18 februar 2016

Fæle Unoder i Rosenborg Slotshave.

Anmelderen ved ikke om det påhviler politiet eller kommandantskabet at våge over ordenshåndhævelsen i Rosenborg Slotshave. Hvad han derimod ved er at der ofte indfinder sig sådanne kvindelige skabninger som ikke alene afstedkommer uordener, men som endog ved deres tøjlesløse væsen og frække tale sårer ethvert kvindeligt subjekt der ikke som de har trådt al sædelighed og velanstændighed under fode.

Således var anmelderen fredag aften i forrige uge vide til at en slump løse og slet klædte fruentimmer i forening med en trop lazaroner drev et sådant uvæsen i haven som velanstændigheden forbyder at omtale og som af rette vedkommende burde revses med eftertrykkelig straf. Da de ved indgangen til haven ophængte plakater giver tilstrækkelig anledning til at antage at skildvagterne er berettiget til at nægte sådanne personer adgang, så synes det underligt at man så ofte ser dem drive deres uvæsen i samme. Jævnlige patruljer det være sig nu af politiet eller militæret, ville vist nok være det kraftigste middel til at standse sådant uvæsen.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9844-9845)


"Et enligt, tarveligt, men anstændig klædt fruentimmer blev angrebet af 2 kvindemennesker af allerlaveste slags, og overøses med de groveste, pøbelagtigste og mest uhøviske skældsord". (Kronprinsessegade og Kongenshave, 1835. H. G. F. Holm)

Tak og Ønske til Commandantskabet.

Med sand taknemmelighed påskønner publikum den opmærksomhed stadens høje kommandant ved befaling af 8. f. m. viste samme ved at tillade alle og enhver at passere på volden mellem Christianshavns Port og Qvintus for at se det kongelige herskab afsejle. Da den tid nu nærmer sig at vi atter kan se vort elskede kongepar hos os, og da det er bekendt at enhver glæder sig ved synet af vores ophøjede monark, så tillader man sig herved at anmode om at en lignende befaling måtte udstedes ved kongehusets hjemkomst, samt at samme også måtte offentliggøres gennem Adresseavisen så at publikum kunne få fornøden kundskab om hvor det var brettiget at gå, og flere således kunne deltage i den festlige glæde vi med længsel ser i møde.

Almenheden der så ofte har haft prøver på at autoriteterne i almindelighed og kommandantskabet i særdeleshed, har imødekommet sammes ønsker, nærer det glade håb at dette dets ønske bliver opfyldt. Anmelderen tillader sig dertil at tilføje at enhver god dannemand vist vil våge over at opretholde orden, og derved på det herligste lægge sin taknemmelighed for dagen.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9843-9844)

17 februar 2016

Amagersynd i Gothersgade.

To gange egentlig ser man en amagerbonde gøre holdt udenfor porten af gården nr. 349 i Gothersgade. Blandt de varer han medbringer til handel hører også halm hvoraf han har en ikke ubetydelig leverance. For denne vares indførelse i staden finder anmelderen at folk i nabolaget bør være ham tak skyldig, da man for nogle få skillinger kan få det nødvendige sengehalm. Hvad man derimod ikke takker ham for er hans ligegyldighed med at lade hvad der ved aflæsningen spildes bliver liggende på gaden uden at sammenfeje dette affald der såvel uden for det oven nævnte som de tilstødende steder afgiver et mindre smukt syn. Især er det slemt at se gaden således tilsølet straks efter at den er fejet, noget der såre rimeligt kan betage enhver lysten til dette for øvrigt meget nyttige arbejde. Man håber derfor at nævnte amagerbonde bliver tilholdt at feje for sin egen dør.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9840)

Redacteurens Anmærkning.

Gothersgade 349 blev til nr. 9 og senere henlagt til Gothersgade 9-11, Bygnignen er fra 1916. Det var her Wilhelm Hansen havde sin nu lukkede musikforretning.

Anmodning til Hr. Kjøbmand Wulffsberg i Roeskilde.

Hr. Wulffsberg ville sikkert gøre sig sine kunder meget forbunden ved at sætte grænser for den alt for vidt drevne påtrængenhed alle hans kunder må udstå af det mandfolk der sidder uden for hans butik og handler med brystsukker, hvedebrød og som han kalder det sødekager med videre. Anmelderen har længe fundet det underligt at dette væsensbesværlige påtrængenhed som det synes ikke hidtil har påkaldt sig hr. Wulffsbergs opmærksomhed. Og det så meget mere som næsten ingen af hans handelskunder kan gå ind eller ud uden at blive generet af et, især ved idelig gentagelse, besværlige tilråb: "Hør, Lars, Hans, Per eller Poul. Nu ska' du faen komme kjøve en basse a mei, see her er tøi, som er vært at se på". 

"Næsten ingen af hr. Wulffsbergs handelskunder kan gå ind eller ud uden at blive generet af et, især ved idelig gentagelse, besværlige tilråb". (Roskilde 1749. Poul Isac Grønvold. Statens Museum for Kunst)

Ikke mindre besværligt er det for de pågældende handelskunder på de tider nævnte mand har sin restauration forsynet med stegte ål, syte, sild mm. Man ser han da omringet af en mængde af Finkeljokums ivrigste tilbedere der mens de sidder til taffel holder en for de forbigående kun lidt opbyggelig samtale. Man håber derfor at hr. Wulffsberg vil drage omsorg for at man uden at generes af denne person kan passere ind og ud af hans butik.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9838-9839)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge Ordbog over det danske sprog er finkeljokum sammensat af det samme ord som fennikel, og måske  juche(n), tysk jauche, stinkende væske. Dvs en slags brændevin som brændes af artiskokker og æbleskræller.

Atter et Ønske om Forbud mod Svømmen i Canalerne.

En familiefar der bor i Overgaden Overvandet på Christianshavn, tillader sig herved at gøre sædeligheds- og velanstændighedspolitiet opmærksom på en skammelig uskik der på trods af forbud mod samme dagligt foregår i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen. En mængde såvel drenge som voksne personer har nemlig fundet for godt at benytte denne del af kanalen til badning, så at samme til visse tider vrimler med nøgne mennesker. For anmelderen har denne uskik hidtil haft den ubehagelighed til følge at han næsten aldrig har kunnet benytte den del af sin lejlighed der vender ud mod kanalen til andre end sig selv. Hvorimod han har været i den ubehagelige nødvendighed at holde sin kvindelige familie indespærret i de værelser der vender mod gården. Man finder dette at være sat sapienti og nærer det glade håb at sådan uskik i fremtiden fjernes og afskaffes.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9837-9838)

"En skammelig uskik foregår på trods af forbud mod samme dagligt i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen". (Det omtalte område 50-60 år senere end artiklens tilblivelsestidspunkt. Kreditering: Københavns Museum. Området set Snorrebroen mod nordøst. Til højre Overgaden oven Vandet. Niels Ludvig Mariboes billedsamling, 1880-1919)

Redacteurens Anmærkning

Samme fænomen påtales i artiklen "Anmodning til Politiet." i Politivennen nr. 970, lørdag den 2. august August 1834, s. 551.