Ønske paa Kultorvet.

Det var ønskeligt om en politibetjent, kommissær eller anden autoriseret person om formiddagen måtte være til stede på Kultorvet for at påse at den anordning at bønderne skal sælge deres tørv i snesevis, hvilken anordning formodes endnu at være i kraft, blev overholdt, og at sælgeren ikke under påskud af at læsset ikke er til at sælge i snesevis, opskruer prisen til det flerdobbelte. I sådanne tilfælde skulle nævnte betjent have ret til at bestemme prisen efter rimelighed der således burde gælde som takst. Hvad angår brændeved var det nok også meget at ønske at 1 eller 2 halve eller hele favnemål fandtes der til brug da som bekendt brænde- og tørvevogne er fyldt på bunden, dels for, dels bag, med halm eller fyldte sække som almindeligvis findes så omhyggeligt forvarede at man først ved aflæsningen bliver opmærksom på det, og da må man nøjes med det man får, hvis man ikke vil høre en hel hob bondesladder og banden når man taler om forurettelse. Disse favnemål kunne en på torvet eller i nærheden boende gårdeejer anmodes om at have stående i sin gård eller måske der gaves folk der mod en rimelig afgift for afbenyttelse, ville udleje justerede favnemål når det blev dem tilladt.

(Politivennen nr. 33, Løverdagen den 17. august 1816, s. 500)

Om Fred og Hegn paa Landeveje

(Indsendt)

Det synes ligesom umuligt at få fred, hegn og hævd for træer og beplantninger som er sat ved veje, grøfter og jorde. Hvem harmes ikke over at se de unge træer rykket op, brækket eller hugget i, dels rykket løs ved roden, som gør at de inden kort tid taber vegetationer og dør. De som ikke fordærves på en af disse måder fordi de har for stærke rødder og stamme, bliver barken helt eller delvist revet af så at de ligesom de øvrige dør. 

Med smerte og fortrydelse har anmelderen og andre i disse dage set dels i alleerne uden for byen og dels på landevejene, ligesom på Amager at en mængde træer således er ødelagt af ondskab. For andet navn kan det vel ikke have da næppe den usle fordel at røve og rane så lidt kan være umagen værd her. Men lige så skønt det er at vandre i skyggen af sådanne træer, så kvægende er det for dyret selv under vægten af sin byrde her at nyde livskraft på en brændende solhed dag på en lang vej der ofte må tilbagelægges i al hast. 

Med hensyn på det skulle den pågrebne volds- og ransmand straffes på pungen. Første gang med en mulkt efter skadens størrelse af 10 til 100 rigsbankdaler. Samt en offentlig skarp irettesættelse med navns nævnelse til advarsel for ligesindede. For anden gang med det dobbelte af det, foruden lignende irettesættelse på den mest offentlig måde og tillige skulle han ikke kunne anses habil eller værdig til at få nogen hædersforretning i sin stilling eller kreds som almuemand, eller i borgerlig stilling, uden at det var godtgjort at han kendeligt og bevisligt havde forbedret sit forhold og vandel. Forbrød han sig tredje gang kunne det næppe være for hårdt at sådan en ondskabsfuld forbryder dømtes til fængselsarbejde på kongens nåde, som en højst skadelig og farlig lem af det offentlige samfund. At hans navn indførtes i en offentlig bog for at tjene til advarsel for andre, så at det kunne læses af alle og enhver, hvorledes han nu havde mistet frihed og ære for gentaget forøvet vold og ondskab.

Dette synes at være nødvendigt for at vinde fred og hævd her, hvor så mange alt for længe har ført begrundet klage.

