07 januar 2016

Bøn fra Pilestræde.

Denne gade er en af dem der ville meget besøges da den ligger så nær ved den færdselsrige Østergade, hvis dens brolægning ikke var i så yderlig dårlig tilstand. Flere gange har der været klaget herover, men endnu uden følge. Men da man nu kan gå sikkert fra Vesterport til enden af Østergade, så håber man at Pilestrædes beboeres rimelige ønske om forbedring af deres gade i år må blive hørt. Der er syn for sagen at den del af gaden fra hjørnet af Østergade til Kronprinsensgade er yderst trængende til forbedring da ingen i vådt vejr om aftenen tør vove sig derigennem. De næringsbrugende i denne gade giver gadens dårlige brolægning skyld for den ringe afsætning de har, ligesom også ejerne der ikke kan få deres værelser bortlejede, anfører samme grund. Noget kan der måske også ligge deri.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7007)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar