Exempel paa en virkelig oeconomisk huusvært

Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk. Dog vel for en billig leje? Men at han også forsyner nogle af sine lejere med brættag over hovedet i stedet for lovbefalet tegltag og det til lige så megen pryd og nytte for hans eget sted som til fare og rimelig harme for hans naboer der ved tilfælde af ildebrand i nærheden på grund af dette usle bræddetag og stedet øvrige fæle brøstfældigheder dobbelt udsatte for at gnisterne lettere kan antænde samme. Det tror man sig beføjet til at gøre respektive vedkommende opmærksom på for i tide at kunne forebygge ulykker. En besigtigelse over nævnte ejendom ville være højst fornøden da ejeren måske er alt for fattig og ude af stand til at kunne vedligeholde den, hvorfor det i så fald burde ske ved andre.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3144-3145)

"Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk." (Åbenrå i dag. Husene har intet med de i artiklen nævnte at gøre. Eget foto).

Ingen Rose uden Torne

I gæstgivergården kaldet De Tre Roser i Studiestræde er et lokum for hvilket der ikke er anbragt en dør. Det vender således ud så det ofte viser et meget uhøvisk skue for de tilstødende huses beboere. Formodentlig benytter ejeren og hans familie sig ikke af denne dørløse indretning. Imidlertid tør man dog håbe at mangelen bliver afhjulpet.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3144)

Redacteurens Anmærkning

Krak for 1836 nævner De Tre Roser, Studiestræde 91. Det er i dag Studiestræde 34. Den nuværende bygning er fra 1907, så De Tre Roser er for evigt forsvundet.

Vedvarende Tiggerie af Slaver

Skønt der i Politivennen så vidt erindres flere gange er klaget over at folk der enten for at spadsere eller forrette deres ærinde går ind og ud af stadens porte, bliver belemret med tiggeri af de slaver som arbejder ved portene og på broerne, så ser det ud som om der alligevel uhindret finder sådant tiggeri sted. Og det på en måde som må opvække rimelig misfornøjelse, da den gående ikke alene ofte bliver nødsaget til at standse idet han tiltales både fra siden og forfra af to til tre sådanne karle på en gang, men at tiggeriet endog undertiden sker på en ironisk og insolvent måde når slaven forventeligt tvivler på at få noget. Ja man har endog eksempler på at sådanne tiggende slaver har gjort nar af den forbigående, når de enten syntes at have fået for lidt eller han ikke har givet dem noget.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3139-3140)

Bidrag til en Staaderjagt

På Nørregade ved Skt. Petri Kirke og i Kannikestræde langs studiegården opholder sig hver søndag og helligdags formiddag omtrent fra kl. 11 til klokken halv et nogle tiggerkoner, hvoriblandt en med en vanfør fod. De belemrer med deres tiggeri og løber efter enhver der kommer ud af nævnte kirke.

Hvor yderst ubehageligt dette tiggeri er, behøves næppe at anmærkes her. Og det er denne ubehagelighed som har givet anledning til at fremsætte en offentlig klage om det i dette blad.

Dersom der fra nævnte kirkes side ikke sørgedes for dennes fattige og trængende i almindelighed, så kunne man let tro at det var deres egne betlere. Men det er ikke tilfældet, for de her berørte tiggerkoner henhører uden tvivl under den almindelige forsørgelsesanstalt, hvorfor man med så megen mere grund tør vente dem bortskaffet fra kirkevejen.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3143)

Farlig Kavalkade paa Kongens Nytorv.

På Kongens Nytorv har i den senere tid hersket den uskik at de der holdende handelsvognes ejere eller kørekarle tillader smådrenge at spænde hestene fra vognene for at vande dem ved det trug der står uden for justitsråd Langes gård. Undertiden ser man 2 til 8 drenge på et par heste jage i galop over torvet. At det kan være farligt for gående, især gamle og fruentimmer, vil vel ingen nægte, da disse drenge som oftest ikke forstår eller har kræfter til pludselig at standse et par heste der er i fuldt løb. Let kan et eller flere mennesker blive overredet eller drengene selv komme til skade. Anmelderen kan derfor ikke undlade at fremkomme med det ønske at den politibetjent eller kommissær som har opsigt på torvet, ville hæmme dette rytteri ved at forbyde vedkommende at betro deres heste til sådanne drenge.

(Politivennen nr. 195, Løverdagen den 25de September 1819, s. 3133)

Redacteurens Anmærkning.

Der er formentlig tale om Christian Lange (1754-1823), gift med Helena Elisabeth von Folsach (1760-1844). Han kom fra Eskjær i Salling, men havde i 1792 købt Nørre Alleenlyst på Frederiksberg. Gårdens areal sgtrakte sig fra den nuværende østlige side af Falkoner Alle fra nuværende Rolighedsvej til Ågade. I 1797 flyttede familien permanent til Frederiksberg, og sølgte Eskjær. Han købte endvidere Edelgave, Bispeengen (1798), samt ejendommen Kongens Nytorv 6. Hans deroute kan læses på denne hjemmeside. Det nuværende hus på adressen er fra 1896.