11 marts 2015

Bekjendtgjørelse.

2) I en tid af 14 dage omtrent er det bemærket at gefrejderne når de marcherer med skildvagter, ikke mere bærer geværet fældet, men opret. For denne guvernementets afskaffelse af en skik hvorimod på menneskehedens vegne ofte forgæves har været fivet forestilling i dette blad, vil det høste enhver god medborgers inderlige tak. - Ved denne anledning tør dette blad atter ytre det ønske at skildvagterne her i staden måtte sættes ude af stand til ved bajonetten fra det over skulderen liggende gevær, imod deres vilje at give lejlighed for gående enten i mørke eller fuldskab eller uagtsomhed at rende øjet eller ansigtet derpå. Den nylig således indtrufne ulykke der berøvede en agtet medborger sit øje, var med-talsmand for dette ønske! - Dersom det ikke var muligt at skildvagten kunne være uden påsat bajonet, hvilket man dog tror, kunne det måske være godt om han beordredes aldrig at lægge geværet over skulderen, men enten bære det skuldret, eller i armen, eller som jægerne. - Et andet forslag er at noget uskarpt kunne påsættes bajonetspidsen. - Det allerbedste var dog at bajonetten slet ikke var på. For da kunne skildvagten uden nogens fare meget gerne nyde den lettelse at kunne kaste geværet på skulderen.

(Politivennen nr. 474,  23. maj 1807, s.7540-7541)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar