18 december 2015

Foreløbig Anmeldelse, i Anledning af det i "Statsvennen" om Mad. Larsen indrykkede.

I "Statsvennen" er indført begyndelsen af et stykke mod madame Larsen (ikke Lassen) som i forvejen har været sendt med fodposten til indrykkelse i Politivennen, men ikke optaget i samme da det va navnløst, og forfatteren deraf ikke på opfordring meldte eller navngav sig. Det indeholder intet uden almindelige bemærkninger over kvaksalvere, hvilket ikke passer på mad. Larsen som er forsynet med en meget udstrakt kongelig bevilling, og med fordelagtige attester af vore indsigtsfulde læger, hvoraf ses at hun "følger fornuftige principper og altid forandrer lægemåden efter de forskellige indløbende tilfælde", altså ikke bruger et middel til alle sygdomme som denne indsender vover at beskylde hende for, formodentlig blot af ukendskab med sagen. - Skulle fortsættelsen blive leveret i "Statsvennen", da skal den i Politivennen eller telegrafen blive besvaret såfremt den ikke indeholder gentagelser af ting der allerede en gang er gendrevne i et af nævnte blade.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6378-6379).

Noget mere om Dyrehavens Vaffelbagere.

At rose alt fremmed og laste alt indenlandsk er desværre! dagens tone. Ligesom det sædelige menneske ikke uden grund bør nedværdige hvad fremmed er - eftersom den ene nation i en eller anden ting kan have fortrin for en anden og blive læremester for den sidste - så børn der dog ikke, og mindst af indfødte, lægges hinder i vejen for den indfødtes umage med at skaffe sig og familie nødvendig underholdning. Ved at læse Politivennen nr. 392 kan enhver retsindig dansk ikke andet end harmes over det anførte om den danske vaffelbager. Vel er der ikke et så brillant lokale hos denne som hos den hollandske, men når det betænkes at den dansk vaffelbager leverer i enhver henseende lige så gode og store vafler for 4 skilling stykket som hollænderne tager 6 skilling for (hvilket med 6 lovfaste vidner kan bevises, samt at de danske vafler overgik de hollandske) og at hollændernes formue muligvis er større end danskens, så bør vel ingen retsindig ved dårlig anbefaling i et offentligt blad, søge at berøve den indfødte sin næring. Et selskab af 6 personer fandt beværtningen hos den danske vaffelbager meget renlig og net, samt dertil en hurtig beværtning. Skidne hænder blev ikke bemærket, men da den danske vaffelbager er af sin profession murer - hvilket da kalken som han ellers må omgås, forårsager beskadigelse på huden, kan denne ikke ligne de hollandske avanturiers. At manden skulle have et skurvet hoved er aldeles ikke bemærket. Efter tilsyneladende er brødnid grunden til avertissementet som den danske mand foragter.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6376-6377).

Spørgsmaal, Erlæggelsen af Bompenge Betræffende.

Da anmelderen med flere personer har været øjenvidne til at bommanden i Amagerport søndag den 6. dennes har af vogne som ankom ude fra Amagerland, men kun til Ravenlinvagten og der efter at have afsat passagerer vendte om igen uden altså i nogen henseende at have passeret gennem bommen, krævet og modtaget bompenge, tager man sig den frihed at forespørge høje vedkommende om sådan vist nok selvrådighed ikke er i strid mod det af den øje magistrat for bomforpagterne givne reglement, hvilket med sikker formodning må antages, da man ved de øvrige af stadens bomme ved lignende tilfælde aldrig før har hørt eller set en sådan afkrævning. Skulle denne hr. bommand på egen hånd have taget sig berørte frihed, er det ikke at tvivle på at han behørigt vil blive advaret.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6372-6373).

Noget om Spadseringen i Brede Have og Skov

Ligesom adgangen til de kongelige skove samt Dronninggård og flere steder ikke har været nægtet for stadens indbyggere, således har også i mange år Bredes humane ejer tilladt disse at forlyste sig i det yndige Bredes skov og have. Så vidt vides har ejeren, hans excellence grev Schimmelmann ingen hindring lagt i vejen for denne forlystelse. Og af den årsag forekommer det indsenderen af dette besynderligt at en trøjeklædt person der havde skjult sig bag hækkene, fandt behag i den 7. i denne måned at lukke porten som adskiller indelukket fra haven på en sådan måde at af 12 personer som var der i selskab, blev de 3 lukket ude. På forespørgsel erklærede denne person at da han som havde nøglen til stakitporten, havde lukket de der hørte til slottet ud. Hvilket er notorisk urigtigt, da hverken de til indsenderens kreds hørende og udlukkede eller flere af de tilstedeværende personer hørte til slottet. For nu at forebygge lignende ubehageligheder, bedes underdanigst hvis slottets høje ejer vil det, at der må blive bekendtgjort ved en plakat slået op på porten at der herefter ikke er tilladelse til adgang til Bredes have og indelukke.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6371-6372).

Brede Alle (Eget foto, 2015)

17 december 2015

Vandmangel i Prammandens Gang.

Vandposten i Prammandens Gang er sjældent eller aldrig i godt humør. For enten giver den slet intet, eller også så tykt og mudret vand at det aldeles ikke kan bruges. Dog er det førte oftest tilfældet, og skulle ulykkeligvis en ildebrand opstå i denne indskrænkede og for enden lukkede gade, ville den være vanskelig at slukke da der i de fleste af de dertil stødende gårde intet vand er.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6370).

Ludvig Frederik Both (1823-1887): Prammandensgang i Ny Adelgade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.