Niddingsdaad paa Assistens Kirkegaard.

Ær dette fristed, vandringsmand!
Nærm dig ej did, såfremt din barm er ondskabs sæde,
Men er du god du frejdig det betræde!
Du mellem disse grave græde kan

Florian

Med vemod må den tænkende og følsomme vandrer på Assistenskirkegården højligt beklage den niddingsdåd der daglig udøves ved plyndring af gravene. Ikke alene af de skønne og dyre blomster, men også på monumenter, bænke, træplanter, visne kranse m., der røber ikke en ussel vindesyge, men den stærkeste ondskab! Hvad må den lidende ikke føle der med et beklemt hjerte dvæler ved den elskedes grav, forskønnet som et blomsterbed og som der håber på lindring i naturen ved fx at beskue rosenknoppens udspring (håbets symbol!) og må se samtlige afskåret? At vide de kraftigste forholdsregler som er taget for at beskytte de forudgangnes gravminders fred, derom er vist hos de gode kun et ønske, en stemme! Og fortjente ikke selv den mindste udåd på graven at straffes som kirkeran. For religion og natur helliger de dødes minde? En sand menneskeven som med en heldig pen ville lave udkast til et udførligt forslag til at genfinde den forstyrrede ro blandt gravene ville vist blive hørt og velsignet af fredselskere.

"På Helligåndskirkegård vil et gravminde mv snart blive anbragt. Man vil nu forinden advare mod ethvert forsøg på oftere at forstyrre denne gravs fred" (Blik over hvor den nordre kirkegård lå. Bag smedejernsgitret tilhøjre findes de eneste rester af kirkegården. Eget foto 2015).

Anmelderen har smerteligt oplevet flere af de nævnte nederdrægtighedens lønkunster, efterhånden i 7 uger udøvet på graven Litra J, nr. 71 på Helligåndskirkegård, hvor et gravminde mv snart vil blive anbragt. Man vil nu forinden advare mod ethvert forsøg på oftere at forstyrre denne gravs fred, hvorpå anvendes den strengeste opmærksomhed. En erkendtlighed af 10 rigsbankdaler udloves til den som enten bevisligt kan opgive bemeldte gravsteds nuværende eller endnu befrygtende fredsforstyrrer og som betales af anmelderen efter påvisning af dette blads udgiver.

(Politivennen nr. 288. Løverdagen den 7de Julii 1821, s. 4623-4625).

Redacteurens Anmærkning

Begravelser i den indre bys kirker blev forbudt fra 1805 og på den indre bys kirkegårde fra 1851. Selv om artiklen starter ud med Assistenskirkegården virker det som om skribenten har fået oprettet et gravsted på Helligåndskirkens kirkegård. I givet fald kan det have været i mod nord langs nuværende Valkendorfsgade hvor borgerlige, type Politivennen-skribenter foretrak at blive begravet. Kirkegården blev nedlagt 1851 og et lukket område indtil 1895. Hvorefter der blev adgang for offentligheden til den velkendte park. Kun enkelte gravsten er bevaret i et lille område langs Helligåndskirken.

Venlig Bøn om Natteroe.

Ligesom ingen af stadens indbyggere bør ved gadeuorden ved nattetid berøve sine medborgere den ro de til deres søvn kan gøre rimelig krav på, således kan man også tro at ingen nabo bør kunne ulejlige andre med bulder eller drøn af svær brændehugning om natten. Dette synes bageren på Gammelmønt hvis bagbygning vender hen mod Sværtegade, ikke at have lagt sig på hjerte, eller måske ikke at være vidende om da han lader sine karle kløve brænde midt om natten. At vist flere ønsker med indsenderen heraf at berørte bager ville forbyde sine tyende den utilladelige buldren, derom tvivles ikke, da samme i sygdomstilfælde især, afholder de nært boende fra søvnens gode virkning og vederkvægelse. Bekendt er det at bagerne frem for mange andre af stadens borgere har deres tyende på en så god fod at man kan have så meget mere grund tl at formode at mesteren vil ved et simpelt bud kunne afværge at brændehuggeri, bulder og drøn ved nattetider, så også at han vil uden videre omstændigheder reflektere på disse her i korthed fremsatte linjer og dermed gøre sig sine naboer forbundet.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4611-4612).

Om Udførselen af Horse- og Andre Been

Var det ikke gavnligt om udførslen af heste- og andre ben til fremmede steder blev forbudt, da man ved hvilken nyttig og gavnlig brug der kan gøres af blotte ben af døde legemer, især når man har de fornødne maskiner til at raspe og pulverisere dem? Burde man nu for en ringe gevinst lade udføre alle disse ben til skam for vores uvidenhed og uvirksomhed og siden mangle dem når vi kommer efter deres rette brug og får de maskiner der behøves til det? Overalt er det et ækelt og væmmeligt syn at se hele store vognlæs af disse ådselsben køre gennem gaderne ved højlys dag. Ovenpå ligger almindeligvis afpillede hestehoveder og glor fælt til de forbigående som ville de sige: I levende live var jeg min herre til nytte og fornøjelse. Nu skal jeg efter min død være til gavn for fremmede. Tåler I det?

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4610-4611).

Erklæring fra Badehusene.

I Politivennen nr. 282 er fremsat det ønske at badehusene når de i sommer bliver udlagt, ikke måtte indtage den stilling hvori de før har ligget, men lægges i en lige linje parallelt med Langebro. At de således lå bedre og hensigtsmæssigere må man tilstå at man for længe siden har indset, og dog lader det sig ikke gøre at lægge dem i denne stilling. For det er ikke muligt at få dem fastgjort på grund af den stærke strøm i midten af graven der når det blæser ville især om nattetider rive sig løs og føre dem smed sig og muligvis sønderslå dem mod stakaterne.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4610).

Raad imod Bondekjørsel paa Charlottenlundsvejen.

Da kørevejen fra Charlottenlund til Dyrehaven ved Christiansholm nogle steder er så smal at to vogne kun med vanskelighed kan passere hinanden, så ville dette sikkert forebygge mange uordener og megen fare når bønderne blev forbudt at passere den fra skoven med tomme vogne. En del af dem kører som vilde mennesker og passerer Christiansholmsvej og over marken til Charlottenlund 4 til 6 gange daglig, de kommer således mod andre vogne, og de kørende såvel som gående udsættes ikke alene for en umådelig støv, men tillige for at blive kørt i grøften af disse i flyvende trav mødende kuske, hvem indsenderen mener Strandvejen uden om Charlottenlund kunne passe lige så godt for. Det forslag at opsætte en bom på Christiansholmsvejen hvor ledhuset står, og som før har været fremsat i Politivennen, synes også i dette tilfælde at være gavnligt. For da de der kører gennem leddet, dog nu giver 2 skilling til dem der lukker dette op for dem, ville de aldeles ikke se på om de skulle give 44 skilling i bompenge. Men bønderne ville for at undgå denne udgift flere gange om dagen, vist søge Strandvejen og man ville da således uden videre forbud muligvis undgå mange ubehageligheder som indtræffer på denne vej.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4608-4609).