Om Gadevægternes Mynstring i Raadstue-Forsalen.

Det der i særdeleshed pryder rådhuset, er dets store forsal. Men et ubehageligt syn er det at skue hvorledes denne besudles af vægterne der dagligt opstilles i samme til mønstring.

Man tillader sig på grund heraf den anmodning til høje vedkommende at vægterne herefter som før var tilfældet, måtte opstilles i gården, og i dårligt vejr, i den derved værende port eller kældergang.

(Politivennen nr. 535. Løverdagen den 1ste April 1826, s. 220)

Utilgivelig Uorden i Trinitatiskirke paa første Paaskedag.

Det er en skik og dertil en gavnlig skik, at politibetjente ved visse særdeles højtidelige lejligheder har opsigt foran kirkens døre. Men at deres nærværelse også kan være nødvendig udenfor disse lejligheder, vil følgende sandfærdige fortælling tjene som bevis for.

"Næppe havde taleren trådt op på prædikestolen før et usselt menneske (formodentlig et almisselem) særdeles beskænket kom ravende ind i kirkens nordre gang hvor just anmelderen stod" (Trinitatis Kirkes prædikestol. Den nordre gang må være den yderst til venstre. Eget foto, 2015)

Ìndsenderen af dette overværede gudstjenesten påskedag til aftensang for at opbygges ved dr. Mynsters prædiken. Men næppe havde taleren trådt op på prædikestolen før et usselt menneske (formodentlig et almisselem) særdeles beskænket kom ravende ind i kirkens nordre gang hvor just anmelderen stod. Hans krydsen frem og tilbage forstyrrede straks tilhørernes opmærksomhed og andagt, da næsten enhver i denne gang måtte give plads for dette væsen. Men endnu mere blev dette tilfældet da adskillige velklædte personer begyndte at le og drive løjer med den drukne. Denne så oprørende scene i Guds hus blev forstørret ved en vedvarende banken på døren. Enten af folk som med magt ville trænge sig ind, skønt der ingen plads var til overs, eller også af kåde drenge. Hertil kom for at fuldende det hele at kirkens betjente da de gik med tavlerne, talte højt og lydeligt om dagens begivenheder og andre dem magtpåliggende ting.

Det er derfor indsenderen ligeså frimodige som rimelige ønske, et ønske han deler med flere, at der må træffes sådanne foranstaltninger at den kristen der møder andagtsfuld i Herrens hus, ikke ved sådanne højst oprørende optrin skal blive forstyrret i denne sin andagt og ikke med harme forlade det sted hvor han søger trøst og beroligelse.

(Politivennen nr. 535. Løverdagen den 1ste April 1826, s. 213-214)

Uordener.

1) På hjørnet af Gammel Mønt og Møntergade er i sidst nævnte gade over nedgangen til kælderen for få dage siden anbragt et kælderskur, eller rettere sagt en hætte som sidder så lavt at man meget let kan støde derimod og skamslå hovedet, især når man kommer fra førstnævnte gade og går om hjørnet, ligesom også dette meget let kan ske på mørke aftener fra hvilken som helst side man endog kommer.

(Politivennen nr. 534. Løverdagen den 25de Marts 1826, s. 205-206)

Bøn til Theaterdirectionen.

Det ville vist være en meget ønskelig indretning om den virksomme direktion for det Kongelige Teater ville foranstalte at publikum på en ikke for bekostelig måde kunne få teksten til syngepartierne af de operaer som gives.

At enhver musikyder ved denne indretning bedre ville kunne nyde musikken, ja endog sundere bedømme den, det mener anmelderen at være uomtvisteligt. Og at en sådan foranstaltning kan træffes uden tab for teaterkassen, synes at fremlyse af at denne indretning finder sted på mange både større og mindre udenlandske teatre.

(Politivennen nr. 534. Løverdagen den 25de Marts 1826, s. 203-204)

Gjentaget Anke over Leergravene ved Sengeløse.

Den i Politivennen nr. 530 side 129 indrykkede anke over lergravene i vejgrøfterne på Sengeløse Mark gentages herved. I særdeleshed har man rimelig grind til at ønske de 3 lergrave der findes i vejgrøfterne udenfor sognepræstens parcellod, anordningsmæssige opfyldt, ligesom man også håber at det der er nedfaldet i graven, igen bliver anvist sit rette sted så at vejen uden fare kan passeres.

(Politivennen nr. 534. Løverdagen den 25de Marts 1826, s. 203)