Tael og skriv dansk i en dansk Stad

Det er en påfaldende skik som alene bruges i Danmark, at man der hellere betjener sig af fremmede ord og fremmede folk end af sit eget sprog og sine egne landsmænd. Hvorfor kan vi ikke være vores gamle danske ord bekendt, som spisevært, sukkerbager og ikke bruge restauratør og konditor. Og hvorfor skal vi have så mange fremmede konditorer og restauratører og så få af landets børn. Endog Frederiks Hospital har en økonoma i stedet for en spisevært. Om man nu spiser bedre der end før ved jeg ikke. Men jeg ved at en stor økonoma kan bringe det så vidt at han fra karetbagstanden kan komme til at køre i egen ekvipage.

At tale om de mange svejtser konditorer der ikke som mosaisterne, betjener sig af de kristne til opvartning og husarbejde, men kun af folk af deres egen nation der bor på de steder som har den bedste beliggenhed, fordyrer huslejen og visse af livets fornødenheder har man mærket redaktøren ikke værner om. Vel er det sandt at veritas odium parit. Men dette bør ikke afholde et politielskende og patriotisk blad som af fremmede er kendt for et følgeværdigt mønster fra at sige fornøden sandhed.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3229-3230)

Redacteurens Anmærkning

Veritas odium parit: Sandheden er ilde hørt.

Ordet Nation afspejler samtidens flere og andre opfattelser end nutidens, se. fx. ODS under Folk. Ordet folk dækkede således over det politiske fællesskab under en regent eller regering. Dette folk kunne godt bestå af flere nationer, fx den norske nation, den holstenske nation og altså også den jødiske nation. En nation havde fælles sprog, afstamning og ide om en national identitet.

Et lille Gadekiær.

Mens brolægningskommissionen med iver stræber at holde nogle af stadens hovedgader i god stand, synes det dog som denne ikke kan overkomme alle, hvilket tydeligt skønnes når man ved mørke aftenstider vader igennem flere store huller udenfor nr. 334 i Gothersgade. Det ene her af sidst nævnte er især så bred, lang og dyb at (om det var tilladt) kunne gerne en halv snes ænder eller gæs movere sig ret godt deri. Anmelderen som bor der i nærheden, har længe tiet med sin begrundede anke, men synes nu før vinteren indtræffer og gør reparation umulig at disse huller burde komme i betragtning.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3228-3229)

Tag Benene i Vare.

Dette kan man have nødig dersom man ikke vil have dem sønderslået af kagspillerne på grundene ved Skindergade, Kannikestræde og Kejsergade. Da indsenderen ikke kan nægte at det ofte har ærgret ham at se disse drenge først med døde katte, klude og andet skarn at have danset rundt med nogle beskænkede rødstensmalersker, siden at kaste med sten til en kag, af hvilke sten en for få dage siden traf en velklædt dame, og da hun formodentlig ville skænde på dem, kastede de øvrige drenge sten i en med regnvand opfyldt hulning så hun oven i købet måtte vende tilbage med tilstænkede klæder.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3227-3228)

Et Paspaa til Vedkommende.

Skønt indsenderen i sommer har glædet sig usigeligt ved at se tiggernes antal formindsket betydeligt, så må dog anmærkes at i nogle måneder er disse menneskers mængde tiltaget betydeligt. De gader som især synes at være vel besatte af disse, er: Kannikkestræderne, Silkegade, Kongens Nytorv fra Lille Kongensgade til Hotel du Nord, hvor nogle uforskammede kvinder ve forsynede med bøn har posteret sig og overvælder de forbigående med grovheder når man ikke giver dem noget.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3225-3226)

Huller i Stormbroen.

Ved Stormbroen er i brolægningen to farlige huller af omtrent ½ alens dybde. Rider eller kører nogen ned fra broen til venstre, da er hestene udsat for at brække benene, og den ridende kan vel idet hesten snubler, komme ud over hovedet på samme og ved faldet så betydelig skade. Gående nærsynede mennesker kunne også i mørke aftener let træde ned i et a disse, og derved få en hurtig overhaling henad gaden, ja vel brække arme og ben ved faldet. Man vil derfor herved gøre brolægningskommissionen opmærksom derpå, med det ønske at denne mangel hastigst muligt  må blive afhjulpet for derved at forebygge ulykke og fare for dem som uvidende derom skal passere ned fra broen.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3223)

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen 202, 13. november 1819 kunne berette at hullerne nu var stoppet.