Ønske paa og ved Tømmerpladserne.

(Efter indsendt)

Det var at ønske at de underofficerer som har vagt ved tømmerpladsen, herefter måtte blive beordret at lade den posthavende soldat ved vagten, advare folk om at de ikke gik ind til tømmerpladsen når det var imod den tid om aftenen at der skal lukkes, da efterfølgende indtraf mandag den 15. juni forleden:

Om aftenen henimod k. 9 kom anmelderen m. fl. forbi nævnte vagt for at gå igennem tømmerpladsen og ind ad Vesterport. Men måtte da porten ind til tømmerpladsen fra Enighedsværn af var lukket, gå tilbage. Og i det mellemrum var porten ved vagten også blevet lukket, hvorpå underofficeren blev spurgt hvorfor han ikke ved skildvagten havde advaret de spadserende før de gik ind på tømmerpladsen, at porten ved vagten noget efter blev lukket (så meget mere da han efter eget udsagn vidste at porten på den anden side ved Enighedsværn blev lukket kl. 8), men svarede at han ikke var beordret til det. 

Nu var spørgsmålet hvorledes man skal komme ud. Man anmodede derfor underofficeren om at han ville gøre anstalt til at man kunne blive sat over vandet af en båd som lå der. Men det kunne ikke gå an, og desuden var samme låst. Derpå blev han anmodet om at sende bud til Vesterports vagt efter nøglerne som han da også gjorde, men imidlertid at en af de de vagthavende var efter nøglerne, kom en af vægterne på tømmerpladsen og sagde at han havde løsnet sine hunde, hvilke også kom gøende oppe på vejen. Men da vægteren havde fået drikkepenge, afværgede han dog at de ikke kom nærmere, hvilket ellers kunne have haft skrækkelige følger.

Anmelderen mener derfor at ved en klokkes anbringelse for at lade ringe ved portens lukning, eller også som førommeldt ved at lade skildvagten underrette spadserende som går derigennem, på hvad tid porten lukkes, ville sådanne ubehageligheder forhindres.

*   *  *

Udgiveren tror at lignende hændelser bedst forebygges ved hos begge udgange af tømmerpladsen at lade ophænge et malet bræt ved efterretning om lukketiden.

(Politivennen nr. 478,  [20. juni] 1807, s.7599-7602)

Kort fra 1858 som viser tømmerpladsens placering, ca. midt i billedet. Umiddelbart syd for Tivoli. Tømmerpladsen lå oprindelig ved Amalienborg Slotshave. Men pga faren for brand blev stranden ved Dronningens Enghave udenfor Rysensteens Bastion udfyldt indtil 1765, hvorefter tømmerpladsen flyttede derud.

En meget slem Drengeuorden i Kjøbenhavn.

(Efter tilsendt)

På Skidentorvet kan man næsten hver eftermiddag se en stor klynge drenge, store og små, som er ivrigt beskæftigede med det såkaldte partispil. Hvorledes det kan være muligt, er ikke at begribe. Men sandt er det at der ikke skorter på penge hos dem, ja de lykkeligere går undertiden af spillet med 1 dalers gevinst. Man kan ved denne lejlighed ikke afholde sig fra at beklage at forældre og foresatte er så uforsigtige eller tankeløse i at lade de dem betroede unge have penge at skalte med, og endnu mere at de kan være så lidt bekymrede om hvad de foretager sig når de er hjemmefra. Den sidste skødesløshed må det tilskrives at man så ofte må være vidne til drengedagdriveri og drengestreger på vores gader, og den første bidrager til mange sørgelige følger, frister til spil, og side ofte til utroskab og tyveri, med flere laster.

Ved denne lejlighed an man ikke tilbageholde det ønske at enhver husfader i nærheden af hvis bolig disse opvoksende dagdrivere vælger deres boldgade, straks vil opgive det til politiet som det sikreste middel til at kvæle dette uvæsen.

(Politivennen nr. 477,  [13. juni] 1807, s.7585-7586)

Skidentorvet. Der er kun stedet tilbage. Volden, husene og alt andet fra Politivennens tid er væk. Partispil var en form for billard. Oprindeligt var det et overklassespil, men var siden 1600-tallet blevet en almindelig forlystelse, dog mest på værtshusene.  Foto Erik Nicolaisen Høy, 2015.

Nye Bevæggrunde til at ønske Kbhvn en kgl. ansat Indskriver.

På Assistenskirkegården læses, blandt andre, følgende 2 kuriøse gravskrifter:

Herunder hviler
Støvet aff min salig Mann Niels Klemsen Baadsman hvis lives lys blev tænt Ac. 1765 den 5 April og slukkedes 2 Jan 1803 i hans Alders 38 Aar! hviil sanft du gode Man, Der du im Grave Schlimmer og nu ist ikke mehr Paa stolte Bølger Schwimmer, da Du saa mange Aar Din Tid Til Gud har Bragt, So ønsker jeg nu Dig En salig Rolig Nat.

* * *

Her
under hviiler Dynes Dynesen
Knegt ved Bryggeriet
Fød den 16 Julii 1778
Død ....

Wor Levetid i Werden her os ingen har fortalt
Dynes Hansen et Exempel var som udi Karret faldt
Den Smerte han da følte og maatte hold ud
Om 24 Timer. - Forløsning kom fra Gud.

I anledning af foranstående elendige tøj som således offentlig hensat vist ikke gør nogen ære, var det vel ike noget urimeligt ønske at der måtte træffes den foranstaltning at ingen sprogfejl indeholdende gravskrifter sattes til skue.

(Politivennen nr. 476,  6. juni 1807, s.7570-7571)

Bekjendtgjørelse.

2) I en tid af 14 dage omtrent er det bemærket at gefrejderne når de marcherer med skildvagter, ikke mere bærer geværet fældet, men opret. For denne guvernementets afskaffelse af en skik hvorimod på menneskehedens vegne ofte forgæves har været fivet forestilling i dette blad, vil det høste enhver god medborgers inderlige tak. - Ved denne anledning tør dette blad atter ytre det ønske at skildvagterne her i staden måtte sættes ude af stand til ved bajonetten fra det over skulderen liggende gevær, imod deres vilje at give lejlighed for gående enten i mørke eller fuldskab eller uagtsomhed at rende øjet eller ansigtet derpå. Den nylig således indtrufne ulykke der berøvede en agtet medborger sit øje, var med-talsmand for dette ønske! - Dersom det ikke var muligt at skildvagten kunne være uden påsat bajonet, hvilket man dog tror, kunne det måske være godt om han beordredes aldrig at lægge geværet over skulderen, men enten bære det skuldret, eller i armen, eller som jægerne. - Et andet forslag er at noget uskarpt kunne påsættes bajonetspidsen. - Det allerbedste var dog at bajonetten slet ikke var på. For da kunne skildvagten uden nogens fare meget gerne nyde den lettelse at kunne kaste geværet på skulderen.

(Politivennen nr. 474,  23. maj 1807, s.7540-7541)

Uordener.

7) I tugthusporten er i et hus på højre side når man kommer fra Gråbrødreplads en uforskammet laps som finder en usigelig godtelse i uophørligt at ringe på andre beboeres døre og derved forstyrre husfreden. Man advarer ham om at han er kendt og at hans navn skal offentliggøres hvis han fremturer i sine drengestreger.

(Politivennen nr. 473,  16. maj 1807, s.7509)