15 december 2015

Nøgne Drenge paa Christianshavns Gader.

I Overgaden oven Vandet mellem børnehusbroen og Applebys Plads  ses ofte ganske nøgne drenge spadsere på gaden og bolværket så at blufærdige fruentimmer ikke er i stand til at kunne komme til vinduerne for dette syn. Man håber at sådant uanstændigt væsen af politiet vil blive afværget for eftertiden.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Forslag, hvorledes Slagterbodernes Indhegning ved Nicolai Taarn lettest kunde skee.

Forinden de mange mursten solgtes det på stedet, troede man at disse ville blive anvendt til en ringmur omkring boderne. For nu nogenlunde at kunne fjerne det væmmelige syn af det af solen halvstegte kød, foreslås at boderne vendtes om når pladsen indenfor blev ryddet. Dette ville være den nemmeste måde at opnå det tilsigtede øjemed. Vel muligt at anmelderen har været for hastig med sin proposition, da vedkommende der så meget har bidraget til tårnets forskønnelse veel også kan have lagt planen til den før omtalte forandring.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Medynk over kreaturernes Græsning paa Fællederne.

Indsenderen ser med græmmelse hvorledes tusinder mennesker i alle retninger strejfer omkring på fællederne, og nedtræder græsset for de sultende kreaturer som dertil ikke gives fred til at æde for de mange kåde drenge der jager efter dem. Der findes jo promenader nok endda, så at fællederne vel burde spares for modvillig ødelæggelse.

Man undres over at dette misbrug ikke alt for længe er påtalt af dem der betaler græsningen som let kunne og burde forebygges ved offentligt at forbyde denne promenade, og med mulkt at straffe overtræderne. Hvorfor der måtte holdes nogle ridende opsynsmænd hvem mulkten kunne tilfalde. Anmelderen har ingen videre interesse end den at gave det almindelige bedste.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

En langtudtrukken Liigbegængelse.

Mandag den 2. juni skulle et lig begraves fra Almindeligt Hospital. Ligvognen, ligbærerne og følget mødte til det bestemte klokkeslæt som var elleve, til hvilken tid præsten også var anmodet om at komme for at kaste jord på liget. Man ventede længe forgæves på præsten. Og kusken som var beordret kl. halv et at afhente et andet lig, ville tilligemed ligbærerne forlade hospitalet. Men bevæget ved den fattige enkes tårer, lod de dem sig dog overtale til at vente lidt endnu. Endelig kom præsten klokken halv et. Og liget blev da kørt bort. 

Dette lange ophold havde til følge at kusken som skulle afhente et andet lig kl. halv et, først kunne komme tilbage for at befordre det klokken halv tre. Denne tidsspilde for kusken, hvis husbond kun får 3 mark for et ligs befordring med 1 rigsbankdaler ligvognen samt for ligbærerne og sørgefølget ved begge ligene, forårsagedes altså alene af en eneste mands uefterrettelighed. Man kan derfor ikke undlade herved at anmode hr. paster Gude om for fremtiden ved at være lidt mere præcis at forebygge sådant ophold der ikke alene kan have ubehagelige følger for dem som har andre uopsættelige forretninger, men endog forvolde tab for vognenes ejere eller for den afdødes familie, ifald godtgørelse for ufornødent ophold skulle fordres.


Skovbye.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6293-6294).


Almindeligt Hospital, 1860. H. G. F. Holm


Redacteurens Anmærkning

Præsten ved Almindeligt Hospital besvarede i Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6298-6300

Der kan være tale om to kirkegårde som Det Almindelige Hospital havde på daværende tidspunkt. Som beskrevet i "Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn, dets Indretning og Forfatning, Pengevaesen, Legater, Historie ec: kortelig beskrevet" af Johann Christian Wilhelm Wendt, 1833:
En Kirkegård for Hospitalet ligger strax uden for Østerport paa højre Haand af Alleen. 1770 den 19 Julii blev Pladsen indviet til Kirkegaard ved en Tale over Johannes V. 28. af Hospitalets da værende Præst hr. M. Wolquarz. Den anden kirkegaard for fattigvæsenet ligger uden for Nørreport.

Spørgsmaal om Fæstemand.

Er det ikke en autoriseret fæstemands pligt at sørge for at den pige en familie efter hans anvisning har fæstet, indfinder sig i rette tid i sin kondition, eller kan han tillade hende at fæste sig bort til andre, og sende en anden pige til den husbond der først har fæstet hende? Indsenderen er foranlediget til at fremsætte dette spørgsmål da han efter at have betalt det behørige til fæstemanden og fæstet en pige, nogle dage efter fik fra nævnte fæstemand nedenstående, ordret aftrykte seddel som blev hans kone åben tilbragt ved en anden pige end den han havde fæstet.

Ærb. P. M.!

Den pige De fæstede af mig, er bange for at hun skal miste sin jomfrudom ved at bestille andet som at prikke med en synål. jeg tror at det er ikke værd at fæste eller beholde tvungne folk, dette er en anden meget skikkelig pige som De kan være godt tjent med, måske bedre som den forrige.

København den 22. april 1823.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 62906291).