En Bemærkning i Aabenraa.

En mand som i flere år ene og alene har ernæret sig som lysestøber, findet det meget påfaldende i Åbenrå at se en spækhøker der tillige driver tehandel, at have udhængt et lysestøberskilt. Vel ved han at høkerne må sælge lys i stykkevis, men han tvivler på at det er dem tilladt at have skilt. På en tid da fortjenesten i enhver næringsvej kun er lille og øvrigheden søger at frede over enhver mands rettighed, tror anmelderen det pligt både for sin egen og andre medkollegers skyld at gøre vedkommende opmærksomme herpå.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3700-3701)

Svar paa Synd mod to Sandser paa Amagerbroe i Politievennen No. 226.

Den ærede ven som passerer Amagerbro må vist ikke være kender af lugt. Jeg må derfor gøre opmærksom på at natterenovationskulen giver en svær stank fra sig og grøften fra limfabrikken giver endnu mere ubehagelig stank. Hvad vognene angår, da tror jeg at disse er lige så nødvendige, om ikke så behagelige i synet, som en anden smuk ekvipage. Møddingen kan ikke give nogen stank da det kun er tørt gaderenovation. Vil den ærede ven derfor have sin stankfabrik hæmmet, kommer han til at afskaffe natterenovationskulen og limfabrikken som foranlediger den meste stank, da bliver hans fornærmende prospekt nok afhjulpet.

* * *

Udgiveren har ikke villet nægte indrykkelsen af ovenstående modsigelse i sit blad, uagtet han i alle måder er af samme mening som forfatteren til den i Politivennen nr. 226 indførte anke, især da den deri fremsatte påstand både er rimelig og i overensstemmelse med god politiorden. Uden at være kender af lugt, som indsenderen udtrykker sig, eller at have en fin næse, vil enhver vist finde at omtalte sted ikke frembyder vellugt, ligesom synet af en stor mødding og 2 med de væmmeligste ækelheder tilsølede vogne ved en alfarvej må forekomme enhver afskyeligt der ikke er vant til at leve og trives med sådanne sager. At natrenovationskulen og limfabrikken udbreder en fæl stank, er meget sandt, men det er et nødvendigt onde som ikke vil være let at forebygge. De stakkels Christianshavns indbyggere skulle vist ikke rose sig af den friske luft de nyder, når de gør sig en spadseretur udenfor porten, men endnu værre ville det unægteligt gå dem nr enhver beboer af broen ville deri finde en grund til at formere stanken ved egenmægtigt at henlægge urenligheder på sin ejendom.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3697-3699)

Frelserens Kirke paa Christianshavn.

Enhver som ser gitterporten der vender ud til St. Annægade, ønsker vist at den snart må afløses af en ny, da den er aldeles uskikket til længere at gøre tjeneste som port. Den er ganske rådden, og en del af sprosserne er borte hvorved der forneden er fremkommet en stor åbning hvorigennem børn og kreaturer kan have fri passage, selv om proten er lukket. Kommer man indenfor porten, savner man ligeledes en stor del af stakitværket omkring kirkegården hvorfor den nu ofte benyttes til legeplads for børn der nedtræder gravene og foretager sig hvad det lyster dem. Anmelderen har hørt en mand forsikre at det ikke var ham muligt at vedligholde en begravelse han har der, for uagtet han lod graven oplægge hver 14. dag, fandt han den dog nedtrådt enten af børn eller hunde. Tænker man sig endvidere at de fleste fremmede som kommer til København, tager denne kirke og dens tårn i øjesyn, så opstår cist nok det ønske at kirkens værge eller foresatte ville forskaffe den en ny port og få bragt gitterværket i sådan stand at det kunne frede om kirkegården.

(Politivennen nr. 227. Løverdagen den 6te Maj 1820, s. 3684-3685)

Ønske om Vægtere paa Nørrebroe.

Da nogle kåde mennesker natten mellem 1. og 2. påskedag fandt glæde i at sønderslå en på Nørrebro boende borgers udhængende reflektionsspejl; da der ofte på denne bro om natten når porten holdes en, begås uordener fx med at indslå vinduer o. lign., så var det at ønske at Nørrebro ligesom Vesterbro måtte få vægtere der især ved nattetid kunne påse og overholde den orden or ro som enhver god borger og familiefar ønsker, og gerne bidrage sit til.

(Politivennen nr. 227. Løverdagen den 6te Maj 1820, s. 3684)

Livsfare paa Alfareveie.

Søndag den 23. april kl. 8 eftermiddag passerede anmelderen alleen som fører fra Vibenhus til Nørrebro. Som han tilligemed to personer der var i følge med ham, stod stille for at tage en ny indhegning om bagermester Schlesers jordlod i øjesyn, løsnedes et skarpt skud fra Nørre Fælled i en afstand af omtrent 200 til 250 skridt fra nævnte sted, og ladningen, en kugle eller sten, for susende gennem luften og traf det stakitværk som omgiver nævnte jordlod. Ved at se hen til det sted hvorfra skuddet kom, blev man opmærksom på (så vidt i tusmørket kunne skønnes) en grå trøjeklædt ung person der straks tog flugten i den modsatte retning af skuddet, så at det ville have været umuligt ved at eftersætte ham til fods, at indhente ham. Sidste søndag ved foranførte klokkeslæt hørte anmelderen med flere ligeledes et skarpt skud løsnes fra Nørre Fælled. Det er at håbe at vedkommende som andre der passerer over nævnte fælled eller landevejen omkring samme, vil have et vågent øje med nævnte lømmel for hvis han kunne blive truffet i udøvelsen af sådan en udød, han da måtte blive pågrebet og straffet efter fortjeneste.

(Politivennen nr. 227. Løverdagen den 6te Maj 1820, s. 3683-3684)