14 september 2015

En Bemærkning paa Assistents-Kirkegaarden

Afdøde Henrich Ladiges gravminde på Assistenskirkegården er endnu ikke af hans universalarvinger istandsat, skønt den efter hvad man kan se, trænger til udbedring. Den har nu stået uden mindste tilsyn i 15 år og bogstaverne er næsten alle borte så at man snart ikke vil kunne se over hvem mindet er sat.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3880)

Mon der er tale om sukkerraffinadør Henrik Ladige?

Begiering til Vandcommissionen.

At vandposten på Christianshavn i Overgaden oven Vandet lige overfor Store Søndervoldstræde i længere tid har været i en meget mådelig tilstand, men nu især på det seneste aldeles ubrugelig fordi pumpestangen som går indvendig, er aldeles itubrækket, er det for den del af nabolagets beboere som skulle benytte samme, en lige så bekendt sandhed som det må være for vandvæsnets vedkommende uvitterligt. Og da denne mangel er for de omkringboende som intet vand har i gårdene, særdeles mærkbart, såvel som ikke mindre farlig i tilfælde af ildebrand, så bedes at den så snart ske kan må blive afhjulpet.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3879-3880)

Om Uhret paa Reformert Kirke.

Da uret i den Reformerte Kirke sidste vinter og denne sommer har alle de fejl et ur kan have, nemlig: at det til dels viser galt, til dels går urigtigt og endelig i hele nætter og dage står ganske stille, så var det at ønske såfremt det ikke kan blive sat i tilbørlig stand, at skiven aldeles blev borttaget og klokken befriet for hammer, ligesom den er det for knebel, for ellers er og bliver det et sandt 1. aprilsnummer, især for de familier der bor i nærheden, hvoriblandt just indsenderen heraf befinder sig.

(Politivennen No. 240, Løverdagen den 5te August 1820, side 3879)

13 september 2015

Igjentagen Ønske fra Christianshavn i Politievennen No. 216 d. A.

Dette bestod i at Prinsessegade der helt igennem er fuld af huller og meget slet, måtte blive omlagt eller udbedret. Men især at det stykke af Dronningensgade fra Børnehustorvet ned til St. Annægade måtte blive omlagt, da samme mere ligner en forhullet landevej end en gade, og vil når de mørke aftener kommer, være farlig at passere, især for personer der er svage til fods. Der findes store sten rent opkørte, og ingen fortorve eller ordentlige rendestene gives på nogen af siderne. Dette bringes herved på ny i erindring, og man håber at vedkommende vil i denne sommer råde bod på det.

(Politivennen No. 239, Løverdagen den 29de Julii 1820, side 3865-3867).

Tour fra Amager til Kiøbenhavn d. 16de Juli 1820.

Anmelderen kom sammen med familie fra Ullerup By på Amager til Amagerport efter 1 3/4 timers lang spadseretur, og blev højlig forundret ved at erfare at det blev forbudt gående at passere porten på det tidspunkt da alle natvogne passerer samme og den desårsag stod åben nemlig kl. 12. 5 minutter. Forgæves henvendte tre borgere og bosiddende mænd af staden sig til den vagthavende officer, og anmelderen fandt det overdrevent at spilde sin betakkenhed på følesløshed da der iblandt 20 ventende personer var en aldrende kone der efter at have tilbagelagt 1½ mil alligevel måtte finde sig i at tage kvarter uden for barrieren hvor hun med de øvrige blev opvartet med natvognens desmerlugt og karlenes hån. Ikke desto mindre troede anmelderen at al passage var stoppet for at forebygge toldsvig, men fandt sig meget forundret ved at finde en toldbetjent hele natten på sin post uden at have noget at efterse, da han vist nok lod alle natvognene passere. Altså tager anmelderen sig den frihed at spørge: når ingen undtagen natvognene må passere, hvorfor skal der da være nogen toldbetjent ved Amagerport fra 12 til 3.30 slæt? og når der er en toldbetjent, hvorfor må da ikke enhver passere porten da den alligevel står åben? Jeg vil kun anmærke at jeg fredag den 14. juli passerede samme port kl. 1½ slæt om morgenen uden engang at blive tiltalt af enten skildvagter eller andre, med undtagelse af den vagthavende toldbetjent som undersøgte vognen. Ligeledes må jeg gøre politiet opmærksom på at jeg så flere køre med natvogne blandt hvilke adskillige kørte med deres fulde ladning i fuld karriere genne Christianshavns gader så at folk ikke alene derved kunne komme til skade, men blive såvel i gaderne overstænket med skarn ved vognenes heftige slingren. Burde ikke vægterne pålægges at forebygge sådan uorden?

(Politivennen No. 239, Løverdagen den 29de Julii 1820, side 3865-3867).

Ludvig Frederik Both (1823-1887): Amagerport. Hertil og ikke længere, ifølge artiklen. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.