Uorden i Springgade, på Trinitatis Kirkegårdsgang og i Nabolaget

(Efter indsendt)

På de seneste er det hændt for adskillige personer, embedsmænd, aldrende fruentimmer og andre at de bliver mødt uforskammet af skoledrenge på de ovenfor nævnte steder. De mest agtværdige mænd har man set overkastet med skarn, lige uden for kirkedøren i Rundekirkegårdsgang. Anstændige fruentimmer er blevet puffet, skubbet, begloet, udgrint, og udskældt af disse uforskammede knægte. Det er et dårligt vidnesbyrd om den sædelære deres lærere indprenter dem og om den skoletugt de holder at se at så unge mennesker allerede er så ubændige, ubeskedne og uforskammede.

Ved Rundekirkegårdsgang er anstændige fruentimmer blevet puffet, skubbet, begloet, udgrint og udskældt af uforskammede knægte.

Man foreslår derfor enhver skolelærer der tror muligt at grupper af hans skoles drenge kunne findes i Rundekirkegang og i Pilestræde, engang imellem at patruljere på passede tider på disse steder. Og siden alvorligt straffe dem som han finder på nogen måde skyldig i ovenstående lumpenhed og usædelighed.

(Politivennen nr. 505, 2. januar 1808, s. 8126-8127)

Spørgsmål eller ønske

(Efter indsendt)

Dersom der før skulle være udstedt noget kongeligt reglement for danske kaperkaptajners uniform, ønskedes dette offentlig bekendtgjort. Hvis ikke det findes, så at et sådant måtte allernådigst bestemmes og bekendtgøres. Engelsk og franske kaperkaptajner bærer endog epauletter og pordepe.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8111)

Ønske, at Vesterport maatte noget længere staae aaben.

(Efter indsendt.)

Indsenderen der selv bor udenfor byen, håber at det af høje vedkommende tillades ham at fremsætte det uforgribelige ønske at Vesterport måtte stå noget længere åben end til det befalede klokkeslæt kl. 10. Hans grunde for dette ønske er dels at der bor så mange skikkelige familier i forstaden og på Frederiksberg som det ofte er vigtigt, enten selv eller ved bud at være i byen, dels at landmanden nu ikke sjældent er ilde fare da de fleste stalde på Vesterbro er afbrændt, så at når han i denne besværlige vej har ilet for at kunne nå betids til byen og der få herberg for sig og heste, må han holde hele natten på gaden g tage imod hvad vejrliget vil give af sig. For desuden er de få stalde og steder der er levnet af krigen, optaget af kvæg.

At sådan bivuakering under åben dansk december himmel er en drøj oplevelse, behøves ikke at skildres. Anmelderen tilstår gerne at der muligvis kan være alt for vigtig og af ham ukendte grunde der modsætter sig hans ønske, men efter at have været vidne til det her nævnte, kunne han dog ikke bare sig for at fremsætte det.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8100-8101) 

Opfordring til Københavns Urmagere

(Efter indsendt)

København lider i denne tid en sand mangel på kundskab om hvad klokken er. Urværker er dels brændte, dels ødelagte. Og var ikke hovedvagtens og Helligånds Kirkes ure, ville menigmand være meget uvidende om tiden. Københavns urmagere, hvilke for det meste bor i stueetagen, ville derfor gøre sig den største del af Københavns indbyggere taknemmelige, om de i deres vinduer ville hensætte et taffelur, som altid viste tiden rigtig. Sådant er desuden en måde som følges af mange andre stæders urmagere, der bruger intet andet skilt end dette.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8099-8100) 

På uret på den Reformerte Kirke i Gothersgade står der 1731. Om indsenderen ikke regnede dette for noget, om det var i stykker eller der var andre grunde til ikke at nævne dette ur, det ved vi ikke.

Til en Mand i Annise på Kronborg Amt

(Efter indsendt fra Helsingør)

Den ytring De offentligt på Esrum tilkendegav om vores brave bekendte hr. Lars Backe, at han måtte være en retskaffen mand og af god tænkemåde, fordi han ikke ville røve fremmed gods eller afgive sig med kaperi, er ganske falsk. Og den ros De derved ville tillægge ham, ophøjer ikke manden. Han hæves ikke ved sådanne mænds utidige lovtaler. For De bør til Deres græmmelse vide at hr. Backe som ægte dansk mand var blandt de første der blev forsynet med kaperbrev. Og det er uden for enhver tvivl at han med sin sædvanlige iver og fyrighed havde tilføjet sin og landets fælles fjende al mulig afbræk dersom ikke en 3 måneders vedholdende sygdom havde lagt hindring for hans lyst, mod og dansk tænkemådes ytring.

(Politivennen nr. 504, 26. december 1807, s. 8098-8099) 

"Stand and deliver". At kaperne har truet engelske priser med dette udråb, og om de har brugt disse flintlåspistoler fra Politivennens tid, kan meget vel være muligt. (De forreste har dog tilhørt Frederik 8. Eget foto, Tøjhusmuseet).