(Politivennen nr. 33, Løverdagen den 17. aug juli 1816, s. 497-499)

Ønske om et beqvemt Badested

Der har ofte været klaget over at vi mangler badesteder i nærheden af staden, da badehusene kun kan rumme en lille del af de mange som ønsker at bade. Det stykke af Kalvebod Strand mellem pælene og Køkkenkurven er fortrinlig egnet til badested, da grunden her er temmelig fri for sten, vandet rent og ikke stillestående, og stedet selv ligger afsides. Men da alle og enhver i de sidste år har haft fri adgang til det, så findes der ofte sådant selskab som intet anstændigt menneske kan og bør være iblandt. Det var derfor ønskeligt om der måtte gøres den indretning at ingen undtagen anstændige personer fik adgang til dette badested. Når man mod en vis årlig betaling, der kunne tilfalde en eller anden offentlig stiftelse, udstedte billetter til det, ligesom til Kirsebærgangene og Christianshavns volde, så ville stedet blive fri for de mange drenge og lurvede personer som nu indfinder sig der i mængde, og en stor del af Københavns indbyggere få bekvem lejlighed til at nyde en sund og velgørende fornøjelse.

 (Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. August 1816, s. 493-494)

Redacteurens Anmærkning.

Køkkenkurven var det sted der i en ret vinkel skød ud i vandet ved udgangen til tømmerpladserne, ikke langt fra det sted hvor badehusene ved Langebro senere blev anlagt. Den blev også kaldt Rysensteen Køkkenkurv. Langebro lå dengang nordligere og forbandt nuværende Vestervoldgade med Langebrogade på Amager. Se kortet fra 1815.

Ydmyg Bøn mod Klæders Tørring paa Byens Kirkegårde

(Indsendt)

Indsenderen ser dagligt ved at gå gennem Helligånds Kirkegård at folk står på gravhøjene og ophænger deres tøj til tørring på de i forvejen ophængte snore. Det er harmfuldt at se på da som det hedder "ens støv skal hvile i ro". Skønt nu den dødes ro vel ikke forstyrres, er det dog ubehageligt at den ophøjede grav over dem skal nedtrampes af folk som bruger den som stige for at de mageligt kan ophænge deres tøj. Et smukt syn er det heller ikke når man spadserer gennem gangene da man i stedet for smukke og klappede og med blomster og træer besatte gravhøje ser lagen, særke, kjoler osv. Og ved at vandre gennem en smuk gang som Helligånds og Trinitatis kirkegang, i stedet for at nyde en behagelig frisk og sund luft indånder en usund og fugtig luft. Da folk om vinteren ikke tørrer på kirkegården, men må tørre det på det til hvert hus hørende tørreloft, hvorfor kan de da ikke gøre det om sommeren, da vasket tøj dog nok snarere tørres der om sommeren end om vinteren.

Et smukt syn er det ikke når man spadserer gennem gangene. I stedet for smukke og klappede og med blomster og træer besatte gravhøje ser an lagen, særker, kjoler osv. Og ved at vandre gennem en smuk gang som Trinitatis kirkegang, indånder man en usund og fugtig luft. (Eget foto).

Enhver som tørrer tøj på kirkegården må jo betale for det (man har endog hørt at folk har givet flere rigsbankdaler for det). Og da denne betaling alene tilfalder, som det hedder, graverkarlen, så var det da at ønske at de ærede herrer kirkeforstandere, eller hvem der har opsigt med kirken ville forbyde folk at tørre klæder på kirkegården, fordi at folk som der har begravet venner og frænder osv. og ofte lader deres grave udsmykke kunne have den fornøjelse når de går gennem kirkegangen at se disse vel vedligeholdt.

Denne bøn ønsker vist enhver der har frænder eller venner på en af byens kirkegårde, lige såvel indsenderen at se opfyldt. Man håber derfor at høje ansvarlige vil tage det til eftertanke.

(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 491-492)

Spørgsmaale

1. Hvor længe bør man ved højlys dag holde og vente ved bommen til det behager bommanden at komme frem for at modtage sine penge? Bommanden ved Vibenhus påstår at man er pligtig ved højlys dag at holde i 5 minutter uden for hans hus før han må komme ud efter sine penge. Hvis han virkelig har så megen ret, så er de som især i dårligt vejr må holde så længe og vente, meget at beklage. Et svar af kyndige desangående ønskes derfor meget.

2. Hvorledes kan det gå til at springvandet stadig er gult og mudret?

3) Hvorledes forebygges den uskik som nogle lystige brødre udøver ved om natten at banke på apotekernes vinduer og narre det der vagthavende personale?

(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 489)