Rigensgade

Det er almindeligt kendt at Rigensgade er meget dårligt brolagt. Og derfor tyr fodgængere gerne om aftenen ind på fortovet ved Guldhuset, da det modsatte er halsbrækkende. Men nu sker der det underlige at de 2 skildvagter ved Guldhuset forbyder de vandrende at betræde dette fortov efter kl. 8 om aftenen. Dog sker dette forbud ikke altid. For ofte har jeg passeret det uden mindste tiltale. Med rimelighed kan man vel uden den allermindste fornærmelse spørge: Hvad er årsagen til dette ubestemte forbud? Forholder det sig virkelig således at ingen må betræde dette hellige sted efter ovennævnte klokkeslæt? Og hvorfor.

"Rigensgade er meget dårligt brolagt. Og derfor tyr fodgængere gerne om aftenen ind på fortovet ved Guldhuset, da det modsatte er halsbrækkende. Men nu sker der det underlige at de 2 skildvagter ved Guldhuset forbyder de vandrende at betræde dette fortov efter kl. 8 om aftenen"

Jeg har altid været af den overbevisning at fortovene til dels var anlagt til bekvemmelighed og sikkerhed for fodgængere. Og at jeg ikke tager fejl, beviser de mange og gode politiplakater om fortovenes forbedring og vedligeholdelse. Skulle der findes årsag som gør Guldhusets fortov helligt om aftenerne, hvorfor offentliggøres da ikke sådanne årsager? Før Guldhuset blev indrettet til det som det er nu, kendte man aldeles intet til sådan ubestemthed. Om jeg om dagen må gå der eller ikke, det kan være mig ligegyldigt. For da kan jeg nok krydse mig gennem gaden. Men om aftenen bliver det en ganske anden sag. For at forebygge indbrud eller beskadigelse har man fundet det nødvendigt at postere 2 skildvagter på dette sted. Men sikkert har det aldrig været vedkommendes hensigt at ville forbyde de vandrende den bekvemmelighed som fortovet tilbyder. For for at opnå sådant (ifald det var tilfældet) kunne en bedre og mindre stødende måde have været valgt.

(Politivennen nr. 277. Løverdagen den 21de April 1821, s. 4456-4458).

Redacteurens Anmærkning

Guldhuset ligger i Rigensgade 7-9 og er fredet. Det har navn efter det oprindelige "Guldhus" som blev opført 1668 til at huse alkymisten Borri som havde overbevist kong Frederik 3. om at han kunne forvandle sølv til guld. Den gik til kongen døde, så blev alkymisten smidt ud og bygningen brugt til forskellige ting: Våbendepot, lazaret, uldmanufaktur 1695-1814 og Garnisons Hospital ("Grødhuset") fra november 1818.

Guldhuset i Rigensgade. På Politivennens tid var det få år før blevet indrettet til militærhospital (Eget foto).
 
På skribentens tid var det altså nogle år forinden blevet hospital. Hvor det før havde været  fabrik. På bygningen hænger en tavle med følgende indskrift: "For syge og sårede krigere lod Frederik den Sjette denne af hans kongelige fædre satte bygning indrette til et Garnisons Hospital år 1817"

Bøn til Stadens Herskabskudske, til Slagtere, Bønder og Andre der ere rask kjørende.

Flere af stadens indbyggere har vist nok med mig erfaret hvilke ulykkelig følger den stærke kørsel fører med sig, især gennem portene hvor det næppe for unge, langt mindre for aldrende mennesker og børn, er muligt at kunne redde sig fra at komme til skade når flere vogne i galop kommer farende forbi. Finder en ulykke ved sådan uforsigtig kørsel sted, er det i almindelighed umuligt at få fat i gerningsmanden da han er langt ude af sigte før man har fået den faldne eller overkørte op igen. Og som der ingen tvivl er om, at da mange børn fra byens broer går i byens skoler, må disses forældre hver dag være i frygt for at deres børn enten som døde eller kvæstede bliver bragt hjem. Indsenderen vover derfor at nede om ikke en opsigt herved kunne finde sited, og flere er sikkert af denne mening. Derimod må jeg rose Københavns hyrekuske, for disse iagttager temmelig nøje forordningen om den stærke kørsel dersom de ellers ikke gør en dyd ud af nødvendighed.

(Politivennen nr. 277. Løverdagen den 21de April 1821, s. 4455-4456).

Teglgaardstrædet.

I 30 år og derover har denne gades brolægning været i mådelig forfatning og det er altså naturligt at den ved år fra år at blive værre, nu må være i en ussel tilstand, hvilket man ved at tage den i øjesyn også let vil kunne overbevise sig om. Den er meget farlig at befare både til vogns og til fods især om vinteren. For på den ene side er der intet fortov, og på den anden side er fortovet fuld af store huller. For 5 til 6 år siden søgte en del af beboerne om at få den omlagt, men deres bøn er endnu ikke blevet opfyldt. Nu håber man det vil ske, da gaden er således at mange af husejerne ikke kan få deres lejligheder bortlejede, eftersom man ikke bryder sig om at bo i en gade hvor passagen er farlig.

(Politivennen nr. 276. Løverdagen den 14de April 1821, s. 4448-4449).

Ønske fra dem, der tilfods besøger Charlottenlunds Skov.

Fra det offentliges side er i de senere år foretaget så meget til bekvemmelighed og fornøjelse for dem der om sommeren, såvel til fods som til vogns, begiver sig til Charlottenlund at det sikkert ikke vil være forgæves her at henlede vedkommendes opmærksomhed på den langs Strandvejen for fodgængere indrettede gangsti fra generalkrigskommissær Søbøtkers lyststed indtil broen ved Constantia, en strækning der er så fuld af huller og så sandet at den er højst ubekvem og besværlig at passere. Det synes derfor et rimeligt ønske at den nævnte gangsti der så vidt mindes ikke har fået nogen vedligeholdelse siden dens anlæg, uden tvivl i 1805 eller 1806, måtte endnu inden sommeren få den fornødne forbedring ved påfyldning af faste og hårde substanser.

((Politivennen nr. 276. Løverdagen den 14de April 1821, s. 4436-4437).

Bøn om Bompengenes Nedsættelse.

Anmelderen heraf bor i en af forstæderne, har næsten dagligt haft forretninger i København og på grund af sygdom hele vinteren har måttet køre fra byen hjem i karet og hver gang for samme tilbage igen betalt 3, skriver tre mark i bompenge! En lånt vognlejlighed lettede anmelderen byrden. Men disse bompenge alene var mærkbare nok. Så meget der endog tales og skrives om uforholdsmæssighed, så er der dog vist nok intet mere uforholdsmæssigt end sådanne bompenge i sådanne tider. - Ulykkeligvis indtraf der mere sygdom i anmelderens hus som også mage gange gjorde lægens hjælp nødvendig en søndag og om aftenen. En kapital hvoraf en en familie kan leve i det mindste en måned, blev ofret på bomhusets alter. At folk for deres fornøjelse omo sommeren betaler høje bompenge, kan måsle gå an, men af sørgelig nødvendighed at betale en sådan bomskat er hårdt. Det indstilles derfor til de ansvarlige myndigheders visdom at lette denne byrde.

(Politivennen nr. 276. Løverdagen den 14de April 1821, s. 4435-4436).