Et Blik til Trommesalen paa Vesterbro.

Det er vist nok en meget priselig foranstaltning at hestetrommesalen hvor det nu skal holdes, synes i dens nuværende forfatning at være ubekvemt dertil. For den ligger ligesom i en fordybning, så at den ved mindste regn sjældent eller aldrig er tør, er en umulighed at betræde den uden at gå i dynd hel midt op på benene. Den der ikke har været øjenvidne til hvorledes mennesker og kreaturer bliver tilrakkede ved at betræde stedet, kan ikke gøre sig noget begreb herom. Vel er det kun for det meste mennesker af den lavere klasse som her har forretning eller ærinde, men selv disse bør man ikke forlange skal vade i dette dybe ælte hvorved deres måske for dem dyre klæder og fodtøj ødelægges og deres sundhed svækkes. Det er derfor nødvendigt at stedet opfyldes og ordentlig belægges så at det kan blive tilgængeligt for enhver der enten vil sælge eller købe på nævnte torv. Udgiften hertil vil ikke blive betydelig. Men om man skulle finde at stadens kasse ikke kunne bære den, da kunne pålægges en lille afgift af de mange ligekøb som ved enhver handel gives og fortæres på stedet og den fornødne sum ville snart blive tilvejebragt.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3243-3244)

Gadepatrol i Tugthusporten.

I Tugthusporten ligger en kælderlem ud over fortovet fra en kælderhals hvis længde udgør omtrent 1 meter og altså uden for politianordningens grænse. Forudsat at ejeren af nævnte vanskabning ikke har særdeles ret til dens eksistens, burde den efter anmelderen mening tages bort eller i det mindste rykkes ind til den befalede bestemmelse så at fortovsretten blev ubeskåret for gående. 

Rendestensbrættet udenfor de blindes institut i samme gade har et hul af 5 centimeters længde og 10-12 centimeters bredde. Herved kan endog seende komme til skade. Anmelderen så forleden dag en lille pige som ved at træde deri, tabte sin sko og fik foden fælt forvredet. Fortovet på begge sider af nævnte hjørnegade er i en meget mådelig forfatning og trænger til at omlægges. Det gyser i anmelderen så ofte han ser nogle af instituttets medlemmer, ukendte med fortovets tilstand, så trygt bevandre det i blinde, da han for nogle måneder siden var vidne til at en skikkelig skræddersvend ved at falde på dette fortov, styrtede ned gennem urtekræmmerens kældervinduer til ikke liden skade for dennes flakser, krukker etc.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3241-3243)

Et stygt Kjelderskuur i Aabenraae.

I Åbenrå på huset nr. 215 findes endnu et gammeldagskælderskur som synes at stå der til ingen synderlig nytte, men derimod til skade fr den orden fodgængere ønsker at finde på fortovene i almindelighed. Nævnte kælderskur er så lavt at næppe et halvvoksent menneske kan passere der forbi uden at få en saindiner så at hatten falder af hovedet, og så bredt at det hænger ud over rendestenen. Skønt det er så vel konserveret med tjære og beg på alle sider, at det vist kan holde sig i flere år, så vil man dog ønske at ejeren måtte indse at kælderen for hvilken dette skur er, også kan bruges til skramlerier, er lige så godt tjent med en lukket dår og en lem over kælderhalsen som den der findes på naboens gård. Ved at borttage skuret, ville han meget forbinde sig de fodgængere der hyppigt passerer Åbenrå og ikke gerne vil vandre i de ubeskriveligt mange huller som findes i denne gade.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3240-3241)

Opfordring til forrige Rodemester Thomsen, i Anledning af hans Bekjentgørelse i No. 265 af Bladet Dagen.

At man endnu tvivler om de oplysninger hr. Thomsen kan give, betræffende det københavnske skattevæsener rigtige, må han så meget mere tilgive som han så gentagende, men frugtesløst har fra publicitetens side været opfordret til at gøre rede og rigtighed for hans, fra andres afvigende skatteberegninger mellem ejer og lejer. Det synes pralende, når han som sket er i bladet Dagen, tør sige at de af ham bruge metoder er de eneste der både skal, kan og bør følges.

Hvem er vel den der med sådant magtsprog tør måle sig med denne Thomsen!! Han påberåber sig vel et notarial bekræftet, og af en kompetent i stadens skattevæsen kyndig embedsmand udstedt dokument der som Th. vil, skal bekræfte hans ufejlbarlighed. Men hvor ofte har man ikke offentligt og på prent set det modsatte. Hans uimodsagte fejlbarlighed og hvorfor har han ikke gjort sig ren?

Imidlertid vil han meget forbinde indsenderen og vist flere nysgerrige om det måtte behage ham at opgive navnet på den påberåbte kompetente og kyndige embedsmand. Kyndig ved man vel flere kan være, men kompetent i det omhandlede fag, nemlig at beregne skatter mellem ejer og lejer, kender man ingen. Overalt er det højst påfaldende at høre at en levende embedsmand lader et sådant dokument som forbliver i samme by hvor det udgives, bekræfte af notarius, men også heri ser man Thomsens force i at tiltrække sig den enfoldiges skærv eller rettere: skaffe sig fortjeneste.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3239-3240)

Redacteurens Anmærkning.

Den omtalte artikel stod i Dagen 6. november 1819:

Rigtige Oplysninger, det kiøbenhavnske Skattevæsen betræffende, samt Skatteberegninger mellem Eier og Leier, bliver som hidtil meddeeltee og forfattede af Undertegnede, der ved denne Leilighed, som han dog anseer overflødigt, anmærker: at i hans Eie er baade et Notarial bekræftet og af en competent i Stadens Skattevæsen kyndig Embedsmand udstedt Document, som beviser, at de af ham brugte Methoder, saavel til Fattigskatten for 1816, 1817 og 1818 som de øvrige Skatters Fordeling, ere de eneste der baade skal, kan og bør følges, hvlket Document paa Forlangende skal blive Enhver foreviist.

Thomsen.

Boende ved Holmens Canal No. 254 i Stuen.

Erklæring.

Da forfatteren til den i Politivennen nr. 199 fremsatte klage fra Skidentorvet over Kultorvet har erfaret at kommissæren der har opsyn med sidstnævnte torv er blevet afskediget og har mistet sin tjeneste, så selv om han ikke kan tro at dette er en følge af nævnte klage, skylder han manden, sig selv og det offentlige at erklære: at han ved den klage ikke har haft til hensigt at beskylde eller dadle kommissæren for nogen pligtforsømmelse, men alene om muligt at få fejedagene forandret til onsdag og lørdag, uden hvilken forandring torvet bestandig må være tilsølet.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3229-3230)