hovedbygning på Vesterbrogade 72 er opført 1853 og fredet. Det husede 1938-75 Havemanns Magasin. 1975- Føtex.

Et Ønske i Anledning af Børsen.

(Efter indsendt).

Det er meget ubehageligt om middagen på den tid at købmændene og andre handlende forsamler sig på Børsen, at se mennesker der som slet intet har at bestille der. Således kan man hver dag træffe et par stykker der opvækker afsky, ja væmmelse, hos dem der egentlig kommer der for at afgøre deres ting. - Deres pjaltede klæder, ukæmmede hår, lange skæg og bestandige skubben over ubehagelige gæster som plager dem - er en sand vederstyggelighed. De er endog så næsvise at trænge sig lige op til auktionsbordet og forhindre dem der vil købe noget, adgang dertil. - Mon den indretning ikke kunne træffes at vægterne der står ved døren, forbyder sådanne mennesker at gå ind på Børsen på den tid at købmændene forsamler sig, nemlig fra kl. 12 til kl. 3? - Eller om de får et sådant menneske ind, da straks jage ham ud?

(Politivennen nr. 446, 8. november 1806, side 7091-7092)