Varsko.

Anden påskedags eftermiddag kom anmelderen i følge med sin kone på en spadseretur fra Kastellet ud på Østerbro forbi den skibsbygger Larsen før tilhørende gård lige over for Peblingesøen. I det de passerede gården, fik han et slag af en sten på armen, og da han blev stående for at se hvorfra den var kommet, var han vidne til at endnu et par andre fik samme hilsen, og blev opmærksom på at stenene blev nedkastede af nogle drenge der legede på nævnte gårds altan. Da en så utidig leg kan forvolde stor skade, og den rolige vandrer ikke bør forstyrres i sin gang, håber man at gårdens ejer sørger for at sådant for eftertiden ikke oftere må ske

(Politivennen nr. 434. Løverdagen den 24de April 1824, s. 7016-7017)

Stop ham!

Det er ikke sjældent tilfældet at såvel vognmandskarle (især en kejthåndet der kører et par brune heste), som også andre kuske henimod Toldbodsidens ende, ikke alene jager i fuld galop gennem den ydre Amaliegade, men endog krydser gaden for at komme omkring hinanden. Hvor meget farligt denne lovstridige måde at køre på, er både for voksne børn hvoraf mange jævnligt opholder sig på gaden, indses let. Og man vover derfor at ytre det ønske at det må blive gadekommissionen pålagt ofte at besøge gaden i denne tid for at bidrage til at hæve sådan farlig uorden.

(Politivennen nr. 434. Løverdagen den 24de April 1824, s. 7013-7014)

Noget mere om Kirsebærgangen.

Meget ofte er med rette i dette blad ført anke over de uordener som i de senere år har fundet sted i Kirsebærgangen. og man har i den sidst forløbne sommer ikke set nogen af alle de uordener hæmmet. Da nu foråret er for hånden, vil snart den gamle og svage, frydende sig ved solens oplivende varme, ty til den lune Kirsebærgang. Men her kan han ikke finde den ro som før, men forstyrres hele tiden ved velklædte og lasede gadedrenges kådhed og stenkastning.

Indsenderen heraf harmedes meget over forrige sommer at se disse drenge med store sten nedslå frugten af træerne, samt at bryde og brække grene af frugttræerne. Mange af de kastede sten ramte de forbigående spadserende.

Da nu denne så behagelige og skyggefulde promenade snart vil blive besøgt af dem der har nøgle og tegn, så var det ikke af vejen om de ansvarlige ved plakat ville strengt forbyde alle og enhver adgang til Kirsebærgangen der ikke havde nøgle og tegn, samt deri indskærpe den der har nævnte tegn og nøgle at lukke efter sig ved ud- og indgangen, og låsene burde i denne henseende smøres og efterses. Dernæst burde en vagtpatrulje eller en dertil beskikket mand stadigt have tilsyn med at denne anordning blev efterlevet. Samt forevise tegn og nøgle og i øvrigt opretholde orden.

Ved påpassenhed vil Kirsebærgangen atter blive en lige så skøn og behagelig promenade som før, hvor man så de galanteste familier spadsere, men ikke som i de sidste år hvor denne promenade kun har været en tumleplads for kåde gadedrenge samt et ophold for ammer og børn. I forventning om at de høje ansvarlige ville tage dette rimelige ønske i overvejelse, er det at indsenderen heraf har fordristet sig til dermed at fremkomme.

(Politivennen nr. 434. Løverdagen den 24de April 1824, s. 7012-7013)

Ydmyg Bøn til Bestyrelsen af Anlæggene i Kongens Hauge.

Man påskønner med inderlig erkendtlighed den flid og bekostning som anvendes for at gøre nye anlæg til behagelig spadseregange i Kongens Hav. Men det vil vist nok medtage nogen tid forinden den nye beplantning kan vokse til det ønskede mål. - man ser dog hvor hastigt sådant er opnået i Frederiksberg Have. - Imidlertid bedes indstændigt at nogen skygge må tilbageholdes for at kunne nyde luften i de varme solskins sommerdage. 

Jeg er en olding som må føre en streng diætisk levemåde, en pligt mod mig selv og familie, som taber al sin støtte når jeg falder fra. og da bevægelse er mig særdeles nødvendig, har jeg søgt bopæl nær Kongens Have eftersom min stilling ikke tillader mig ligesom de af højere klasser, eller som vil lade som de var det, at tage landsted om sommeren. - og jeg behøver at gå både vinter, for- og efterår, men jeg kan ikke gå længe før jeg må søge hvile eller sætte mig, og er derfor meget erkendtlig for de forbedrede og nye bænke som er sat i haven i de gamle forrådnedes sted. Men når jeg har gået lidt, falder jeg let i transpiration, og jeg gyser da for at sætte mig fordi en kold vind trækker mig straks igennem, og jeg har ikke altid kræfter at nå mit hjem, foruden at hvile. Før var der et par lukkede bænke med rygstød. Når vinden kom fra den side, kunne man sætte sig i læ på den anden, og nyde forfriskende luft uden at frygte for at blive gennemtrukket af en dræbende trækvind. Man misbrugte, og en kåd drengepøbel skrev blandt uterlighederne på brædderne, men man behøver jo ikke at læse det. Det kunne jævnligt aftørres og hvad var det mod helbred og forlængelse af livet.

Den bøn jeg derfor egentlig ville fremstille er at jeg anser det for at ville være en velgerning om et par sådanne lukkede bænke, eller noget lignende, igen blev indrettet, og om muligt med lidt tag over, for at beskyttes for en pludselig regn.

(Politivennen nr. 434. Løverdagen den 24de April 1824, s. 7009-7011)

Bøn fra Pilestræde.

Denne gade er en af dem der ville meget besøges da den ligger så nær ved den færdselsrige Østergade, hvis dens brolægning ikke var i så yderlig dårlig tilstand. Flere gange har der været klaget herover, men endnu uden følge. Men da man nu kan gå sikkert fra Vesterport til enden af Østergade, så håber man at Pilestrædes beboeres rimelige ønske om forbedring af deres gade i år må blive hørt. Der er syn for sagen at den del af gaden fra hjørnet af Østergade til Kronprinsensgade er yderst trængende til forbedring da ingen i vådt vejr om aftenen tør vove sig derigennem. De næringsbrugende i denne gade giver gadens dårlige brolægning skyld for den ringe afsætning de har, ligesom også ejerne der ikke kan få deres værelser bortlejede, anfører samme grund. Noget kan der måske også ligge deri.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7007)