Tag Knivene fra dem!

I hele denne sommer har man på Kongens Nytorv og en del af Østergade set nogle voksne jødedrenge falbyde foldeknive med flere blade og instrumenter. De påtrygler folk dette gods, og uagtet de forlanger 7 til 8 mark for en sådan kniv, sælger de den til sidst for 1 mark 8 skilling. Disse knive er aldeles ubrugelige, da bladene er støbt og lader sig bøje som bly og mange bliver bedraget ved at købe dem. Den lange tid denne handel er drevet synes at vidne om at her er en mængde af sådant gods. Det kunne derfor måske fortjene at undersøges hvorledes disse drenge forsynes med denne vareartikel. Det lader til at den er indført hertil i partier til stor skade for vores egne gode fabrikker og dem der handler med forsvarlige fabrikater, hvilke naturligvis ikke kan sælges for lignende pris.

(Politivennen nr. 408. Løverdagen den 25de October 1823, s. 6597-6598)

En styg Uorden af en Gaardeier.

Fredag i forrige uge erfarede anmelderen der kom i et ærinde til en mand som bor på hjørnet af Pilestræde og Østergade, at der findes folk her i byen der hverken bryder sig om egen eller andres sundhed. For det i samme gård straks ved porten værende lokum var gået over dets grænser og forvoldte en utålelig stank for enhver der har sine lugteredskaber i orden. Dagen derefter og således 4 dage i rad i hvilke anmelderen forgæves søgte den mand han ville tale med, fandtes det påankede lokum uden at vedkommende havde tænkt på at hæve årsagen. At det må være ubehageligt for folk som bor i et sådant hus og betaler en dyr renovation at de der kommer i besøg eller ærinde til dem, skal modtages i første entre med sådan potpourri, vil De hr. udgiver let indse, og man håber derfor at De i Deres blad vil påtale denne uorden.

(Politivennen nr. 407. Løverdagen den 18te October 1823, s. 6587-6588)

Ønske til Kjøbenhavns Magistrat.

Anmelderen har ikke sjældent været øjenvidne til hvorledes at flere ulykkelige ægtefolk som søgte separation for Magistraten, var genstand for andre uvedkommendes spot i det udenfor værende værelse som fører ind til magistratssalen. Den medfølende mand er rørt over disse ulykkeliges tårer. Men han erfarer også snart at en håndværkersvend, en tjener og flere lignende personer ikke deler hans følelser, men snarere bryder ud i spottende latter og fortællinger over de bortgående. Hvilket vist må krænke de tilbageblivende, hvem en lignende skæbne forestår.

Dersom den høje magistrat derfor bestemte en særlig dag for disse ulykkelige og hvor da på den tid ikke andre blev indladt i forsalen, ville den gøre sig disse taknemmelige og formindske det bitre i denne tunge handling.

(Politivennen nr. 406. Løverdagen den 11te October 1823, s. 6573-6574)

Om Huses og Gaardes Afpudsning.

Man har lagt mærke til at de fleste huse og gårde som i de seneste år er blevet bygget eller repareret her i staden, er hvidtet eller glat pudset med kalk. De offentlige bygninger synes at have været eksempel for de private. For således er foruden slottet og Rådhuset nu også Frue Kirke, Katedralskolen og den såkaldte Trøstens Bolig alle hvide. Og Studiegården vil sikkert når den engang opbygges, tilligemed de tilstødende bygninger blive af samme beskaffenhed så at man da rigtigt vil kunne kalde det terræn hvor de nævnte bygninger ligger, for Københavns hvide kvarter.

"Foruden slottet og Rådhuset er nu også Frue Kirke, Katedralskolen og den såkaldte Trøstens Bolig alle hvide, og sikkert vil Studiegården blive af samme beskaffenhed så at man da rigtigt vil kunne kalde det terræn hvor de nævnte bygninger ligger for Københavns hvide kvarter" (Det Hvide Kvarter varede ikke ved. I dag er Katedralskolen eller Metropolitanskolen, 1816 bagest og en strimmel af Frue Kirke til højre ikke hvide. Eget foto, 2015)

Det er muligt at man i denne pudsningsmåde har troet at finde en besparelse. Men tager man hensyn til at denne farve i et klima som vores ikke står sig længe og at en hyppigere afpudsning hvortil kræves stilladser og arbejdsfolk bliver nødvendig, så vil man vel indse at besparelsen bliver intet, og at man i stedet for måske endog med fordel kunne have givet bygningen en maling der både ville have pyntet den og holdt sig længe. At den hvide farve ikke står længe, har man eksemplet på i slottet der for nogle år siden blev afpudset, mens det endnu stod under bygning og i råd- og domhuset der allerede længe har trængt til det.

