Bemærkninger ved Ildebranden i Vognmagergade.

Under denne ildebrand bemærkede man i Møntergade vandmangel på følgende steder:

Husene nr. 141, 142, 143, 144 og gården nr. 55. Pumperedskaberne i i nr. 56 var i overordentlig dårlig stand. Nr. 57 havde godt nok vand, men ejeren viste sig meget brutal mod dem som ville have noget af hans post og først langt om længe tillod han naboer og genboer at fylde deres brandkar.

Kl. 12 just da ilden var heftigst, slukkede vægteren i Kronprinsessegade sine lygter. Man ved nok at dette sker sædvanligt på denne tid og formodentlig efter orde. Men man tror de burde have brændt såvel her som i de andre gader der er i nærheden af brandstedet, indtil ilden var slukket. Husejerne er jo pålagt at udbringe deres brandlygter for at øge oplysningen, men vel ikke for at afløse stadens lygter.

(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5898).

Ønske angaaende Professor Øhlenschlægers Forelæsninger.

Da næsten halvdelen af dem som ønskede at høre professorens forelæsninger, måtte stå uden for i onsdags af mangel på plads, så ytres det ønske, at hr. professoren ville vælge et større og smukkere lokale da pladsen er meget indskrænket, lokalet meget smudsigt og uæstetisk og belysningen yderst jammerlig. Det ville vist glæde alle hr. professorens talrige tilhørere om de måtte snarest muligt se dette ønske opfyldt.

(Politivennen nr. 363. Løverdagen den 14de December 1822, s. 5891-5892).

"Det ønske ytres at hr. professoren ville vælge et større og smukkere lokale da pladsen er meget indskrænket, lokalet meget smudsigt og uæstetisk og belysningen yderst jammerlig." (Anderledes så det ud på Bakkehuset. Her statue og billeder af den berømte digter. Eget foto 2015).

Spørgsmaal til Hr. Holtz.

Motto: Ist es vernünftig und christlich von dem herrn Holtzen,

zu schiessen auf den Gottes Mann dergliechen Bolzen?

I sidste nummer af Politivennen har en vis hr. Holtz fortalt at hr. pastor Grundtvig ved sin indsættelse i Vor Frelsers Kirke, da hans arbejde ved den hellige nadver var færdig, ilede fra alteret, inden hans medhjælpers forretning var til ende. Da det modsatte af en sådan bortilen ellers er skik og brug, formoder hr. H., at hr. pastor måske har fået ondt. Denne formodning er sikkert velbegrundet, da man ikke kan forudsætte ukendskab med embedsforretninger som grund til mandens bortilen. 

"Ved sin indsættelse i Vor Frelsers Kirke og da hans arbejde ved den hellige nadver var færdig, ilede pastor Grundtvig fra alteret, inden hans medhjælpers forretning var til ende." (Alteret og prædikestolen i Vor Frelser Kirke 2015. Eget foto).

Men hvorfor skal manden trækkes fra alteret ind i Politivennen? Var det sømmeligt at hr. Grundtvig bekendtgjorde sit onde eller lod det bekendtgøre for menigheden på stedet eller siden i de offentlige tidender? Og er det passende at hr. H. trækker den stakkels mand, nolens volens (enten han vil eller ikke) fra Guds hus ind i et offentligt blad, midt blandt hunde, gravere, bagere, murersvende og rendestensbrætter? Hvorfor har De gjort det, højtærede? Er det for lade deres vittighed spille og stille manden i et forargeligt lys? Eller er det for at give manden et godt råd og bidrage til hans bedste? Er det videbegærlighed der har frembragt Deres såkaldte kirkespørgsmål? 

Jeg vil tro at De besvarer de to sidste spørgsmål med ja, og de andre med nej. Uden at have den ære at kende Dem, vil jeg forudsætte at De har spurgt i en god hensigt. Men jeg vil igen spørge Dem om det ikke havde været klogere og høfligere af Dem at have henvendt Dem personligt til hr. Grundtvig og skriftligt eller i hans stue fremsat Deres spørgsmål til ham, eller også at politivennen spurgte i almindelighed uden at nævne manden? For selv den der kun ynder ham som digter og oldgransker, men ikke som åndelig taler, kan ikke billige denne handlemåde.

H. C. Wosemose.

(Politivennen nr. 363. Løverdagen den 14de December 1822, s. 5881-5882).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på en artikel i Politivennen nr. 362. 7. December 1822

Kirkespørgsmaal.

Hvad var årsagen til at hr. professor Grundtvig sidste søndag (som var hans tiltrædelsesdag som præst i Vor Frelsers menighed) ilede så overmåde meget med at forlade alteret ved kommunionen. Spørgeren og mange med ham frygtede at hr. pastoren kunne være tilstødt noget ondt. For i modsat tilfælde byder skik og brug at den præst som uddeler brødet, forbliver så længe ved alteret indtil den anden præst er færdig med vinens uddeling samt ønske og bøn for kommunikanterne.

Holtz.

(Politivennen nr. 362. Løverdagen den 7de December 1822, s. 5877).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 363. 14. december 1822.

Varsko paa Strandveien.

Fodalleen ved Strandvejen er på flere steder næsten ufremkommelig for fodgængere. Det er ikke vejrligets skyld alene, men især den i sådant vejr jævnlige riden og køren på samme. Denne riden er nu så almindelig at det ikke alene er kavalerer fra byen, men også bønder og andre fra landet som rider på fodvejen. Hvor skadeligt for vejen og de arme fodgængere! Hvor farligt for disse i mulm og mørke!

Det er tredje gang der er slået på poenitentsklokken, måtte det dog nu engang hjælpe!

(Politivennen nr. 362. Løverdagen den 7de December 1822, s. 5872).