Spørgsmaal, Erlæggelsen af Bompenge Betræffende.

Da anmelderen med flere personer har været øjenvidne til at bommanden i Amagerport søndag den 6. dennes har af vogne som ankom ude fra Amagerland, men kun til Ravenlinvagten og der efter at have afsat passagerer vendte om igen uden altså i nogen henseende at have passeret gennem bommen, krævet og modtaget bompenge, tager man sig den frihed at forespørge høje vedkommende om sådan vist nok selvrådighed ikke er i strid mod det af den øje magistrat for bomforpagterne givne reglement, hvilket med sikker formodning må antages, da man ved de øvrige af stadens bomme ved lignende tilfælde aldrig før har hørt eller set en sådan afkrævning. Skulle denne hr. bommand på egen hånd have taget sig berørte frihed, er det ikke at tvivle på at han behørigt vil blive advaret.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6372-6373).

Noget om Spadseringen i Brede Have og Skov

Ligesom adgangen til de kongelige skove samt Dronninggård og flere steder ikke har været nægtet for stadens indbyggere, således har også i mange år Bredes humane ejer tilladt disse at forlyste sig i det yndige Bredes skov og have. Så vidt vides har ejeren, hans excellence grev Schimmelmann ingen hindring lagt i vejen for denne forlystelse. Og af den årsag forekommer det indsenderen af dette besynderligt at en trøjeklædt person der havde skjult sig bag hækkene, fandt behag i den 7. i denne måned at lukke porten som adskiller indelukket fra haven på en sådan måde at af 12 personer som var der i selskab, blev de 3 lukket ude. På forespørgsel erklærede denne person at da han som havde nøglen til stakitporten, havde lukket de der hørte til slottet ud. Hvilket er notorisk urigtigt, da hverken de til indsenderens kreds hørende og udlukkede eller flere af de tilstedeværende personer hørte til slottet. For nu at forebygge lignende ubehageligheder, bedes underdanigst hvis slottets høje ejer vil det, at der må blive bekendtgjort ved en plakat slået op på porten at der herefter ikke er tilladelse til adgang til Bredes have og indelukke.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6371-6372).

Brede Alle (Eget foto, 2015)

Vandmangel i Prammandens Gang.

Vandposten i Prammandens Gang er sjældent eller aldrig i godt humør. For enten giver den slet intet, eller også så tykt og mudret vand at det aldeles ikke kan bruges. Dog er det førte oftest tilfældet, og skulle ulykkeligvis en ildebrand opstå i denne indskrænkede og for enden lukkede gade, ville den være vanskelig at slukke da der i de fleste af de dertil stødende gårde intet vand er.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6370).

Ludvig Frederik Both (1823-1887): Prammandensgang i Ny Adelgade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Advarsel mod kaade Stræger.

Den velkendte person som man flere gange har bemærket tillader sig at køre hvor det ikke tilkommer ham, men som mandag den 8. i denne måned kl. halvti, ti i følge med sin søster på en af hr. Melkiors vogne forspændt med et par brune heste forgæves forsøgte at køre anmelderens vogn i grøften på Strandvejen, advares for eftertiden om at lade denne kåde uskik fare, da den kan forvolde ham store ubehageligheder og koste medmennesker liv og helbred. Skønt man let kunne overbevise ham om hans dumme og kåde streger, lader man det dog for denne gang blive ved en venskabelig advarsel. Men bærer det ikke frugt, skal han offentligt blive nævnt og har da kun sig selv at takke for følgerne.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6369-6370).

Redacteurens Anmærkning.

Strandvejen var ifølge Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 6. juli 1819 blevet udbedret:

Strandveien har atter i Aar faaet en betydelig Forskjønnelse, til Fordeel for Fodgjængerne. Der er nemlig nu, lige fra det saakaldte Salpeterværk ved Begyndelsen af Østerfælled indtil Slukefter, afgrøftet en Vei, beplantet med Træer paa begge Sider, som ene maa benyttes af Fodgjængere, der nu kun have Uleilighed af Støv, men ere sikkre for enten at overkjøres eller overrides. Nogle Steder af Veien, hvor der er betydelige Fordybninger, ere blevne indhegnede med Rækværk, for at gjøre Passagen sikker.

Svar paa Stykket "Lidt om Dyrehavens Vaffelbagere" indført i sidste Politieven:

Næppe gives større bevis på den mest sorte og mest udtænkte ondskab end aldeles ubeføjet at søge at skade en mand i sin lovlige næringsvej, netop i det meget indskrænkede tidsrum da han skulle have en smule næring. Vel vil og må jeg på lovlig måde sagsøge og tiltale forfatteren af det nævnte stykke, men inden jeg får begyndt dermed er kildetiden - den periode hvori jeg skal fortjene lidt - udløbet. 

For nu at tilintetgøre den skadefro hensigt af dette løgnagtige stykke, tillader jeg mig foreløbig at bekendtgøre at de vafler jeg sælger både i Dyrehaven og hjemme, er renligt tillavet, og at intet andet kan betage den alt for vel bekendte skumler appetitten end det at han som sædvanligt kun har en tom lomme. Hvad mine hænder og mit hoved angår, da er begge dele altid og aldeles fri for de egenskaber han så urimeligt og ubegrundet har tilagt dem. Og skal jeg om det behøves med en autoriseret læges attest bevise at jeg intet skurvet hoved har eller har haft. I øvrigt finder jeg ingen skam i enten at være murersvend eller ved en anden lovlig næringsvej at tjene brødet til mig og mine.

H. Zachariasen.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6368-6369).

Redaurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 392.