15 marts 2015

En meget slem Drengeuorden i Kjøbenhavn.

(Efter tilsendt)
På Skidentorvet kan man næsten hver eftermiddag se en stor klynge drenge, store og små, som er ivrigt beskæftigede med det såkaldte partispil. Hvorledes det kan være muligt, er ikke at begribe. Men sandt er det at der ikke skorter på penge hos dem, ja de lykkeligere går undertiden af spillet med 1 dalers gevinst. Man kan ved denne lejlighed ikke afholde sig fra at beklage at forældre og foresatte er så uforsigtige eller tankeløse i at lade de dem betroede unge have penge at skalte med, og endnu mere at de kan være så lidt bekymrede om hvad de foretager sig når de er hjemmefra. Den sidste skødesløshed må det tilskrives at man så ofte må være vidne til drengedagdriveri og drengestreger på vores gader, og den første bidrager til mange sørgelige følger, frister til spil, og side ofte til utroskab og tyveri, med flere laster.

Ved denne lejlighed an man ikke tilbageholde det ønske at enhver husfader i nærheden af hvis bolig disse opvoksende dagdrivere vælger deres boldgade, straks vil opgive det til politiet som det sikreste middel til at kvæle dette uvæsen.

(Politivennen nr. 477,  [13. juni] 1807, s.7585-7586)


Skidentorvet. Der er kun stedet tilbage. Volden, husene og alt andet fra Politivennens tid er væk. Partispil var en form for billard. Oprindeligt var det et overklassespil, men var siden 1600-tallet blevet en almindelig forlystelse, dog mest på værtshusene.  Foto Erik Nicolaisen Høy, 2015.

11 marts 2015

Nye Bevæggrunde til at ønske Kbhvn en kgl. ansat Indskriver.

På Assistenskirkegården læses, blandt andre, følgende 2 kuriøse gravskrifter:

Herunder hviler
Støvet aff min salig Mann Niels Klemsen Baadsman hvis lives lys blev tænt Ac. 1765 den 5 April og slukkedes 2 Jan 1803 i hans Alders 38 Aar! hviil sanft du gode Man, Der du im Grave Schlimmer og nu ist ikke mehr Paa stolte Bølger Schwimmer, da Du saa mange Aar Din Tid Til Gud har Bragt, So ønsker jeg nu Dig En salig Rolig Nat.

* * *

Her
under hviiler Dynes Dynesen
Knegt ved Bryggeriet
Fød den 16 Julii 1778
Død ....

Wor Levetid i Werden her os ingen har fortalt
Dynes Hansen et Exempel var som udi Karret faldt
Den Smerte han da følte og maatte hold ud
Om 24 Timer. - Forløsning kom fra Gud.

I anledning af foranstående elendige tøj som således offentlig hensat vist ikke gør nogen ære, var det vel ike noget urimeligt ønske at der måtte træffes den foranstaltning at ingen sprogfejl indeholdende gravskrifter sattes til skue.

(Politivennen nr. 476,  6. juni 1807, s.7570-7571)

Bekjendtgjørelse.

2) I en tid af 14 dage omtrent er det bemærket at gefrejderne når de marcherer med skildvagter, ikke mere bærer geværet fældet, men opret. For denne guvernementets afskaffelse af en skik hvorimod på menneskehedens vegne ofte forgæves har været fivet forestilling i dette blad, vil det høste enhver god medborgers inderlige tak. - Ved denne anledning tør dette blad atter ytre det ønske at skildvagterne her i staden måtte sættes ude af stand til ved bajonetten fra det over skulderen liggende gevær, imod deres vilje at give lejlighed for gående enten i mørke eller fuldskab eller uagtsomhed at rende øjet eller ansigtet derpå. Den nylig således indtrufne ulykke der berøvede en agtet medborger sit øje, var med-talsmand for dette ønske! - Dersom det ikke var muligt at skildvagten kunne være uden påsat bajonet, hvilket man dog tror, kunne det måske være godt om han beordredes aldrig at lægge geværet over skulderen, men enten bære det skuldret, eller i armen, eller som jægerne. - Et andet forslag er at noget uskarpt kunne påsættes bajonetspidsen. - Det allerbedste var dog at bajonetten slet ikke var på. For da kunne skildvagten uden nogens fare meget gerne nyde den lettelse at kunne kaste geværet på skulderen.

(Politivennen nr. 474,  23. maj 1807, s.7540-7541)

Uordener.

7) I tugthusporten er i et hus på højre side når man kommer fra Gråbrødreplads en uforskammet laps som finder en usigelig godtelse i uophørligt at ringe på andre beboeres døre og derved forstyrre husfreden. Man advarer ham om at han er kendt og at hans navn skal offentliggøres hvis han fremturer i sine drengestreger.

(Politivennen nr. 473,  16. maj 1807, s.7509)

Advarsel til Gaaende i Gottersgade.

(Efter indsendt).

Onsdag kl. 12 blev en forbigående slået til skamme af en for en karet med fraslagne skagler stående hest uden for hyrekusken i Gothersgade. Til lykke for den uheldige traf slaget det tykke af låret og ikke ansigtet eller siden da døden eller havde været uundgåeligt. Det er ønskeligt om dette endda så godt afløbne ulykkestilfælde måtte have den indflydelse at hyrekusken blev tvunget til at holde inde i gården med sådanne balstyriske dyr der let kunne forårsage menneskers død eller det som nok er værre, lemlæstelse for livstid.

(Politivennen nr. 471,  2. maj 1807, s.7492)