Uorden i Helliggeisteskirke.

Anmelderen som jævnligt besøger denne kirke for at høre hr. pastor Bulls indholdsrige og opbyggelige taler, og som har sin stol tæt ved koret, er flere gange blevet forstyrret i sine religiøse betragtninger ved en herskende tydelig sladren mellem korets drenge og piger. Det var derfor ønskeligt at denne ungdoms foresatte ville påse at sådan uorden ophører.

K...

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9584)

"Anmelderen besøger jævnligt Helligåndskirken for at høre hr. pastor Bulls indholdsrige og opbyggelige taler" (Helligåndskirken 2015. Eget foto)

Sørgelig Sørgedragt.

Da indsenderen mandag den 21. marts kl. halv ni skulle til lig for at følge en af sine afdøde venner til graven, bestilte han sin sørgedragt på det første det bedste sted som var i Store Grønnegade nr. 257 hvor han så at nævnte klæder var til leje. Og da han skulle være ved lighuset så tidligt, bestilte han dem temmelig i godt tid dagen før for at få dem til rette tid. Men med stor længsel ventede han til om morgenen kl. halv ni, og da de endnu ikke blev sendt til ham, måtte han selv løbe hen og hente dem. Meget forundret blev han da han kom hjem og så disse sorte klæder, der næsten var brogede af fjer og stænk, som han naturligvis måtte lade gnide af og børste for ikke at gå til skamme. Dog en endnu større fortrædelighed fulgte oven på. For da han skulle iføre sig denne herlige habit, fandt han til sin største ærgrelse at både kjole og bukser var således iturevne at han ikke kunne gå med dem uden skam. Men da klokken var så mange at han ikke kunne få dem ombyttet, måtte han gå med dem som de var. 

Han kom altså til lighuset med store huller under armene, og da kjolen var knappet, grinte det hvide for frem som tog sig smukt ud på en sort kjole. Bukserne havde fået et slemt sår på det højre knæ, hvorpå var lagt et plaster af beg eller tjære som også prydede meget godt, og tillige var linningen og knapperne i så god en orden at han måtte lade sig besætte med knappenåle. Han stod nu der som en ugle blandt en flok påfugle og råder derfor enhver som behøver at leje sådanne klæder, at få dem tidligt bragt for at hvis sådant skulle træffe lejeren han da kan få tid til at ombytte dem eller leje på andre steder.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9582-9584)

Redacteurens Anmærkning

Grønnegade nr. 257 er siden 1859 nr. 9. Adressen eksisterer ikke længere, og er formentlig forsvundet med den omfattende sanering i 1870 af Peder Madsens Gang for at give plads til Ny Østergade. Kvarteret omkring Peder Madsens Gang var nærmest indbegrebet af storbyens forfald, med bordeller, prostitution, social armod, overbefolkning, sygdomme mm.

Ønske, angaaende Compasset paa Holmenskirke.

Vore forfædre har i mange ting vist megen eftertanke og udmærket sig ved sindrige indretninger som vi nu næppe lægger mærke til. Blandt sådanne kan man vel regne det vertikale kompas på Holmens Kirkegavl der vender ud til Børsen, og hvorpå den handlende og søfarende uden videre kan være orienteret, kan se fra hvilken kompasretning vinden kommer. Men i denne tid har det af mangel på syn af kirkens værge eller hvem sådant ellers tilkommer, haft stor misvisning af flere streger og vist så rent forkert at når fløjen over kompasset har vist N.N.V., har viseren på kompasset stået S.S.O. At fløjene på tårnet og gavlen trænger til at smøres og hjulværket til kompasset at istandsættes, er sandsynligt, og at dette snart må ske ønskes og håbes.

(Politivennen nr. 483. Løverdagen den 2den April 1825, s. 9581-9582)

Sonnet.

Til vægteren foran i Store Kongensgade.

Du, som mig i en halv snes år
Har højt fortalt hvad klokken slår,
Og rimeligvis holdt fromme bønner: -
Jeg med min tak din stræben lønner.

Du som ved morgenstjernens lys
Har ført os nattero til bys,
Men selv gjort mer end ti spektakel: -
Jeg undres over dit mirakel.

Du, som med brøl og bøn om fred
Så tit mig stakkel jager ned,
Når højt på lykkes top jeg stander;

Du, om hvis lunge alle ved,
At den er stærk og stor og bred: -
Fortryd ej at jeg tit dig forbander!!

(Politivennen No. 482, Løverdagen den 26de Marts 1825. Side 9580)

Varsko i lille Helliggeistesstræde.

Ud for huset nr. 159 i ovennævnte gade står et træ hvorfra en gren rækker ud over midten af gaden og det så lavt at et menneske på et højt læs let kan tørne derimod. Anmelderen var vidne til hvorledes en kusk på karetbuk ved højlys dag stødte hovedet derimod så at hatten faldt af, og da han i hurtighed ville gribe efter den, var selv nær faldet baglæns af bukken. Da denne så lavt hængende gren i mørke nætter kan afstedkomme en ulykke, så beder man ejeren af nævnte træ at lade denne nævnte gren afskære.

(Politivennen No. 482, Løverdagen den 26de Marts 1825. Side 9576-9577)