Men hvad der er endnu værre ved denne pudsningsmåde er den skadelige indflydelse den har på synsorganerne. Mange har desværre erfaret hvor pinagtigt det er for en studerende, tegnemester, kobberstikker, urmager og enhver der måtte bruge sine øjne meget at bo lige over for et sådant hvidt afpudset hus, især når solens stråler falder på det. Men vidste mange husejere dette og hvor meget hans hvide bygning forulemper hans genboeres øjne og svækker deres syn, så ville han vist være så barmhjertig at give sit hus en anden farve, eller lade stenene beholde den de har fra naturen. Vi ser dagligt på vores gader en del endog meget unge mennesker gå med briller. Man er tilbøjelig til at anse dette for lapsestreger eller en utidig mode. Men hvem ved om det ikke hos mange er en sørgelig nødvendighed for deres svækkede syn, og hvem ved om denne svækkelse ikke stammer fra et stadigt ophold lige over for en hvidpudset bygning?

Forfatteren heraf har set at huse der før har været grå eller haft anden farve, ifølge moden nu er blevet hvidt afpudset. Ja dette har endog været tilfældet med bygninger der er muret med røde hollandske sten hvis farve ikke alene er smuk, men meget varig. Dette synes at gå vel vidt og skal denne mode således vedblive vil man om nogle år blot se hvide huse i København. Forfatteren som ved at der findes en kommission for hvilken enhver der vil bygge eller foretage nogen forandring med sin bygning skal melde sig, henvender sig til denne kommission med det ønske at den vil tage ovenstående i betragtning. Og hvis den skulle finde noget grundigt deri, da sørge for at den pudsning der tager så meget overhånd og er til skade for menneskers syn i nogen måde må blive indskrænket.

(Politivennen nr. 406. Løverdagen den 11te October 1823, s. 6565-6568)

H. G. F. Holm: Udsigt fra Rundetårn, 1837. Hvis ellers maleriet er tro, er der i forhold til i dag særdeles mange hvide bygninger.

Drenge-Overfald udenfor Gaarden No. 51 i store Kongensgade.

I porten til gården til Store Kongensgade nr. 51 er der hver aften forsamlet en flok store drenge som består af skomager Pradel's og af en del andre læredrenge der har hjem i nævnte gård. Disse gør sig næsten hver aften på en skammelig måde lystige over de forbigående.

Anmelderen heraf hændte et meget ubehageligt optrin med disse drenge søndag aften kl. omtrent 10. Efter at være blevet fornærmet flere aftener i forvejen med skældsord af ovennævnte drenge uden at have givet mindste anledning til det og efter flere gange at have været vidne til sådant foretagende af dem mod andre, skete det samme igen med ham nævnte aften. Da han spurgte efter årsagen, fik han intet andet svar end flere skældsord og et slag, hvilket han dog nogenlunde afbødede med en stok han havde i hånden. Men i samme øjeblik kom næsten en halv snes af deres konsorter, blandt hvilke en, formentlig anføreren, gav anmelderen et slag så hatten faldt af, og han måtte flygte ned i en kælder under samme gård for at undgå videre forfølgelse. 

Da anmelderen nu ikke kender drengene specielt for at kunne drage dem i retten, så beder han vores årvågne politi også at ville henvende deres opmærksomhed til disse drenges tøjlesløshed så at man i fremtiden kan passere dette sted uden at blive udsat for sådanne ubehageligheder.

(Politivennen nr. 405. Løverdagen den 4de October 1823, s. 6557-6559)

Store Kongensgade 66 (1731/1803). Store Kongensgade 51 er nedrevet, men dette sted kan være et lige så godt bud som ethvert andet. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Store Kongensgade 51 blev i 1856 til Store Kongensgade 55. Den nuværende bygning er fra 1860, og den fra Politivennens tid altså nedrevet