Svar paa Islamisme i Politievennen No. 82.

(Indsendt)

For at forhindre urinerende at søge adgang i og ved porten nr. 94 i Studiestræde, er samme forsynet med de fornødne afvisningsbrædder - men da disse har måttet tjene til mere end deres bestemmelse, nemlig til rytteri for gadedrenge, er for at hindre dette ikke bestemte brug, på disse brædder anbragt adskillige spidde eller spidser hver omtrent 1 tomme lang, forfærdigede af en sjællandsk smed - og således ikke forskrevne fra Tyrkiet. - Anmelderen af sin islamisme i ovenstående nummer i Politivennen antages at være det eneste fornuftige menneske som skulle falde på den besynderlige ide at søge hvile eller tage sæde på disse eller lignende brædder om de end ikke var forsynet med jernspidser.

(Politivennen nr. 84, Løverdagen den 9de August 1817, s. 1410-1411)

Et velment Ønske paa Vesterbroe

Ingen som i den senere tid har frekventeret hr. Kuhns (fhv. Price & Comp) nye teater på Vesterbro kan med rimelig grund benægte at det virkelig er ret skønt og smagfuldt opbygget, dertil ordentligt og hensigtsmæssig indrettet. Men det er lige så unægteligt at det gamle og brøstfældige plankeværk som er udenfor og hvor indgangen ved en ligeså forfalden låge som nævnte plankeværk sker, meget vansirer og stikker ilde af mod denne såvel indvendig som udvendig smukke bygning. Ønskeligt var det derfor om et nyt og mere solidt plankeværk end det nuværende snarest muligt blev sat op, ligesom også en mere bekvem indgang måtte finde sted. Hvilket vist i flere end en henseende ville blive gavnligt for ovennævnte teater.

(Politivennen nr. 84, Løverdagen den 9de August 1817, s. 1406-1407)

Redacteurens Anmærkning

Klage over indretningen på Vesterbros teater også i artiklen "Theateret paa Vesterbro", Politivennen nr. 738, lørdag den 20. februar 1830, s. 120-123. Det første Morskabsteater (1802-1808) blev grundlagt på Vesterbrogade overfor Skydebanen af James Price (1761-1805) og blev kaldt Det danske National-Sommertheater. Det andet hed Hanne Kuhns Sommerteater (1812-1816), opkaldt efter Prices enke Hanne Tott, gift med Franz Joseph Kuhn. Vesterbro Morskabstheater var Pricernes tredje teater  med plads til omkring 700. Det lå på Vesterbrogade over for Skydebanen 1817-45.

Anmodning til Politie-Direkteuren.

Den årvågenhed som vores virksomme og nidkære politidirektør altid ved enhver lejlighed lægger for dagen, lader anmelderen håbe på at det må blive indskærpet den ansvarshavende gadekommissær eller politibetjente at jage eller pågribe de drenge, som dagligt har valgt grundene mellem Larslejstræde og Nørrevold som deres legeplads. Her forrykker de og borttager de sten som er sat om de derværende brønde, opstiller disse i en højde indtil 2 alen og spiller på dem det såkaldt kag, så at stenene farer tværs over gaden og forbigående ofte er udsat for at få sten både i hovedet og på benene fordi drengene har mere eller mindre kraft til at fremdrive dem. 

Det ville i det hele taget være ønskeligt at pålægge ejerne af disse grunde både her og andet steds hvor tomter findes at omgive disse med et plankeværk i lige flugt med fortovet da det er et væmmeligt syn og uanstændigt for en kongelig residensstad at se disse tomter tjene til møddingepladser og kloakker. For ikke at tale om at de om dagen tjener som kåde drenges tumleplads og om natten muligvis en eller anden for den offentlige sikkerhed farlig person som opholdssted og til hjemsted for tyvekoster.

(Politivennen nr. 84, Løverdagen den 9de August 1817, s. 1405-1406)

Redacteurens Anmærkning

Ordbog over Det Danske Sprog har forklaringen på hvad legen kag går ud på: Børneleg, hvor det gælder om (ved stenkast) at slå den øverste sten i en pyramideformet stenbunke ell. lign. opstilling ned eller slå en tveget stok, en kegle o. lign. omkuld.

En farlig Fælde paa Christianshavn.

(Indsendt)

I Overgaden oven Vandet lige for Store Søndervoldstræde udenfor en slamkiste ved bolværket til kanalen, findes en kort og dyb afløbsrende hvorover ligger et rendebræt som kun er belagt med en hængsel på midten af samme. Denne rende er desårsag en formelig fælde for fodgængerne, for hvilken af enderne der trædes på, må den pågældende absolut styrte ned og kan således næppe undgå at brække et ben eller på anden måde komme til skade. Indsenderen som flere gange har været øjenvidne til frygteligt optrin, hvoraf det sidste indtraf i går, da et korpulent, velasisteret fruentimmer havde det uheld at falde deri, kan ikke længere forsømme at gøre vedkommende opmærksom herpå og håber at dette sted vil få en istandsættelse hvorved sørgelige følger for eftertiden forebygges.

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1400)

Et ynkeligt Syn i store Grønnegade.

Torsdag middag kl. 1 gik anmelderen gennem Grønnegade, og da han måtte passere mellem husene og de store jorddynger som på grund af gravning efter vandrender der er opkastede, kunne han ikke andet end blive opmærksom på og ynkes over det arbejde som 10 karle havde med at få et gammelt råddent rendetræ hejst op fra dets forrige leje i den samme sted opkastede grube. Syv mand havde fat for at hale i et tov der var slået om rendetræet, to mand var i gruben for at hjælpe efter og en mand gav et taktmæssig signal til kende når der med eftertryk skulle arbejdes for at kræfterne kunne blive forenede. Fuld af forundring over at se så mange mænd arbejde på eller rettere som det syntes anvende alle kræfter på at hæve et råddent rendetræ af en omtrent 3 meters længde, blev han stående for at se om det ville lykkes dem. Hvilket dog omsider skete. Ved bortgangen fattede han det forsæt at bekendtgøre for vedkommende et simpelt middel hvorved så meget slid og slæb kan spares, ja som endog kan gøre mange dovne arbejdere overflødige. Og det er et spil eller en vinde omtrent således som man bruger til skibs. Ved hjælp af en sådan mekanisk indretning ville 2 højst 3 mand kunne hæve et lignende rendetræ op af en grube og herved sparedes jo allerede 7 mands kræfter og dagløn. Bekostningen ved en sådan indretning er ubetydelig da den endog i nødstilfælde kunne forfærdiges af et ubrugeligt rende- eller pumpetræ.

(Politivennen nr. 83, Løverdagen den 2den August 1817, s. 1398-1399)