Fredag i forrige uge erfarede anmelderen der kom i et ærinde til en mand som bor på hjørnet af Pilestræde og Østergade, at der findes folk her i byen der hverken bryder sig om egen eller andres sundhed. For det i samme gård straks ved porten værende lokum var gået over dets grænser og forvoldte en utålelig stank for enhver der har sine lugteredskaber i orden. Dagen derefter og således 4 dage i rad i hvilke anmelderen forgæves søgte den mand han ville tale med, fandtes det påankede lokum uden at vedkommende havde tænkt på at hæve årsagen. At det må være ubehageligt for folk som bor i et sådant hus og betaler en dyr renovation at de der kommer i besøg eller ærinde til dem, skal modtages i første entre med sådan potpourri, vil De hr. udgiver let indse, og man håber derfor at De i Deres blad vil påtale denne uorden.
(Politivennen nr. 407. Løverdagen den 18te October 1823, s. 6587-6588)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar